Fremover skal unge, som ønsker at komme ind på gymnasiet eller HF, have karakteren fire i dansk og matematik.
Det er et hovedelement i regeringens udspil til gymnasiereform, som blev præsenteret onsdag af minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, og statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre.
Lars Løkke Rasmussen, statsminister
– Vi vil styrke de gymnasiale uddannelser, så flere unge bliver i stand til at starte på en videregående uddannelse. Gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre, sagde statsministeren ved fremlæggelsen.
Elever, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og ikke opfylder adgangskravet, skal dog kunne optages ved at bestå en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik suppleret med en samtale.
Og så skal ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, ikke op til en prøve. Men de kan optages efter en standardiseret vurdering af deres personlige og faglige forudsætninger for at bestå en HF-uddannelse, sagde Ellen Trane Nørby.
Flere af de borgerlige partier ønsker et endnu højere karakterkrav for unge, der vil ind på en gymnasial uddannelse. Dansk Folkeparti vil have seks og Liberal Alliance kræver et endnu højere karakterkrav.
Både Socialdemokraterne og De Radikale, der er en del af forligskredsen, har tidligere sagt, at de ikke lægger stemmer til en reform, der indfører karakterkrav på højere end 02 i folkeskoleprøvefagene dansk og matematik.
Ikke længere adgangsgivende
Udover de bebuede karakterkrav skal en HF ikke længere give adgang til en lang videregående uddannelse, men kun til korte og mellemlange videregående uddannelser.
HF'en har ellers haft tradition for, at være en " anden chance" for de elever, som efter nogle år på det ufaglærte arbejdsmarked gerne vil tage en mellemlang eller lang uddannelse.
HF-studenter skal dog have mulighed for at tage et halvårligt suppleringskursus, efter endt eksemener, og dermed kvalificere sig til en videregående uddannelse.
Inviterer alle partier til forhandling
Regeringen lægger op til, at Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet også indbydes til forhandlingerne.
– Jeg ved, at gymnasierne ønsker en politisk aftale. Derfor håber jeg også, at Folketingets partier er klar til at lave en aftale, og derfor håber vi, at alle partier vil deltage i forhandlingerne, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.
Reformen skal indfases ved begyndelsen af skoleåret 2017 til 2018.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278