Mens fattig-Karina og dovne-Robert har taget overskrifterne de sidste måneder, viser flere undersøgelser faktisk, at det er de rige og selvstændige, der snyder mest i skat og får lavet mest sort arbejde, skriver Berlingske.
Ifølge en større stikprøveundersøgelse af danskernes selvangivelser tegner topledere og selvstændige sig for stort set hele andelen af de fem milliarder kroner, som danskerne snyder for i almindelig skat om året.
Også når det gælder sort arbejde, der ifølge Det Økonomiske Råd beløber sig til hele 29 milliarder om året, er tendensen klar, viser Rockwool Fondens spørgeskemaundersøgelse på området.
- Der ser ud til at være en klar sammenhæng. Jo større indkomst en gruppe har, des større andel køber sort, siger Camilla Hvidtfeldt, der er en af forskerne bag projektet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278