Log ind

10 May 2025

KBH: Let skyet, 10 °C

REGERINGENS REFORM-AMOK

⎙

I løbet af det sidste folketingsår har regeringen gennemført en lang række reformer. Der tegner sig et mønster for reformerne: Sociale satser bliver sat ned, perioderne, man kan få ydelserne, bliver kortere, og det bliver sværere at får ret til ydelserne. Modsat er der skattelettelser til de højtlønnede og erhvervslivet.

Skattereform

Aftalen om skattereformen blev til i et dramatisk forløb, hvor Enhedslisten lige til det sidste troede, at regeringen ville lave forlig med dem. Men valget faldt på de borgerlige.

Der gennemføres skattelettelser for godt 14 milliarder kroner frem mod 2022. Halvdelen af beløbet findes ved skattestigninger. Reformen koster altså statskassen cirka syv milliarder.

Grænsen for, hvornår der skal betales topskat, stiger fra 409.100 kroner til 467.000 kroner i 2022. Beskæftigelsesfradraget stiger fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent. Enlige forsørgere får et ekstra beskæftigelsesfradrag, som letter deres skat med 5130 kroner om året. Mindre børnecheck til personer med en årsindkomst over 700.000 kroner.

Kontanthjælp, dagpenge og førtidspension skal fra 2016 stige langt mindre end lønudviklingen. I dag stiger de 0,3 procent mindre end lønudviklingen (disse penge går til den såkaldte satspulje), i 2023 skal stigningen være 5,1 procent mindre end lønudviklingen.

Udspil fremlagt af regeringen: 29. maj 2012
Aftale med V og K: 22. juni 2012
Vedtaget i Folketinget: 13. september 2012
Trådt i kraft: 19. september 2012

Fleksjobreform

Alle under 40 år vil fremover kun få tildelt tidsbegrænset fleksjob på fem år ad gangen. Personer over 40 år vil efter et midlertidigt fleksjob kunne få et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at han eller hun ikke kommer til at kunne klare et ordinært arbejde.

Fremover kan man kun blive ansat i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis man først har været ansat i mindst et år på arbejdspladsen under overenskomstens sociale kapitel.

Lønnen falder for næsten alle fleksjobbere. Før reformen fik alle en fuldtidsløn uanset antal arbejdstimer. Arbejdsgiveren fik tilskud til lønnen. Nu skal arbejdsgiveren betale for fleksjobberens effektive arbejdtid. Oveni kommer et tilskud fra det offentlige til fleksjobberen. Den samlede indtægt kan højest komme op på 36.400 før skat om måneden. En lærer i fleksjob vil typisk få 8000 kroner mindre om måneden på den nye ordning i forhold til den gamle, viser beregninger fra FTF.

Arbejdsløse fleksjobbere, der kommer direkte fra kontanthjælp, får en ydelse svarende til kontanthjælp. Andre arbejdsløse fleksjobbere vil få 89 procent af den højeste dagpengesats.

Udspil fremlagt af regeringen: 28. februar 2012
Aftale med V, K og LA: 30. juni 2012
Vedtaget i Folketinget: 19. december 2012
Trådt i kraft: 1. januar 2013

Førtidspensionsreform

Unge under 40 år skal som udgangspunkt ikke kunne få førtidspension. De skal i stedet ind i ressourceforløb, som kan vare i op til fem år ad gangen. Forløbene kan bestå af behandling, uddannelse, virksomhedspraktik og andet. Deltagere i ressourceforløb vil typisk på en ydelse på niveau med kontanthjælpen. Stærkt handicappede vil stadig kunne få førtidspension.

Personer over 40 år skal også igennem et ressourceforløb, før de kan få førtidspension. Der kan dispenseres for denne regel, hvis det står klart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles gennem et ressourceforløb.

Der skal være rehabiliteringsteam i kommunerne, hvor ansatte fra jobcentre, social-, sundheds- og uddannelsesområdet arbejder sammen om at sikre en sammenhængende indsats i forhold til deltagerne i ressourceforløb. Alle skal have én gennemgående sagsbehandler.

Målet er, at der i 2020 skal spares 1,9 milliarder kroner årligt på førtidspension og fleksjob. På langt sigt skal udgifterne ned med 3,6 milliarder.

Udspil fremlagt af regeringen: 28. februar 2012
Aftale med V, K og LA: 30. juni 2012
Vedtaget i Folketinget 19. december 2012
Trådt i kraft: 1. januar 2013

Vækstpakke

Del 1: Afgift på sodavand halveres og afgift på øl sættes ned med 15 procent. Boligjobordning til renovering af private huse og sommerhuse genindføres. Emballageafgift afskaffes. Momsfradrag for virksomheders hotelovernatninger hæves til 75 procent. Totalskadegrænse for biler forhøjes. I alt én milliard kroner afsættes over tre år til voksen- og efteruddannelse.

Del 2: Selskabsskatten sænkes gradvist fra de nuværende 25 procent til 22 procent i 2016. Forskellige andre lettelser for erhvervslivet blandt andet forlængelse af momskredit, vækstlån til iværksættere, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier.

Konkrete lempelser for små og mellemstore virksomheder blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Lavere afgift på energi. Offentlige investeringer forhøjes med to milliarder kroner i 2014 stigende til fire milliarder i 2020. Lejere får lov til at gennemføre renoveringer i den almene sektor for egne penge.

Udspil fremlagt af regeringen: 26. februar

Forlig om del 2 med V, K, LA og DF: 21. april 2013
Forlig om del 1 med V, K og LA: 21. april 2013
Vedtaget i Folketinget: 27. juni 2013
Trådt i kraft: 1. juli 2013, enkelte dele dog senere

Akutpakker

Regeringen indgik i august 2012 aftale om Akutpakke 1 med LO, DA, AC, FTF, Kommunernes Landsforening og A-kassernes Samvirke om ekstraordinær hjælp omkring jobformidling og jobstøtte til arbejdsløse, som står til at falde ud af dagpengesystemet frem til sommeren 2013. Regeringen har afsat 332 millioner kroner til indsatsen.
Akutpakke 2 kom i oktober 2012. Det er en aftale med kommunerne, regionerne og arbejdsgiverne i DA om, at de inden sommeren 2013 skal opslå 12.500 akutjob målrettet arbejdsløse, som står til at falde ud af dagpengesystemet. Målet er overskredet, men kun en lille del af de opslåede job er blevet besat med langtidsarbejdsløse.
I december 2012 vedtog regeringen og Enhedslisten som en del af finansloven Akutpakke 3. Den indeholder en uddannelsesordning, der i op til et halvt år sikrer de arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet, en ydelse svarende til kontanthjælp.
I maj 2013 lavede regeringen og Enhedslisten den foreløbige sidste aftale på dagpengeområdet. Med aftalen forlænges den særlige uddannelsesordning med et halvt år, så den gælder resten af 2013. Der bliver indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014, som udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Det svarer til kontanthjælp. Ydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst. Der er krav om aktivering forbundet med ydelsen. Den samlede periode med dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan højest udgøre fire år.

Akutpakkerne er en konsekvens af den dagpengereform som VK-regeringen med støtte fra R og DF gennemførte i 2010.

SU-reform

Samlet set bliver der sparet 2,2 milliarder kroner på Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Unge, der bliver mere end seks måneder forsinket på deres studie, får lukket for udbetalingen af SU.

Det sjette SU-år fjernes for unge, der har taget mere end to sabbatår mellem deres ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Unge, der har taget mere end to års pause, før de startede på en videregående uddannelse, kan altså kun få SU til normeret tid. Der kan gives dispensation eksempelvis ved sygdom.

Alle studerende skal være fuldtidsstuderende og bliver automatisk tilmeldt alle eksamener. Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret tid.

Hjemmeboende studerende vil fremover kun få et grundbeløb på 1274 kroner om måneden plus et tillæg på højst 1586 kroner, der er afhængigt af forældrenes indkomst.

Øget støtte til transportgodtgørelse.

Udspil fremlagt af regeringen: 19. februar 2013
Aftale med V, K, LA og DF: 18. april
Vedtaget i Folketinget: 28. juni 2013
Træder i kraft: 15. juli 2013

Folkeskolereform

Ved starten af det nye skoleår 2014 gælder følgende:

Timetallet hæves til 30 timer fra børnehaveklasse til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Skolerne skal tilbyde lektiehjælp. Vælger eleverne det tilbud fra, falder de ugentlige timetal til henholdsvis 28, 30 og 33.

Tre kvarters idræt om dagen. Ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning. Engelsk fra 1. klasse. En ekstra lektion i henholdsvis dansk og matematik fra 4.-9. klasse. En ekstra musiklektion i 1. og 5. klasse. En ekstra lektion i håndværk og design i 4. klasse. Fremmedsprog nr. 2 fra 5. klasse. Flere timer i natur/teknik i 2. og 4. klasse.

Reglen om at eleverne skal undervises i deres stamklasse i 50 procent af undervisningstiden ophæves for 4.-10. klassetrin. Den erstattes af en bestemmelse om, at eleverne i væsentligt omfang skal undervises i deres stamklasse.

For at få økonomien i reformen til at hænge sammen skal lærerne i gennemsnit undervise to timer mere om ugen.

Efter næste folketingsvalg vil forligsparterne gennemføre følgende:

Lektiehjælp bliver obligatorisk for alle elever.

Udspil fremlagt af regeringen: 4. december 2012.
Aftale med V og DF: 7. juni 2013
Vedtaget i Folketinget: Ikke sket endnu
Træder i kraft: august 2014 / efter næste folketingsvalg.

Kontanthjælpsreform

Unge under 30 år uden uddannelse skal ikke have kontanthjælp, men den lavere uddannelseshjælp, der svarer til SU’en. Undtaget er unge med en af syv alvorlige psykiatriske diagnoser eller forsørgere, som får en højere ydelse.

De uddannelsesparate under 30 år skal hurtigt i gang med en uddannelse, mens andre, der ikke er i stand til indenfor et år at starte på en uddannelse, skal have tilbud, som kan bringe dem nærmere en uddannelse. Der gives et særligt tillæg i perioder med aktivering, som bringer hjælpen op på niveau med kontanthjælpen i dag.

Unge under 30 år med en uddannelse får også lavere kontanthjælp. Efter tre måneder skal alle jobparate arbejde for kontanthjælpen. Her får de et tillæg, der bringer hjælpen op på niveau med kontanthjælpen i dag. Ikke jobparate med en uddannelse skal tilbydes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, som bringer dem nærmere arbejdsmarkedet. De får et tillæg, når de er i aktivering.

Kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal efter tre måneder arbejde for hjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere over 25 år i papirløst forhold skal om muligt forsørges af samleveren.

Udspil fremlagt af regeringen: 25. februar 2013
Aftale med V, K, LA og DF: 18. april 2013
Vedtaget i Folketinget: 28. juni 2013
Træder i kraft: 1. januar 2014

Sygedagpengereform

Alle syge skal vurderes efter et halvt år på sygedagpenge. I år er grænsen på et år. Hvis en lægefaglig vurdering dokumenterer, at der er tale om en livstruende sygdom, kan den syge være på sygedagpenge i ubegrænset tid. Oprindelig havde regeringen en diagnoseliste med 11 sygdomme, som gav ret til sygedagpenge på ubestemt tid, men listen er droppet efter kritik.

I en række andre tilfælde kan sygedagpengene ligesom i dag forlænges i en periode, blandt andet hvis der er startet en sag om førtidspension, eller hvis der er rejst erstatningssag på grund af en arbejdsskade. Hvis ingen af disse betingelser er opfyldt, mister man efter et halvt års sygdom retten til sygedagpenge og skal i stedet ud i et ressourceforløb. Forløbet kan vare på op til fem år og skal bestå af forskellige initiativer, som kan bringe den syge tilbage på arbejdsmarkedet. Her er ydelsen på kontanthjælpsniveau. Det betyder omkring 7000 mindre om måneden i forhold til sygedagpenge.