GMO-firmaer skal fremover tages med på råd, før et medlemsland kan indføre et forbud mod dyrkning af GMO. Sådan lyder forslaget fra det græske EU-formandskab, skriver Information.
Forslaget er yderst problematisk, mener blandt andre Friends of the Earth Europe.
- Vi er imod, at en demokratisk valgt regering skal spørge et biotech-firma, om det er muligt at udelukke et territorium fra gmo-dyrkning. Det er en politisk beslutning og ikke en beslutning, et privat firma skal have indflydelse på, siger Mute Schimpf fra Friends of the Earth Europe i Information
Folkebevægelsen mod EU er enig:
- Af demokratiske og politiske grunde bør der ikke være nogen som helst forpligtelse til, at en regering først skal appellere til et biotech-firma. Det vil give biotech-firmaerne mere magt og mere indflydelse på en regerings beslutninger.Jeg er ikke vidende om andre lovgivningsområder, hvor et firma på denne måde har en formel rolle i beslutningsprocessen om et muligt forbud, siger Rina Ronja Kari, nyvalgt til EU-parlamentet for Folkebevægelsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278