Reformen af kontanthjælp vil betyde, at nogle vil få lavere kontanthjælp. 

Det slog den radikale socialordfører Marlene Borst Hansen fast, da hun i julen blev konfronteret med DR's historie om en enlig mor med fire børn, som modtager 23.000 kroner i offentlige ydelser om måneden. 

- Det krænker da ens rimelighedsfølelse. Også min, udtaler Marlene Borst Hansen til DR.

Sagen drejer sig om 29-årige Tania Niebuhr, der er enlig mor til fire børn i alderen tre til tolv år. Som forsørger får hun den højeste kontanthjælp på 13.732 kroner om måneden før skat. Dertil kommer fire børnechecks, som i alt udgør 4000 kroner om måneden, børnetilskud til enlige forsørgere, støtte til at betale børnenes daginstitutionspladser samt boligstøtte til en husleje på hele 10.000 kroner. 

Fornyet debat

Sagen har medført fornyet debat om kontanthjælpsniveauet. 

- Men man skal huske på, at folk, som er i arbejde, jo også får børnecheck og børnetilskud, hvis man er enlig forsørger, siger Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær til Arbejderen. 

Han har til daglig kontakt med mange familier på kontanthjælp og mener ikke, at kontanthjælpen er for høj.

- De fleste har ikke et særlig stort rådighedsbeløb, når der er betalt husleje og andre faste udgifter. Beløbet kan lyde højt, når der som her er tale om fire børn, men det er jo også dyrt at have fire børn, konstaterer Lars Lydholm.

Boligstøtte og delvis eller hel friplads i daginstitution gives til alle, som har en tilpas lav indtægt. Det er altså ikke ydelser, som er betinget af, at man er på kontanthjælp.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, mener, at der er sket et skred i politikernes holdning til kontanthjælp og sociale ydelser. 

- Men det er vigtigt, at vi holder fast i, at forsørgelsesniveauet skal være, så man kan klare sig uden at få yderligere problemer, ud over dem man har, fordi man står uden arbejde, siger Jann Sjursen. 

Han er især bekymret over signaler fra politikerne om, at de vil udvide ordningen med den særligt lave kontanthjælp til unge under 25 år til at omfatte alle under 30 år.

Danskerne vil ikke sænke hjælpen

En ny Epinion-undersøgelse viser, at over 50 procent af danskerne mener, at kontanthjælpen er på et passende niveau. Kun 10 procent mener, at kontanthjæpen er for høj, mens 25 procent synes, at den er for lav.

Det glæder Finn Sørensen og Christian Juhl fra Enhedslisten, at danskerne ikke i højere grad er hoppet med på hetzen mod kontanthjælpsmodtagerne.

"Efter et år med en ophidset debat om Carinas økonomi og om Roberts lyst til at arbejde er det befriende, at de fleste danskere har holdt hovedet koldt", skriver de to i et debatindlæg, som er blevet spredt på Facebook og blev bragt i Arbejderen i torsdags. 

Enhedslisten mener ikke, at der skal skæres i kontanthjælpen, men er parat til at forhandle om en reform, der sikrer reelle arbejdspladser, relevant uddannelse og bedre vilkår for kontanthjælpsmodtagere.

Ifølge regeringens lovprogram vil den fremlægge lovforslag omkring en kontanthjælpsreform til marts. Det fremgår af  2020-planen, at reformer af kontanthjælp, aktivering, integration og sygefravær samlet set skal bidrage med tre milliarder kroner til statskassen i 2020.