Statsminister Mette Frederiksen fik tirsdag grønt lys til at stemme for EU's enorme langtidsbudget på ikke mindre end 8195 milliarder kroner.

Budgettet sætter rammen for, hvor mange penge EU kan spendere de næste syv år – samt hvordan pengene skal bruges.

Det er mange penge, og penge som vi kunne bruge meget bedre. Hvis vi selv bestemte over dem, kunne vi bruge dem på eksempelvis velfærd, klima eller fredsmægling.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

På fredag skal EU's statsledere igen forhandle om budgettet. Og tirsdag gav et flertal i Folketingets Europaudvalg – bestående af SF, De Radikale, Konservative og Socialdemokratiet – statsministeren mandat til, at Danmark kan bakke op om forslaget.

Hvis det nye budget bliver vedtaget, vil det ifølge Finansministeriets egne beregninger koste de danske skatteborgere 6,7 milliarder kroner ekstra om året i EU-bidrag – ud over de næsten 20 milliarder, som Danmark i forvejen sender til EU hvert år.

Ikke en krone mere til EU

Hos Folkebevægelsen mod EU mener man ikke, at Danmark skal sende flere penge til EU. Hvis pengene blev i den danske statskasse, kunne vi nemlig selv prioritere at bruge dem på eksempelvis velfærd.

– Danmark betaler allerede alt for meget til EU. Ifølge Finansministeriet har Danmarks bidrag til EU-kassen fra 2014 til 2020 i gennemsnit været 19,7 milliarder kroner om året. Det vil sige, at Danmark sender 19.700 millioner kroner til EU hvert eneste år! Det er mange penge, og penge som vi kunne bruge meget bedre. Hvis vi selv bestemte over dem, kunne vi bruge dem på eksempelvis velfærd, klima eller fredsmægling, siger Lave Knud Broch til Arbejderen.

Han uddyber:

– Mange mennesker tror, at de penge, vi får retur fra EU, kommer fra EU. Men det er jo vores egne skattekroner, som kommer retur med en ringere nytteværdi, fordi det er EU, der bestemmer, hvad de penge, vi får retur, skal bruges til. Vi kan derfor takke os selv, hver gang vi læser, at EU har støttet noget i Danmark.

Overstatslige indtægter?

EU's nye budget handler ikke "kun" om penge. Det handler også om politik og mere Union.

For at sikre penge til det nye rekordstore EU-budget og til EU's nye genopretningsfond kræver EU – for første gang nogensinde – mulighed for at kunne opkræve skatter direkte i medlemslandene.

EU vil opkræve skatter på finansielle tjenesteydelser og indføre en "indre marked"-skat, en skat på store digitale virksomheder, en skat på CO2 og en skat på forskellige former for forurening, plastikbestik og andre enkeltbrugsgenstande af plastik.

Danmark er dog imod, at EU får ret til at opkræve skatter. I forhandlingsmandatet står der, at regeringen skal lægge "afgørende vægt på", at EU ikke kan få lov til at opkræve skatter direkte fra borgere og virksomheder. "Afgørende vægt" betyder, at regeringen skal nedlægge veto, hvis et flertal i EU forsøger at indføre direkte skatter i medlemslandene.

Mødet i Europaudvalget foregik for lukkede døre. Og selve forhandlingsmandatet er hemmeligt.

"Da regeringens MFF-mandat (EU's flerårige budget, red.) gives for lukkede døre i Europaudvalget, er regeringens formelle MFF-mandat ikke offentligt tilgængelig", oplyser Finansministeriet i en mail til Arbejderen.

Det tætteste, offentligheden kommer et forhandlingsmandat, er det samlenotat om EU-budgettet, som regeringen har afleveret til Europaudvalget.

Våbenindustri på budgettet

En af årsagerne til, at EU's udgifter stiger, og EU-kommissionen kræver et større budget, er, at støtten til våbenindustrien skal boostes massivt de kommende år.

LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

For første gang nogensinde i EU's historie vil EU sætte et fast beløb af på sit langtidsbudget til, at den europæiske våbenindustri kan forske og udvikle nye våbentyper og andet militært udstyr. 

Det nye EU-budget lægger op til at støtte våbenindustrien med en 60 milliarder kroner stor forsvarsfond.

Det har fået en række europæiske fredsbevægelser til at advare mod militariseringen af EU-budgettet op til de politiske forhandlinger på fredag.

– Hver en euro på EU-budgettet til militær er en euro mindre til at imødegå de miljø-, klima- og sundhedsudfordringer, vi står overfor i dag, siger Enrique Sánchez fra International Peace Bureau og Global Days of Action mod oprustning.

– Oprustning beskytter os ikke mod trusler mod vores sundhed og miljø. Yderligere oprustning styrker ikke det internationale samarbejde og diplomatiet, men øger frygten og mistilliden og baner vejen for potentielle krige, siger Jordi Calvo, koordinator for International Peace Bureaus kampagne mod oprustning.

Mere euro og færre flygtninge

Det nye EU-budget indeholder også et nyt såkaldt reformstøtteprogram på 187 milliarder kroner, som skal bruges til at indføre euro-reformer og knytte ikke-euromedlemslande tættere på euroen.

Det nye budget afsætter også penge til at styrke grænsekontrollen i EU. Det skal ske ved at oprette en styrke på 10.000 grænsevagter, der skal bevogte EU's ydre grænser.

I alt bliver budgetterne til overvågning af EU's ydre grænser mere end fordoblet fra cirka 100 milliarder kroner i dag til cirka 255 milliarder kroner.

EU-kommissionen foreslår blandt andet, at der øremærkes 60 milliarder kroner til EU's "Border Management Fund". Der sættes også penge af i budgettet til at forske i, hvordan man kan finde mennesker, der skjuler sig i lastbiler, og infrarød teknik, der kan opspore mennesker, der forsøger at krydse grænsen, samt forbedre EU's fingeraftryks- og asyldatabaser. Der er også penge til at vedligeholde de tusindvis af kilometer hegn, som EU allerede har opført mod eksempelvis Afrika og til at øge patruljeringen til havs og i luften.

Det er god forretning at lukke Europas grænser. Ifølge rapporten The Business of Builing Walls har store våbenfirmaer nydt godt af, at EU-landene hidtil har brugt op mod 6,7 milliarder kroner på at lukke grænserne.

Klima

EU's langtidsbudget fastlægger rammerne for, hvad EU skal bruge sine penge på de næste syv år.

EU vil afsætte 25 procent af på sit nye budget til klima- og miljøtiltag.

Det lyder af meget. Men problemet er, at EU medregner alt muligt som klima og miljø. Eksempelvis tæller 40 procent af landbrugsstøtten som grøn omstilling. 

Og ifølge Det Økologiske Råd er det ikke størrelsen på EU's budgetter, der gør en forskel – men hvordan EU bruger pengene.

EU vil nemlig fortsætte støtten til klimaskadelige fossile gasprojekter. EU afviser at udelukke eksempelvis gasprojekter fra EU's regionalfonde og EU's Connecting Europe støtteprogram.

EU har eksempelvis støttet opbygningen af ny gasinfrastruktur med næsten 11 milliarder kroner via Connecting Europe-støtteprogrammet.

Dette program vil fortsat kunne støtte sorte fossile brændsler som gas.

EU's seneste liste over, hvilke energiprojekter der er kvalificerede til at modtage EU-støtte – de såkaldte "projekter for fælles interesser" – indeholder en lang række gasprojekter. Og EU-kommissionen har slået fast, at man betragter naturgas som et skridt på vejen mod den grønne omstilling væk fra olie.

LÆS OGSÅ: EU-kommissionen vil kaste milliarder efter fossil energi

Det nye EU-budget åbner også – fortsat – op for støtte til atomkraft.

En række miljøorganisationer vender sig imod forslaget til det nye EU-budget, som de mener vil binde EU til olie- og gasindustrien i årtier.

– Hvis EU for alvor ville fremme den grønne omstilling, skal den kun støtte regeringer, der vil forpligte sig til denne omstilling. Hvis EU's "Green Deal" skal blive en succes, skal EU stoppe al finansiering af fossile brændsler, atomkraft og andre destruktive industrier, siger klima- og energirådgiver hos Greenpeace Sebastian Mang.

Landbrug

EU-kommissionen lægger i sit forslag til det nye EU-budget op til, at de europæiske landmænd i alt skal have 2460 milliarder kroner i EU-støtte de næste syv år. Det svarer til næsten en tredjedel af det samlede budget på 8195 milliarder kroner.

Samtidig med at knap hver femte brugte EU-euro altså støtter produktion af de mest klimaskadelige fødevarer – kød- og mejeriprodukter – så bliver producenterne af disse større og større, mens de små producenter forsvinder.

EU-kommissionen havde ellers lovet, at det nye budget ville indeholde en stor reform af landbrugsstøtten. Men "reformen" er endt med i høj grad at være "business as usual", advarer flere miljøorganisationer.

Det vækker vrede hos miljøorganisationer som eksempelvis Greenpeace, at EU – på trods af den voksende modstand mod kæmpe industrilandbrug og enorme svinefabrikker – med det nye budget lægger op til fortsat at finansiere netop den form for landbrugs- og fødevareproduktion.

– EU-kommissionen lægger med sit budget op til, at europæiske landmænd skal fortsætte deres gigantiske produktion af kød- og mejeriprodukter, der er verdens mindst bæredygtige fødevarer. EU vil fortsat give milliarder og milliarder af euro i støtte til dyrkning af dyrefoder i stedet for at præmiere dyrkning af plantebaseret mad, og en meget stor del af støtten skal fortsat gives efter, hvor meget jord landmanden ejer, uden den store skelen til, hvad eller hvordan han producerer. Det nærer samtidig den skæve strukturudvikling, hvor de store bliver større, og de små forsvinder, advarer landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace Kristian Sloth overfor Arbejderen.

Han uddyber:

– EU-kommissionen vil ganske vist forsøge at gøre klimabelastningen fra kødproduktionen en smule mindre, men Kommissionen undlader desværre at tage det helt nødvendige livtag med kødindustrien og drive udviklingen i retning mod en gradvis omlægning af europæisk landbrug fra det nuværende fokus på produktion af kød- og mejeriprodukter til fokus på dyrkning af fremtidens plantebaserede fødevarer.

Forskning – for hvem?

Klimaet er ikke det eneste eksempel på en post på EU's budget, der egentlig lyder fornuftig – men når man ser på, hvad pengene rent faktisk bliver brugt til, så er det ikke det grønne, der springer i øjnene.

Det nye budget indeholder også et stort forskningsbudget. Penge til forskning lyder som en god idé.

Men de to ngo'er Global Health Advocates og Corporate Europe Observatory har netop udgivet rapporten In the Name of Innovation, der afslører, hvordan multinationale medicinvirksomheder sidder på EU's forskningspenge.

Ifølge rapporten er det lykkedes for medicinalindustrien at få næsten 20 milliarder kroner fra EU's forskningsbudget. Penge der kunne være blevet brugt til at forske i forebyggelse af epidemier, hiv/aids og fattigdomsrelaterede og tropesygdomme.

Men i stedet har de store medicinalfirmaer brugt EU-budgettet til forskning indenfor mere kommercielle områder, der er mere profitable for medicinindustrien, konstaterer rapporten.

Hvor skal pengene komme fra?

Hvis det nye EU-budget bliver vedtaget, skal Danmark – ifølge Finansministeriets egne beregninger – betale 6,7 milliarder kroner ekstra til EU hvert år, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Altså en ekstraregning på 6,7 milliarder kroner hvert eneste år – ud over det, som Danmark i dag betaler til EU's budget hvert år.

Det har fået flere partier til at spørge statsministeren om, hvor de mange ekstra milliarder til EU skal tages fra? Det spørgsmål har statsministeren hidtil afvist at svare på.

– Kommissionens forslag betyder, at vi skal betale næsten syv milliarder årligt mere til EU's budget end i dag. Det er en meget stor forhøjelse af vores budgetbidrag. Hvordan skal vi betale? Skal vi sætte skatten op? Skal vi skære på velfærden? Skal vi – med en af Europas højeste pensionsaldre – bede danskerne arbejde endnu mere? Hvis vi skal bruge mange flere milliarder om året på EU, så er der færre penge til velfærd eller til klima eller til genopretning af vores egen økonomi, lød det fra statsminister Mette Frederiksen ved Folketingets spørgetime sidste tirsdag.

De danske partier, der nu er klar til at vedtage det enorme EU-budget, er endnu ikke kommet med deres bud på, hvor de ekstra milliarder til EU skal komme fra.

Genopretningsfond

Ud over selve budgettet vil EU oprette en såkaldt genopretningsfond på 5600 milliarder kroner. Fonden skal finansieres af lån, som EU-kommissionen optager på de finansielle markeder. Fonden skal især hjælpe de lande, der er værst ramt af coronakrisen. Men alle lande får penge fra fonden.

3725 milliarder kroner af fonden gives som tilskud til lande. Altså penge, der ikke betales tilbage. 1863 milliarder kroner skal lånes ud til EU-lande.

Folkebevægelsen mod EU frygter, at fonden vil føre til mere EU, og så hellere, at EU lærte af krisen.

– Danmark kan godt give lån til andre stater, men der er ingen grund til at have EU som mellemmand. Vi må ikke og skal ikke optage fælleslån med EU og andre EU-lande. Det kan på sigt føre til, at vi bliver bundne på hænder og fødder i EU-sammenhæng, og det er ikke svært at se, hvad det næste skridt bliver ... en fælles finanspolitik og en endnu større indblanding i medlemslandenes økonomier, siger Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen mod EU. 

Han uddyber:

– EU har adskillige gange anbefalet, at forskellige medlemsstater i EU skulle skære i sundhedspolitikken. Det har medvirket til, at flere EU-lande var dårligt stillede, da coronakrisen ramte. Vi skal ikke belønne EU's ødelæggende politik ved at sende flere penge til EU. Jeg ser i stedet hellere, at vi undersøger, hvorfor og hvordan det kan være, at EU har lavet den slags anbefalinger. Coronakrisen har vist os, at EU's finanspagt og den såkaldte budgetlov er spændetrøjer for dansk økonomi. Jeg vil derfor anbefale, at vi bruger coronakrisen til at rulle EU's magt tilbage. Det er på tide, at Danmark melder sig ud af EU's finanspagt og skrotter budgetloven. 

Ø: Nej til kulsort EU-budget

Enhedslisten mener, at et ja til EU-budgettet samtidig er et ja til, at EU kan fortsætte sine klimaskadelige støtteordninger til kul og olie.

– Ved sidste EU-valg havde vi en situation, hvor partierne nærmest stod i kø for at love, at de ville prioritere den grønne omstilling. Nu ser vi så de selv samme partier bakke op om et EU-budget, der vil fortsætte med at støtte den klimaskadelige kul- og olieindustri med milliarder af skattekroner. Det er helt grotesk, siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard.

Samtidig åbnes op for en markant stigning i Danmarks EU-bidrag.

– Det nye EU-budget risikerer ifølge regeringen at koste de danske skatteborgere 6,7 milliarder kroner ekstra om året. Det er rigtig mange penge, som frem for at gå til EU’s landbrugsstøtte kunne bruges på velfærd og grøn omstilling. Socialdemokratiet og de partier i Folketinget, som nu er klar til at acceptere et højere budget, skylder at svare vælgerne på, hvor de penge skal komme fra? Er det nedskæringer i velfærden?

Enhedslisten kritiserer, at EU's hjælpepakker til virksomheder ovenpå coronakrisen ikke sikrer mod, at virksomheder i skattely også kan få støtte.

– Det dybt kritisabelt, at der ikke sikres, at de mange milliarder skattekroner, som man vil pumpe ud i økonomien, ikke går til virksomheder i skattely. Jeg frygter, at det vil blive en gentagelse af det scenarie, vi har set herhjemme, hvor man giver hjælpepakker til skattelyvirksomheder. Det bliver ikke med Enhedslistens støtte.

>> LÆS OGSÅ: EU kræver corona-støtte til firmaer i skattely

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her