Naboerne til Totals boring efter skifergas har i den sidste tid oplevet rystelser, gul røg og vand, der smager anderledes.
- Når vi sidder i køkkenet, kan vi mærke under fødderne, hvordan gulvet vibrerer. Vi er også blevet vækket midt om natten af støj, der larmer, som om der står en mand udenfor med en trykluftshammer, fortæller Anne-Marie Kristensen, der bor 500 meter fra boregrunden.
Når vi sidder i køkkenet kan vi mærke under fødderne, hvordan gulvet vibrerer.
Anne-Marie Kristensen, nabo til Totals boregrund
I starten af juni kom der pludselig en stor gul sky over borebpladsen, og der begyndte at lugte forfærdeligt.
- Skyen er væk. Men lugten er der stadig. Vi er begyndt at få det fysisk dårligt. Vi har hovedpine og ondt i maven. Sådan en slags mavekneb, hvor maven slår knude. Det er ikke kun os. Vi har også talt med andre, der bor tæt på grunden, og de oplever det samme, fortæller Anne-Marie Kristensen og uddyber:
- Vi har kontaktet Arbejdstilsynet. For hvad med de arbejdere, der går inde på pladsen. De må have det forfærdeligt.
Mangler informationer
En af de lokale skifergasmodstander, Anna Dorthe Bertelsen, er gået i gang med systematisk at registrere de uregelmæssigheder, som de lokale oplever.
Hun mener, at informationerne fra myndighederne og fra Total er mangelfulde.
Ifølge Anna Dorthe Bertelsen og Anne-Marie Kristensen har de forgæves forsøgt at få svar fra Total, kommunen og Miljøministeriet på de voldsomme rystelser, på lugten og den gule sky.
Kommunen har bedt Total komme med en forklaring på den gule sky.
- Men Total ved ikke, hvor den gule sky kom fra. Det er meget utrygt. Især fordi vi ved, at Total tidligere har brugt kemikalier, som de ikke har haft tilladelse til. Og der er tilsyneladende ingen offentlige instanser, der tjekker, hvilke kemikalier Total rent faktisk bruger i sin prøveboring, fortsætter Anne-Marie Kristensen.
På sine gåture rundt i området har hun oplevet, hvordan Totals lastbiler spilder vand på deres vej til de lokale genbrugspladser.
- Det går ikke, hvis der ligger forurenet vand eller boremudder frit på jorden, der kan sive ned i grundvandet. Det skal renses. Det er jo derfor, de kører det på genbrugspladsen. Hvis Totals chauffører har så meget overlæs, at affaldet vælter ud over kanten på lastbilen, må de køre to gange.
Når det franske Energiselskab Total i øjeblikket leder efter skifergas i undergrunden under Dybvad, producerer de samtidig en ganske stor mængde boremudder - en blanding af kemikalier, vand og jord fra borehullet - der ender på Frederikshavn Kommunes genbrugspladser.
Flere gange om ugen transporterer lastbiler boremudderet til genbrugspladsen. Alene i år forventer Frederikshavn Kommune, at prøveboringen vil generere 1000 tons boremudder.
Samler ind til advokat
Herudover forsøger en gruppe lokale borgere i øjeblikket at samle penge ind til at starte en retssag med det formål at få lukket boringen.
- Vi vil forsøge at samle penge ind til at sætte en advokat til at kigge på sagen. Målet er at få kendt tilladelsen til Total ugyldig, så vi kan få stoppet boringen efter skifergas. Vi mener, at tilladelsen er givet på et uoplyst grundlag. Den daværende energiminister Lykke Friis gav sin tilladelse i juni 2010 - men det var først i marts 2012, at Energiudvalget blev gjort bekendt med, at det var skifergas, der var tale om, fortæller en af initiativtagerne til indsamlingen, Birte Fuentes, der også er aktiv i Skifergas Nej Tak.
Skifergas-modstandere over hele landet har på bare en uge fået tilsagn om 49.950 kroner.
>> Du kan give tilsagn om et støttebidrag til den kommende retssag her
Meget tyder på, at skifergas-modstanderne har opbakning. Det lokale dagblad Nordjyske har fået Jysk Analyse til at lave en meningsmåling om nordjydernes holdning til skifergas. 58 procent af de adspurgte har svaret ja til, at udvinding af skifergas bør forbydes.
I slutningen af maj meddelte Total, at selskabet dropper jagten på skifergas i Nordsjælland, fordi man har opgivet at finde tilgængelig skifergas i området.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278