Regeringens udspil til reform af HF-uddannelserne er en katastrofe. Det mener Jakob Sølvhøj, der er undervisningsordfører for Enhedslisten.

Et adgangskrav på 4 vil forhindre omkring hver fjerde af den gruppe af unge, der hidtil har gennemført en HF-uddannelse.
Jakob Sølvhøj

– Regeringen bekræfter med sit udspil til adgangsbegrænsning på HF, at den har opgivet målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Et adgangskrav på 4 vil forhindre omkring hver fjerde af den gruppe af unge, der hidtil har gennemført en HF-uddannelse, i at komme ind på uddannelsen, siger han.

Karakterkrav

Reformen af HF-uddannelserne er en del af udspillet til en gymnasiereform, som regeringen fremlagde onsdag, og indeholder blandt andet forslag om at indføre karakterkrav på 4 i dansk og matematik. 

– Det er katastrofalt at se, at regeringen har valgt at begrænse valgmulighederne og troen på ungdommen i stedet for at investere i fremtiden, siger forkvinde Veronika Schultz, fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS.

Baggrunden for forslaget om karakterkravet er, at regeringen vil sænke frafaldet på gymnasierne ved at flytte unge over på andre uddannelser.

Men ifølge DGS viste tal fra undervisningsministeriet i 2014, at et krav på 4 ikke ville have nævneværdig indvirkning på gennemførslen.

– Vi kan se, at regeringens argumentation ikke holder vand, og at det i stedet vil få alvorlige konsekvenser for særligt unge med indvandrerbaggrund, siger hun.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har undersøgt, hvor mange fra den nyeste årgang af studenter, der ikke kunne være kommet ind på deres gymnasiale uddannelse ved adgangskrav på 4 eller 7.

Undersøgelsen viser, at ved et adgangskrav på 4 ville 23,4 procent af HF-studenterne ikke komme ind, mens det blot ville dreje sig om 4,4 procent på det almene gymnasium. 

Ingen adgang til uni

Ifølge udspillet skal den to-årige HF ikke længere give adgang til universitetet, men derimod være adgangsgivende til professionshøjskoler, hvor man kan tage en uddannelse på bachelorniveau. Det er for eksempel lærer, sygeplejerske eller fysioterapeut.

Men forslaget om at begrænse HF sender et meget uheldigt signal om, at nogle videregående uddannelser er finere end andre, mener FTF, som er hovedorganisation for offentlige og privat ansatte.

– Det er helt unødvendigt at skabe a- og b-uddannelser, når vi har brug for, at så mange som muligt uddanner sig til det, de har evner og motivationen til, og som der er brug for på arbejdsmarkedet, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Hvis HF'en ikke længere skal være adgangsgivende til universiteterne, kan det betyde, at uddannelsen helt forsvinder som tilbud på mange skoler, mener Jakob Sølvhøj. Det vil ikke mindst gå ud over uddannelsesmulighederne i landets yderområder.

–  Det er i dag op mod hver femte af HF’erne, der søger ind på de lange videregående uddannelser, og mange af dem vil formentlig vælge HF’en fra, hvis den ikke længere bliver adgangsgivende dér. Sammen med adgangskravene vil det betyde et kraftigt fald i tilgangen til HF.

Hos Danske Gymnasier, som er interesseorganisation for de almene gymnasier og HF-kurser, tager man godt imod regeringens udspil, som de mener er en fremtidssikring af fagligheden. Men på trods af rosen er de ligeledes bekymret for adgangskravet.

– Det kan betyde, at flere unge mennesker ikke får en ungdomsuddannelse. Derfor håber jeg, at man i forhandlingerne vil genoverveje adgangskravet til HF, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Regeringen holder torsdag og fredag møder med de enkelte partier før det første store forhandlingsmøde tirsdag 12. april.