Dagen efter folkeafstemningen er der glæde hos de partier, som anbefalede et nej, samt Folkebevægelsen mod EU.

– Befolkningen har engageret sig og taget stilling. Det viste den flotte valgdeltagelse. Og det var et markant nej, siger Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, til Arbejderen.

I løbet af valgkampen har jeg hørt mange vælgere have en grundlæggende frustration over, at EU bestemmer for meget. Det er oplagt at tage hul på den debat.
Rina Ronja Kari 

– Et markant flertal af danskerne har endnu engang vist, at vores retspolitik hører hjemme på vores hænder. Det er den danske befolkning, der skal bestemme over den danske retspolitik, ikke EU-bureaukraterne i Bruxelles. Det er ikke et snævertsynet nej, og det er ikke et nej til solidaritet og fællesskab. Det er et ja til demokrati og et ja til folkelig selvbestemmelse.

Fasthold selvbestemmelse

Blandt dem, der har været aktive i Folkebevægelsens kampagne, er Kommunistisk Parti.

– Folkeafstemningen viser, at danskerne ønsker at forsvare den nationale selvbestemmelse. Flertallet ønsker at stoppe glidebanen henimod mere Union. Det er et markant nej og et lige så markant nederlag for ja-partierne i Folketinget og deres partnere i Dansk Industri, siger Jørgen Petersen, som er formand for partiet.

>> Læs Jørgen Petersens blog: Et klart nej

– Valgresultatet viser med al ønskelig tydelighed, at EU-modstand og EU-skepsis lever i bedste velgående i den danske befolkning. Folkeafstemningen sætter endnu engang fokus på den skarpe modsætning, der har udviklet sig mellem et flertal af befolkningen og ja-partierne. En tilsvarende modsætning findes også mellem det flertal af fagtoppen, der igen anbefalede et ja, og flertallet af fagbevægelsens medlemmer, der igen stemte nej.

Også hos Enhedslisten er der glæde over nej'et

– Jeg er rigtig glad for, at det blev et nej. Mange har tvivlet, og det kan jeg godt forstå, for der var langt mere på spil end bare Europol, hvilket mange heldigvis også har gennemskuet. Enhedslisten fejrer, at vi har sagt nej til mindre demokrati og nej til mindre retssikkerhed, men ikke nej til internationalt samarbejde, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper.

Hun uddyber:

– Selvfølgelig skal vi samarbejde med resten af Europa og i øvrigt også resten af verden, når vi skal hjælpe mennesker på flugt, bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet eller løse de massive klimaproblemer. Og det kan vi også godt, samtidig med at vi insisterer på, at demokratiet skal følge med.

En gave

Dansk Folkeparti glæder sig over, at suveræniteten på retsområdet bliver i Danmark.

– Ikke alene beholder Danmark nu suveræniteten i Danmark, men vi får også sendt et klart budskab til EU om, at EU's medlemsstater er trætte af en stadigt snævrere Union og ønsker at beholde suveræniteten på egne hænder, siger Dansk Folkepartis medlem af EU-parlamentet, Morten Messerschmidt, til Arbejderen.

– Vi har forsøgt at fortælle om spændvidden i de retsakter, som ja-siden ikke fortalte om, og har samtidig haft et fantastisk samarbejde på tværs af politiske skel. Det har været en fornøjelse at opleve de andre nej-partier og Dansk Folkeparti i fælles kamp. 

Liberal Alliance mener, at vælgerne har givet en gave til politikerne.

– Danskernes nej er et nej til, at et flertal i Folketinget kan bestemme at overføre endnu mere magt til EU uden at spørge befolkningen. Nej'et er ikke en afvisning af, at vi samarbejder med vores europæiske naboer. Tværtimod ligger der i nej'et et ønske om, at vi fortsat samarbejder med de andre lande, siger Liberal Alliances retsordfører Christina Egelund til Arbejderen. 

– Vælgerne har sagt til politikerne, at de gerne vil have snor i, hvornår og hvad der skal afgives af suverænitet. Vælgerne vil involveres. Det er positivt. Det er en gave til os politikere. Nu er det op til os, at gribe det signal fra befolkningen.

Hun glæder sig over, at meget tyder på, at især de unge har stemt nej.

– Det synes jeg er meget spændende. De unges nej viser, at for en stor del af den unge generation handler globaliseringen ikke om at placere magten hos stive EU-institutioner.

Hvad skal der nu ske?

Folkebevægelsen mod EU mener, at der nu må komme en debat om, hvad Danmarks fremtidige rolle i EU skal være.

- Nej'et åbner op for en grundlæggende diskusion af Danmarks fremtid i EU. I løbet af valgkampen har jeg hørt mange vælgere have en grundlæggende frustration over, at EU bestemmer for meget. Det er oplagt at tage hul på den debat efter at et flertal af vælgerne klart har afvist, at Danmark skal placeres tæt på EU's kerne, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen, og uddyber: 

– Retsforbeholdet skal fortsat bestå, så vi står udenfor EU's overnationale retspolitik. Regeringen går nu i gang med at forhandle med Folketingets partier om Danmarks fortsatte tilknytning til Europol. Vi opfordrer til, at der bliver taget hånd om de alvorlige problemer, der er med at den nye aftale om Europol. Den giver meget mere magt til Europol, uden at der er sikret en ordentlig demokratisk kontrol, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Enhedslistens Pernille Skipper er heller ikke i tvivl om, hvad der nu skal ske.

– Vi regner nu med, at statsministeren vil sætte sig i spidsen for forhandlinger med alle Folketingets partier – i stedet for at sætte sig med en snæver og lukket kreds, som ja-partierne ellers har for vane at gøre.