Beskæringer i børnechecken, nye "justeringer" af overførselsindkomster og besparelser på kollektiv transport skal i vidt omfang finansiere regeringens skattelettelser. Det står klart, efter at regeringen har fremlagt sit forslag til næste års finanslov. 

Sådan som finanslovsforslaget er skruet sammen, kan det ikke undgå at gå ud over dem, der har allermest brug for vores velfærdssystem.
Erik Bjørsted, AE-Rådet

Sammen med de allerede gennemførte besparelser på overførselsindkomsterne skal det skaffe halvdelen af de 15 milliarder kroner, regeringen regner med at bruge netto på skattelettelserne.

– Sådan som finanslovsforslaget er skruet sammen, kan det ikke undgå at gå ud over dem, der har allermest brug for vores velfærdssystem. De bliver sådan set ramt dobbelt: De får ikke del i de store skattelettelser, og de rammes af de besparelser, som skal finansiere skattelettelserne, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Arbejderen.

Skræddersyet til DF

Flere besparelser på finansloven ser ud til at være skræddersyet til forhandlingerne med Dansk Folkeparti, da de hovedsageligt vil ramme indvandrere og flygtninge. For eksempel  lægger regeringen op til, at der kun skal være fuld børnecheck til de to første børn. Det samme gælder forslaget om at indføre brugerbetaling på danskundervisning og en øget brug af optjeningsprincipper til sociale ydelser.

Nedskæringerne her skal være med til at skaffe 5,25 milliarder kroner til skattelettelserne. Regeringen vil også bruge 2,4 milliarder kroner, der tidligere har været reserveret til udgifter i forbindelse med aftalen med DF om pensionsopsparing.

Omkring 7,5 milliarder kroner skal komme fra det såkaldte finanspolitiske råderum.

– Det begreb dækker ikke over penge, der ligger på kistebunden.  Det er en beregnet størrelse, der bygger på en forventet vækst i økonomien samt de forventede effekter af allerede gennemførte reformer. Det er for eksempel usikkert, om regeringen får ret i, at skattelettelserne på 23 milliarder kroner kun vil koste statskassen 15 milliarder kroner, fordi flere vil komme i arbejde og flere vil købe dyrere biler, forklarer AE-rådets cheføkonom.

Velfærden bliver udhulet

Finansloven lader det offentlige forbrug vokse med 0,5 procent i 2018. Men det tal omfatter ikke kun offentlig velfærd, men for eksempel også flere penge til militær og politi, understreger Erik Bjørsted.

Udgifterne til kollektiv velfærd skal vokse med 0,7 procent, for at velfærden ikke direkte udhules.

– Og hvis velfærdsudviklingen også skal følge med den almindelige velstandsudvikling, vil det kræve en vækst i velfærdsudgifterne på omkring 1,1 procent, påpeger AE-rådets cheføkonom.

Ifølge finanslovsforslaget vil regeringen afsætte 500 millioner kroner til et løft af blandt andet sundheds- og ældreområdet. Det er dog penge, som regeringen tog fra kommunerne som led i den årlige sparerunde i forbindelse med økonomiaftalen med kommunerne. Og kravet om effektivitetsøgning på landets sygehuse på to procent årligt er også en del af finanslovsforslaget, der møder kritik i fagbevægelsen.

– Det er en finanslov for dem, som gerne vil have en billigere Lamborghini, men bestemt ikke en finanslov for dem, der gerne vil have flere varme hænder, når der kommer flere børn i børnehaven og flere syge på sygehusene, siger FOA's formand Dennis Kristensen.