Der er et stigende behov for at øge andelen af mindre og billige almene boliger. Derfor skal nybyggede boliger generelt være mindre, og der skal være færre krav til boligernes indretning. 

 Det kan man læse i regeringens og KL's aftale om kommunernes økonomi for 2018. 

Boliger skal indrettes sådan, at de passer til beboerne, ikke efter hvad kommunerne kan spare penge på.
Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

Her står der ikke noget om, hvorfor der er et stigende behov for billigere almene boliger. Men flere rapporter peger på, at kontanthjælpsloftet og andre forringelser af overførselsindkomster øger efterspørgslen efter billigere boliger.

Institut for Menneskerettigheder skriver således i en rapport, at "de lavere ydelser og faldet i antallet af billige boliger, kombineret med det store antal flygtninge, der skal boliganvises, kan have betydning for muligheden for, at personer på de laveste sociale ydelser kan få eller bibeholde en bolig de kan betale."

Spare-tiltag på vej

Der skal blandt andet lempes på krav i bygningsreglementet og indretningskravene i almenboligloven. Det er tiltag, som transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen allerede har taget initiativ til at gennemføre med et nyt bygningsreglement, der skal træde i kraft ved årsskiftet.

Det mest omtalte i medierne denne forbindelse er afskaffelsen af kravet om niveaufri adgang for kørestolsbrugere ved opførelse af enfamiliehuse. Men det nye bygningsreglement rummer også andre spare-tiltag.

For eksempel afskaffer det kravet om affaldsskakte i etagebyggeri og kravet om at etablere elevator ved "ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende boligbebyggelse".

Kommuneaftalens kapitel om billigere almene boliger bygger på et analysearbejde foretaget af Finansministeriet, som Arbejderen har fået aktindsigt i. Her kan man også læse, at man foreslår at lempe kravet om, at alle ældre- og plejeboliger skal være indrettet til brug for kørestolsbrugere.

Ændringerne møder kritik fra ældre- og handicaporganisationer, der frygter for deres medlemmers bevægelsesfrihed. 

– Det er da muligt, at der kan findes nogle hjørner, hvor der kan spares på indretningen. Men det er helt forkert at mindske bevægelsesfriheden for handicappede, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, til Arbejderen.

Rabat for billigere boliger

Regeringen havde i forhandlingerne om kommuneaftalen for 2018 lagt op til en generel kraftig forhøjelse af grundkapitalindskuddet for almene boliger, der i øjeblikket er sat til 10 procent af prisen for byggeriet. Til gengæld skulle indskuddet gradueres, så kommunerne skulle betale mindre til opførelse af mindre boliger og mere til boliger med flere kvadratmeter.

Regeringen måtte trække sit forslag, og KL fik fastholdt indskuddet på ti procent i 2018. Til gengæld har KL accepteret, at gradueringen er en del af forhandlingsgrundlaget for 2019.

Ved på denne måde at give rabat til kommuner, der bygger mindre boliger, skal gradueringen sikre, at der bliver bygget flere mindre boliger i kommunerne. Men det er ikke en god løsning, mener Thorkild Olesen.

– Kørestolsbrugere har brug for mere plads, ikke mindre. Boliger skal indrettes sådan, at de passer til beboerne, ikke efter hvad kommunerne kan spare penge på, siger formanden for Danske Handicaporganisationer.

Det vil i fremtiden også være op til kommunerne, om nyopførte institutionsboliger med flere rum skal have eget WC, bad og køkken. Det samme gælder for nyopførte ungdomsboliger med flere rum. 

Effektiviseringer

Ud over de tiltag, der er nævnt i kommuneaftalen, har regeringen, Kommunernes Landsforening og de almene boligselskabers organisation, BL - Danmarks Almene Boliger, indgået en aftale om at effektivisere den almene boligsektor for 1,5 milliarder kroner frem mod 2020. Boligselskaberne har her via en lovændring fået en udvidet bemyndigelse til at styre de enkelte boligafdelingers økonomi, hvis det er nødvendigt for at opfylde sparekravet. 

Det har mødt kritik fra blandt andet Lejernes Landsorganisation, LLO, der frygter, at det vil føre til en forringelse af beboerdemokratiet i afdelingerne.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner vil spare på botilbud