Justitsminister Søren Pind har ikke droppet sine planer om at udvide masseovervågningen – den såkaldte logning – af danskernes it- og telekommunikation.

Ministeren er i fuld gang med at kortlægge de tekniske muligheder for at gennemføre overvågningen, samt hvad det vil koste. Ligeledes har han genoptaget sine møder med it- og teleindustrien og Rigspolitiet for at få ideer til, hvordan logningsreglerne kan udvides, så politi og efterretningstjenester kan følge danskernes færden endnu mere effektivt.

Der er ingen perspektiver i at indføre en så vidtgående overvågning.
Niels Bertelsen, Prosa

Ifølge Arbejderens oplysninger har Søren Pind indkaldt it- og teleselskaberne til møde igen til september. Herudover er teleselskaberne indkaldt til et såkaldt teknikermøde i ministeriet den 28. august.

Hvad er teknisk muligt

– Jeg kan bekræfte, at vi har holdt møder i Justitsministeriet om de tekniske, juridiske og økonomiske aspekter ved en eventuel logningsbekendtgørelse. Her drøfter vi løbende, hvad der teknisk set kan lade sig gøre, samt hvad der kan være af fordele og ulemper i forhold til både efterforskning og privatlivets fred. Men jeg vil helst ikke sige for meget, for det er en proces, der er i gang, siger Jakob Willer, direktør i teleselskabernes brancheorganisation Teleindustrien, til Arbejderen.

Det er uklart, hvornår ministeren vil fremsætte et lovforslag. Noget tyder på, at justitsministeren vil afvente en dom ved EU-domstolen, der til efteråret skal tage stilling til, om den svenske og engelske it- og telelogning er i strid med retten til privatliv.

Justitsministeren droppede ellers i foråret et forslag om at udvide den såkaldte sessionslogning. Forslaget pålagde teleselskaber og internetudbydere at registrere og gemme oplysninger om, hvilke hjemmesider en computer eller mobil besøgte, samt hvor mobiltelefonen befandt sig, når den blev brugt til at surfe, tjekke mails osv. Herudover skulle eksempelvis hotel- og restaurationsbranchen registrere deres gæsters brug af internettet. Informationerne skulle gemmes i seks måneder.

Men forslaget blev taget af bordet, fordi det blev for dyrt. Og fordi en række eksperter, forbrugerorganisationer, menneskeretseksperter, industrien og fagforeninger advarede mod konsekvenserne af det vidtgående forslag.

Det betyder, at der i dag "kun" sker logning af, hvem der sender og modtager en sms og mail.

Prosa: Drop det

De it-ansattes fagforbund, Prosa, mener, at justitsministeren bør droppe forslaget.

– Møderne burde droppes, og ideen om yderligere logning tages af bordet. Overvågningen er let at omgå. I stedet for at ramme dem, man vil ramme, skaber man et omfattende overvågningssystem, der registrerer en masse uskyldige borgere, siger Prosas formand, Niels Bertelsen, til Arbejderen.

– Der er ingen perspektiver – hverken efterretningsmæssigt, demokratisk eller økonomisk – i at indføre så vidtgående overvågning. Det er en dårlig ide at kriminalisere en hel befolkning.

Samtidig har Justitsministeriet sendt en evaluering af de nuværende logningsregler i høring. Høringsfristen udløber i dag.

– Høringen virker som en skinmanøvre, når justitsministeren samtidig kører videre i et spor, hvor han vil udvide logningsreglerne. Hvad nu hvis høringen viser, at logningen ikke virker efter hensigten, koster milliarder og det eneste, man får ud af det, er masseregistrering, spørger Niels Bertelsen.