Danmark betaler hvert år millioner af kroner til EU's udvikling af atomkraft. I alt har de danske skatteydere betalt 600 millioner kroner i perioden 2014 til 2017.

Det fremgår af et svar fra udenrigsminister Anders Samuelsen til Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard.

Det er spild af penge. Det er i Danmarks - og resten af EU's -  interesse at fremme udvikling af vedvarende energi og i energibesparelser.
Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

Den danske stat har, lige siden vi blev medlem af EU i 1973, betalt til EU's særlige Euratom-samarbejde om forskning og udvikling af atomkraft i andre EU-lande. Pengene er betalt på trods af, at Folketinget i 1985 besluttede – efter et massivt folkeligt pres – at Danmark ikke skal have atomkraft. 

Spild af penge

Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i organisationen VedvarendeEnergi, mener, at det er spild af penge. 

– For de cirka 150 millioner kroner, vi hvert år betaler til EU's udvikling af atomkraft, kunne vi i stedet få en masse forskning i vedvarende energi herhjemme, siger han til Arbejderen.

EU's støtte til atomkraft bliver brugt på at forske i ny atomteknologi og på at drive en stor forsøgsreaktor i Sydfrankrig. En del af pengene går også til at nedlægge atomkraftværker.

– Det er en god ide at sikre en sikker nedlæggelse af atomkraftværkerne. Men Danmark skal ikke betale for andre landes fortids synder og fejl med at bygge atomkraftværker. Dem, der har skabt problemerne, bør også selv betale.

- Atomkraft er ikke vejen frem. Atomkraft er dyrere end alle andre energiformer. Og atomkraft betyder en centralisering af energipolitikken, hvor vi bliver afhængige af nogle få, meget store atomkraftværker i vores energiproduktion. Desuden har vi stadig et affaldsproblem med masser af radioaktivt affald, der skal deponeres i tusindvis af år og med en potentiel risiko for at voldsom forurening af mennesker og miljø, påpeger Gunnar Boye Olesen.

Atomkraft udgør en tredjedel

– EU drømmer om, at man engang i fremtiden kan udvikle en "smart" form for atomkraft. Det er højst usandsynligt. Og det er usandsynligt, at det vil lykkes at udvikle billig og sikker atomkraft indenfor den tidshorisont, vi har brug for, hvis vi skal omstille os til fossilfri energiproduktion for at afbøde de værste klimaforandringer.

Atomkraft udgør cirka en tredjedel af EU's samlede elproduktion. 14 ud af EU's 28 lande har ikke atomkraft, men betaler alligevel til EU's Euratom-program.

– I stedet for at bruge penge på en dyr, langsom og usikker atomkraft, bør Danmark og EU i stedet satse på hurtigere, billigere og sikre løsninger i form af vedvarende energi. Der er i Danmark og i andre EU-lande lavet stribevis af scenarier, der viser, hvordan man kan dække 100 procent af energiforbruget med vedvarende energi, understreger Gunnar Boye Olesen.

Storbritannien har meddelt EU, at man også ønsker at træde ud af EU's Euroatom-aftale. Dermed risikerer de resterende EU-lande – inklusive Danmark – at skulle betale endnu mere til Euroatom.

EU er netop nu igang med at vedtage sit næste flerårige budget, der skal gælde fra år 2021 til 2027.

– Det er en god anledning til at afvikle støtten til atomkraft, mener Gunnar Boye Olesen.

I dag får Folketinget mulighed for at tage stilling til, om Danmark fortsat skal støtte udviklingen af atomkraft i EU. Enhedslisten har nemlig fremsat et beslutningsforslag om at stoppe for den danske støtte.