24 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

S- togsdriften sendes i privat udbud

68 procent af DSB-drift privatiseres

S- togsdriften sendes i privat udbud

Regeringen, DF og Radikale har i dag besluttet at sende S-togdriften i privat udbud.

Nørreport Station
FOTO: René Strandbygaard/DSB
1 af 1

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale har i dag besluttet at privatisere S-togdriften. Målet med beslutningen er angiveligt, at S-togene skal gøres førerløse og fragte 13 millioner flere passagerer.

– Vi lægger grunden til den største forandring af S-togsdriften, siden den begyndte at køre i 1934, sagde transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde i dag, i forbindelse med præsentationen af aftalen.

Det er fuldstændigt vanvittigt og kan kun være ideologisk begrundet.
Henning Hyllested, EL

 

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, betegner aftalen som "en god dag for S-banen", mens de Radikales Andreas Steenberg fremhæver muligheden for at få flere billetindtægter, såfremt der kommer 13 millioner flere passagerer. 

Socialdemokratiet står udenfor den nye aftale. Finansordfører Benny Engelbrecht siger til DR nyheder, at partiet har været kritiske over for processen, og at ”det er en forkert vej at gå”.

– Vi synes, at det lyder spændende, at man i en kommende generation kan lave førerløs drift af S-togene. Men der er ikke nogen, der siger, at det partout skal være ved hjælp af en udlicitering.

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, undrer sig også, da S-togene er den del af DSB-forretningen, der konstant giver overskud og trækker det samlede resultat op.

– Det er en af DSB’s helt store indtægtskilder. Det er fuldstændigt vanvittigt og kan kun være ideologisk begrundet, siger han.

Han fremhæver, at et udbud vil betyde, at der kommer en privat operatør ind på strækningen, der skal tjene penge på at drive S-tognettet.

DSB’s halvsårsrapport for 2017 viste ifølge DR nyheder et overskud på 224 millioner kroner. Heraf kom de 63 millioner fra driften af S-togsnettet. Halvårsrapporten afslører også, at de københavnske pendlere er mere tilfredse med S-togene end DSB’s kunder på de længere strækninger i resten af landet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2017 - 11:02   13. dec. 2017 - 13:23

DSB

sb@arbejderen.dk