18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF fortryder lærerkonflikt

SF fortryder lærerkonflikt

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, skulle vi være gået i bedre dialog med lærerne, siger SF's nyslåede formand, Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr, SF
FOTO: Mads Nissen/Scanpix
1 af 1

SF's nyslåede formand, Pia Olsen Dyhr, fortryder nu den hårde kurs, regeringen førte mod lærerne i forbindelse med folkeskolereformen, skriver Fyens Stiftstidende.

Vi har en stor opgave foran os med at genetablere forholdet til lærerne. 
Pia Olsen Dyhr, formand SF

- Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, skulle vi være gået i bedre dialog med lærerne. I stedet blev det en krig - mod lærerne. Og det er en rigtig dårlig måde at føre politik på. Koblingen af folkeskolereform og lærekonflikten med lockout'en forgiftede i den grad forholdet mellem lærerne og de partier, der ellers traditionelt har mange lærerstemmer, blandt andet SF.

- Hvis man vil lave god politik, involverer man dem, der skal føre det ud i livet, siger Pia Olsen Dyhr.

Dengang var det Annette Vilhelmsen, der var formand.

- Der er ingen tvivl om, at Annette kæmpede en hård kamp internt i regeringen for at få regeringen til at lytte til lærerne, men det nyttede ikke, siger Pia Olsen Dyhr.

- Der er ingen tvivl om, at vi har en stor opgave foran os med at genetablere forholdet til lærerne. Det er jo dem, der skal føre det ud i livet ude i kommunerne.

Selve reformen er Pia Olsen Dyhr stadig glad for.

- Her sikrer vi, at børnene får lige muligheder, for det kræver, at de bliver behandlet forskelligt, siger SF-formanden.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. feb. 2014 - 13:12   24. feb. 2014 - 14:07

Lærer-lockout

Leveret af Newspaq