Tyrkiet er et demokratisk samfund, der bygger på retsstatsprincippet (punktum).

Sådan hedder det i onsdagens dom i Østre Landsret, der for første gang i dansk ret stempler den kurdiske oprørsbevægelse PKK som en terrororganisation - og den kurdiske tv-kanal Roj TV for at være talerør for "terrororganisationen" PKK.

Østre Landsrets udtalelse om at Tyrkiet er et demokratisk samfund, der bygger på retsstatsprincipper er måske lige lovlig bastant formuleret, og bør nuanceres.
Daniella Kuzmanovic, mellemøstekspert

Landsretten når frem til sin konklusion - på trods af, at at der i dag sidder cirka 8000 kurdiske aktivister, advokater, oppostionspolitikere, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og journalister bag tremmer i tyrkiske fængsler.

Siden den Europæiske Menneskeretsdomstol blev oprettet i 1959 har den taget stilling til 2747 sager mod Tyrkiet. Kun i 57 tilfælde er domstolen nået frem til, at Tyrkiet ikke har krænket menneskerettighederne. 

Alene i 2010 blev Tyrkiet i ikke mindre end 278 sager fundet af skyldig af menneskeretsdomstolen i at have krænket sine borgere.

Netop spørgsmålet om Tyrkiet er et demokratisk retssamfund har stået centralt i sagen mod Roj TV. 

Hvis retten havde vurdereret, at Tyrkiet var et udemokratisk, illegitimt styre, havde det været svært at dømme PKK som terrorister - så havde de derimod været frihedskæmpere - og så var Roj TV aldrig blevet dømt som et talerør for terrorister.

Ikke en velfungerende retsstat

Nu sætter en mellemøstekspert, der i årevis har beskæftiget sig med det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet spørgsmålstegn ved landsrettens betegnelse af Tyrkiet som en demokratisk retsstat:

- Rettens udtalelse om at Tyrkiet er et demokratisk samfund, der bygger på retsstatsprincipper er måske lige lovlig bastant formuleret, og bør nuanceres. EU og en række menneskerettighedsorganisationer, senest Amnesty International, har påpeget, at der fortsat er en række udfordringer før Tyrkiet kan betegnes som en helt i gennem velfungerende, demokratisk retsstat. Der er stadig mange eksempler på, at folk fængsles i månedsvis uden retssager. Og der er en bred praksis i forhold til, hvornår man kan anklages og dømmes for støtte til- eller propaganda for en terrororganisation, siger Daniella Kuzmanovic til Arbejderen.

Hun er mellemøstekspert på Københavns Universitet, og vidnede i terrorsagen mod Roj TV i Østre Landsret.

- Selvom der er sket væsentlige ændringer af lovgivning og politisk kultur i Tyrkiet i de seneste årtier, er man ikke i mål endnu i forhold til at skabe et velfungerende demokrati og en retsstat, vurderer Daniella Kuzmanovic.

Et særligt problem i øjeblikket er spørgsmålet om ytringsfrihed. Det vidner en række fængslede mediearbejdere om. - 

- Der er langt fra ytringsfrihed i Tyrkiet i dag. Der er fortsat store begrænsinger i forhold til hvordan man kan tale om ømtåelige politiske emner, på hvilket sprog man kan tale om det, og hvem der har lov til at ytre sig og om hvad. Der er en grund til, at Tyrkiet er et af de lande hvor flest journalister sidder fængslet, uddyber hun.

Menneskeretsforkæmper ridser lakken

I retten vidnede også den kurdiske menneskeretsforkæmper Haluk Gerger, der er en af stifterne af Tyrkiets største menneskeretsorganisation, IHD. Han gav dommernes "demokratiske samfund" følgende ord med på vejen:

- Artikler og indslag i radio og tv der debatterer den kurdiske sag bliver af den tyrkiske stat beskyldt for at fremme separatisme og opildne befolkningen til had. Det betyder, at der er skabt et klima, der gør det vanskeligt at udfordre de tyrkiske myndigheders holdninger, forklarede Haluk Gerger.

Haluk Gerger har selv været fængslet flere gange og har sammenlagt siddet to år bag tremmer.