I 2019 tog Camilla Fabricius springet og stillede op til folketingsvalget for Socialdemokratiet. Der var ellers mange, som direkte sagde til hende, at hun ikke kunne være folketingspolitiker, fordi hun er stærkt ordblind.

Vi har da i den grad brug for folketingsmedlemmer, der ikke er som alle andre. 
Camilla Fabricius

– Men så blev jeg stædig. For helt ærligt. Hvad har det med demokrati at gøre? Vi har da i den grad brug for folketingsmedlemmer, der ikke er som alle andre. Folketinget skal afspejle befolkningen, der skal også være nogle, der er lidt kantede, siger 49-årige Camilla Fabricius, der i dag starter som fast blogger i Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Profit på velfærd? Nej tak

Hun afløser Bjørn Brandenborg, der har ønsket at stoppe som blogger og overlade sin plads til en anden socialdemokrat.

Ordblindheden forhindrer ikke Camilla Fabricius i at påtage sig en opgave som blogger. Hun har masser på hjertet og har en gruppe af folk omkring sig, der hjælper med at rette stave- og formuleringsfejl. Efter mange års ihærdig træning kan hun i dag både læse og skrive, selvom skrivningen stadig kan volde problemer.

Svær skoletid

Men det har været en lang vej at nå frem til en sådan selvtillid i forhold til den svære ordblindhed. Skoletiden var ikke let med lærere, der forbandt det ikke at kunne læse og skrive med at være dum og ikke kunne forstå, hvorfor den kvikke pige havde så store problemer. Alligevel var hun virkelig glad for at gå i folkeskolen og elskede at få ny viden

– Det var først, da jeg blev voksen, at det blev erkendt, at jeg er ordblind. Jeg kan tydeligt huske panikfølelsen, når jeg sad med min mor ved spisebordet og have en klar oplevelse af, at hun ikke forstod mig. Jeg kunne ikke få det, jeg havde i hovedet, ned på papiret. Jeg har især et problem med ord, hvor der er dobbeltkonsonanter som gulv, fugl og selv. Jeg har trænet benhårdt for at lære dem, men selv i dag kan jeg stave dem forkert, når jeg er træt, fortæller Camilla Fabricius.

– Som voksen er jeg blevet klar over, at jeg ikke skriver et ord, jeg tegner det, lige som du tegner et hus eller noget andet. Og når jeg læser, genkender jeg billederne. Det betyder, at min hjerne bliver mere træt end andre menneskers. Men omvendt har jeg fordel af en hjerne, der fungerer meget grafisk. Jeg kan sidde til et møde, hvor der bliver skrevet på en tavle, og bagefter have det hele inde i mit hoved, tilføjer hun.

Camilla Fabricius insisterer på at se de positive sider af sit handicap og nægter at lade det forhindre hende i at forfølge sine drømme.

Trods problemerne med at skrive gik hun videre i gymnasiet. Her blev det for alvor svært med komplekse tekster og lærere, der ikke ville acceptere stavefejl. Det blev efter tre svære år til det, hun selv betegner som "en rigtig dårlig studentereksamen".

Dannet af ufaglærte job

De følgende år skiftede Camilla Fabricius mellem forskellige ufaglærte job. Hun var montrice på Danfoss i Aarhus, daglig leder af en grillbar i Gellerupparken og kok på en coaster.

– På Danfoss kom jeg på akkord og oplevede, at jeg ikke kunne holde akkorden. Jeg blev sat til at reparere maskiner og fik mindre komplicerede opgaver, så jeg ikke ødelagde akkorden for de andre. Jeg fik en enorm respekt for dem, der arbejdede der. Det var, mens jeg var der, at jeg også lærte noget om forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdere, om arbejdsfællesskab og solidaritet. Det var under Ri Bus-konflikten i Esbjerg, og vi lavede en solidaritetsstrejke med chaufførerne.

Camilla Fabricius understreger, at årene med ufaglært arbejde har været afgørende i forhold til at danne hende som et politisk menneske.

På grund af den dårlige studentereksamen var der ikke udsigt til, at hun uden videre kunne komme ind på en uddannelse. På jobcentret opfordrede ungekonsulenten hende til at skaffe sig nogle point til at kunne komme ind på kvote to ved at tage ud og sejle. Den idé blev godt modtaget, og kort efter startede Camilla Fabricius som kok på en coaster.

– Jeg havde ingen kvalifikationer til det job, men var da okay til at lave mad. Den første aften lavede jeg den ret, jeg var bedst til, svensk pølseret. Jeg fik klar besked af mandskabet om, at det var en frokostret, ikke aftensmad. De rejste sig og gik uden at spise maden. Dagen efter lavede jeg min anden favoritret, boller i karry med ris til. Der fik jeg at vide, at skulle de have boller i karry, skulle der være kartofler til, og så rejste de sig igen og gik uden at spise maden, fortæller hun med latter i stemmen.

Med sin karakteristiske stædighed besluttede Camilla Fabricius sig for at gribe opgaven an på en anden måde. Hun gik rundt og spurgte søfolkene, hvad de godt ville have at spise. Her fandt hun også ud af, at der var en overenskomst, der lagde klare rammer for maden ombord, mængden af kød og så videre.

– Jeg lavede det, de gerne ville have, og kom i høj kurs, da jeg selv bagte brød og kager. De endte med at blive helt glade for min mad. Jeg hjalp jo også til på skibet med at banke rust og andre ting; jeg var med på broen og lærte at læse søkort. Jeg er et nysgerrigt menneske, og når man har en åben tilgang til andre mennesker, og hvad der driver dem, åbner de sig også for dig. Jeg var på coasteren et halv år. Det var en stor oplevelse.

Både arbejdet på coasteren og jobbet i grillbaren blev Camilla hjulpet til at få gennem den særlige indsats for unge arbejdsløse, der blev sat i gang under Nyrup-regeringen i 90'erne. Mens mange andre i dag mest husker, at unge fik halveret deres dagpenge under Nyrup, havde hun en oplevelse af, at den socialdemokratiske regering anerkendte problemerne med den store ungdomsarbejdsløshed og gjorde noget ved den.

Blev aktiv socialdemokrat

Det blev udslagsgivende for, at hun meldte sig ind i Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) i starten af 1990'erne og har haft politisk ståsted i Socialdemokratiet lige siden. 

Camilla Fabricius kommer ellers ikke ud af en socialdemokratisk familie. Hendes far var medlem af Konservativ Ungdom og hendes mor venstresocialist, da de mødte hinanden.

– Min familie rummer alle mulige forskellige politiske synspunkter. Det er en meget diskussionslysten familie, og vi har mange spændende debatter, men vi er bestemt ikke ens.

Retfærdighedssansen og den sociale indignation har Camilla haft helt fra lille. 

– Min far siger altid, at jeg kom sådan ud. Begreber som retfærdighed, fællesskab og solidaritet har altid fyldt meget for mig. Min første erindring er tilbage fra børnehaven, hvor der var en dreng, der blev drillet, fordi han ikke havde en trendy madkasse. Jeg gik hjem til min mor og sagde, at jeg ville have en madkasse ligesom hans, så han ikke skulle være alene. Jeg har altid haft den der følelse af at skulle rette op på uretfærdigheder.

Uddannelse som lærer

Camilla Fabricius konstaterer selv, at det blev til "vildt mange fjumreår", inden hun startede med at læse til lærer. Et lidt overraskende valg af uddannelse for en person, der selv har svært ved at læse og skrive. Men det holdt hende ikke tilbage.

– Jeg var jo godt klar over, at jeg ikke skulle være dansklærer. Men til almindeligt husbehov er jeg en fin matematiklærer, og så kan jeg rigtig godt li' det kreative og unge mennesker, også selvom de er bøvlede. Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle arbejde med kriminelle og socialt udfordrede unge, da jeg blev færdig som lærer i 1999, men så havde jeg haft et studiejob som støtteperson for to brødre med henholdsvis ADHD og autisme. Det blev jeg meget engageret i.

Derfor var det et naturligt valg for Camilla Fabricius at blive lærer på Langagerskolen, en specialskole for børn med autisme og ADHD efter endt uddannelse. Her underviste hun i alle andre fag end dansk og matematik som for eksempel naturfag, historie og de kreative fag. 

– Jeg var lærer i seks-syv år på skolen. Det var fantastisk at undervise der. Vi brugte en anden slags undervisning end tavleundervisning, som ikke er min spidskompetence. For eksempel lavede jeg et svampe-detektivpas, hvor børnene skulle finde forskellige slags svampe. Pludselig ville børn, der aldrig havde interesseret sig for naturen, ud og finde svampe i weekenderne, fortalte deres forældre.

De nærmeste kollegaer hjalp Camilla med nogle af de skriftlige planer, som hun havde svært ved, men til gengæld tog hun sig af andre opgaver for dem.

– De så mine andre kompetencer, så ordblindheden var ikke noget problem, konstaterer hun.

Medlem af byrådet

Camilla Fabricius blev valgt som tillidsrepræsentant for kollegaerne. Senere blev hun afdelingsleder på skolen og blev i den periode for alvor engageret i politik og valgt ind i byrådet, hvor hun endte med at sidde i 11 år. Hun var ellers lige ved at stoppe i løbet af de første år, hvor der var mange interne konflikter i den socialdemokratiske gruppe.

– Jeg ønskede at skabe politisk forandring, den der kamp om magten ville jeg ikke. Efter nogen tid blev jeg valgt som gruppeformand, og det lykkedes at arbejde med at gøre tingene på en anden måde og være mere i kontakt med befolkningen, fortæller hun.

Efter gentagne opfordringer til at stille op til Folketinget og med udsigt til at få Mette Frederiksen som leder, besluttede Camilla Fabricius sig for at stille op til folketingsvalget i 2019, hvor hun fik 6500 personlige stemmer.

–  Det har været fantastisk at komme i Folketinget. Jeg er så ydmyg overfor at få lov til at bidrage til demokratiet. Jeg drømte om at komme ind og kæmpe på den større klinge for at få et mere grønt Danmark og få psykiatrien ligestillet med fysiske sygdomme. Jeg ønskede oprindelig at blive psykiatriordfører, men blev i stedet socialordfører. Og det har vist sig at passe virkelig godt til mig, jeg er vanvittig glad for mine opgaver, konstaterer Camilla Fabricius, der også er familieordfører.