Onsdag den 12. december mistede jeg en kær og nær ven - Søren Thomassen døde kun 61 år gammel.
Jeg har kendt Søren via flere fotosider, næsten lige fra jeg startede med at fotografere for fire år siden og meget hurtigt som fotograf kom i gang med menneskelivet i det sort/hvide perspektiv gennem "Monofoto".
Jeg opdagede snart, at Søren forstod mine billeder, uanset hvor mærkelige andre folk måtte finde dem, og det gik vist også begge veje nogle gange - når jeg ser på Sørens billeder, mærker jeg en "kindred spirit"!
Inden længe mødtes vi også ude i det virkelige liv. Det er blevet til rigtig mange fælles ture gennem Københavns gader, der ofte endte på Charlie Scotts, hvor alt blev vendt og drejet over en øl - kærligheden, politik, livet, Cartier-Bresson, som vi begge har haft som vores store forbillede
Som ny i fotografiets verden har jeg ofte haft mange spørgsmål, som Søren altid svarede velvilligt på, altid klar med konstruktiv ros og kritik til mine billeder, men vigtigst, han har altid troet på mig og mit talent, givet mig masser af selvtillid og bakket mig helhjertet op uanset hvad. Jeg så på ham som en slags mentor, med hvem jeg næsten altid delte billedsyn - men ikke kun en mentor, også en vidunderlig kammerat, der altid havde en skulder parat, når livet voldte for mange kvaler!
Det er en stor fotograf, som vi må sige farvel til. Men vi har billederne! Sørens billeder repræsenterer en tidløs kvalitet, som de skildrer menneskelivet på godt og ondt, altid med respekt og indfølelse. Der er stærke portrætter, der går rent ind og han fanger smukt ”øjeblikket” i Cartier-Bressons forstand. De indeholder ofte en dejlig humor og et væld af små finurlige detaljer, altsammen understøttet af en teknik, der er så dygtigt brugt, at man slet ikke bemærker den.
Jeg bragte Søren i forbindelse med Arbejderen, så avisens læsere det sidste halvandet års tid ind imellem har kunnet nyde godt af hans flotte fotos.
Søren fortalte selv, at han havde arbejdet med fotografering, siden han var omkring fem år gammel, hvor hans far viste ham processerne. Han blev udlært reprofotograf i 1972.
Ud over fotograferingen var musik Sørens store interesse. Sit erhvervsarbejde havde han de sidste mange år som kursuskonsulent i Boligselskabernes Landsforening, hvor han var en afholdt kollega og ofte fungerede som husfotograf.
Mine varmeste tanker går til Sørens familie i denne svære tid. Hans hustru Anne og deres to børn, Jakob og Emilie.
Bisættelsen finder sted i morgen onsdag den 19. december klokken 13, Ny Holte Kirke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278