Regeringens og de borgerliges SU-reform møder kritik over en bred kam - fra elever, lærere, universiteterne til erhvervsorganisationen DI.

Elever, studerende og lærere advarer mod at skære i de hjemmeboendes SU. Universiteterne frygter, at det vil skabe en masse administration, når de skal holde styr på, om studerende bliver mere end seks måneder  forsinket og dermed skal have lukket for SU'en. DI advarer mod, at det vil gå ud over fagligheden, at regeringen vil afskaffe SU'en til de lange suppleringskurser. Kurserne er er nødvendige for en del gymnasieelever for at kunne komme på universitetet.

SU-reformen er en kontant besparelse på elever og studerendes levevilkår. 
Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings høringssvar

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kalder reformen for en "kontant besparelse på elever og studerendes levevilkår", der vil have "alvorlige konsekvenser for alle de unge, der i dag og fremover skal gennemføre en uddannelse i Danmark". 

Uddannelsesminister Morten Østergaard har sendt sit SU-lovforslag i høring hos 142 organisationer. Onsdag i sidste uge landede høringssvarene på ministerens bord. Han vil først offentliggøre de mange høringssvar, når lovforslaget bliver fremsat på tirsdag den 28. maj. Men Arbejderen har fået tilsendt flere af høringssvarene fra organisationerne selv. 

Lyt til jeres eget SU-råd

DGS og de universitetsstuderendes organisation (DSF) er bekymrede over planerne om at skære i SU'en.

DGS opfordrer ministeren til, at lytte til sit eget SU-råd, der har opfordret regeringen til "… ikke at skære i SU-satserne og ej heller skære i det antal år, de studerende har mulighed for at modtage støtte".

Regeringen vil skære i alle hjemmeboendes SU, så de kun vil få et grundbeløb på 893 kroner om måneden. Det betyder, at alle hjemmeboende - som udgangspunkt - vil få 381 kroner mindre om måneden end i dag. Ud over grundbeløbet indføres et SU-tillæg til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenes indkomst.

Samtidig er brugerbetalingen på ungdoms- og videregående uddannelser støt stigende, advarer DGS.

Kun SU til de hurtige

Gymnasielærerne (GL) frygter, at planerne om kun at give SU til intensive suppleringskurser af tre-seks ugers varighed (de såkaldte turboforløb) til gymnasieelever, der har brug for supplerede undervisning vil ramme skævt. Fremover skal der ikke gives SU til kurser, der varer mere end seks uger. GL mener, at det vil ramme de unge, der læringsmæssigt ikke er rustet til at følge turboforløbene.

I dag tager 11.000 unge suppleringskurser for at sikre, at de har de nødvendige fag eller karakterer, så de kan starte på en videregående uddannelse.

Også erhvervslivets organisation DI advarer mod at afskaffe SU'en til de længere forløb:

"En reduktion af mulighederne for supplerede undervisning før studiestart for studerende, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at blive optaget på en uddannelse, er klart uhensigtsmæssigt. Det kan reducere de studerendes muligheder for at gennemføre uddannelsen samt sænke det faglige niveau på uddannelserne", skriver DI blandt andet i sit høringssvar.

Et af målene med den nye SU-reform er, at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Derfor må de unge maksimalt være seks måneder forsinket undervejs i deres studier.

Universiteternes paraplyorganisation Danske Universiteter advarer imod, at det kan være "vanskeligt at administrere" den nye regel om at studerende maksimalt må være seks måneder forsinket i deres studier. Universiteterne forventer, at den nye regel vil føre til "øgede udgifter" til administration og systemudvikling.