De danske skatteydere hænger på en regning på minimum 96 millioner kroner ovenpå Total og Nordsøfondens mislykkede skifergaseventyr i Nordjylland og Nordsjælland.

Det fremgår af et svar, som Arbejderen har fået af Nordsøfonden, der mener, at der er indhentet vigtig viden om den danske undergrund, der kan bruges i eventuelle nye olie- og gaseventyr.

96 millioner kunne have ført til en masse god forskning indenfor vedvarende energi.
Peter Christian Kjærgaard Vesborg, DTU

- Pengene er ikke spildt. De er blevet brugt til at kortlægge og indhente information om undergrunden i Nordjylland og i Nordsjælland. Den viden om den danske undergrund kan vi bruge, hvis der i fremtiden skal ledes efter olie og gas andre steder på land, siger production manager Søren Frederiksen, der er ansvarlig for skifergas hos Nordsøfonden.

I alt har jagten på skifergas i Danmark - foreløbig - kostet 480 millioner kroner.

>> Skifergas-protestlejr lukker ned

Nordsøfonden har siden 2010 samarbejdet med Total om at lede efter skifergas. Nordsøfonden er med i projektet med en andel på 20 procent og skal derfor betale én femtedel af udgifterne, det vil sige 96 millioner kroner. Nordsøfonden er ejet af den danske stat, og dermed hænger skatteyderne på regningen.

50 forskningsprojekter

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, forsker Peter Christian Kjærgaard Vesborg i vedvarende energi. Han ærgrer sig over, at de mange millioner ikke er blevet brugt til forskning.

- Pengene ville have været givet bedre ud, hvis de var givet til forskning. For 96 millioner kroner kunne vi have oprettet 50 treårige phd. projekter. Det kunne have ført til en masse god forskning indenfor vedvarende energi. Det kunne eksempelvis være battericeller, solceller, bølgeenergi eller vindmøller, hvor Danmark har gode erfaringer. I stedet er pengene nu pløjet ned i en mark i Dybvad, siger lektor på DTU, Peter Christian Kjærgaard Vesborg.

Politikerne kunne også have valgt at købe vindmøller for pengene. For 96 millioner kroner kunne Danmark have fået 13 nye én megawatt-vindmøller, der årligt kan levere strøm til 6000 husstande. Møllerne har en levetid på 25 år og er tjent hjem efter ti år, oplyser Siemens Windpower til Arbejderen.

Regeringen håber på nyt eventyr

Total og Nordsøfonden er netop nu igang med at analysere de prøver, de tog fra undergrunden i Dybvad. Ud fra resultaterne af prøverne vil de to selskaber overveje, om de vil forsøge at lede efter skifergas andre steder i Danmark.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt slog på et samråd i slutningen af september fast, at regeringen stadig håber på, at der kan hentes skifergas op af den danske undergrund. 

>> Regeringen vil fortsat jagte skifergas

Ministeren understregede på samrådet, at danske kommuner med skifergas i undergrunden ikke skal kunne sige fra over for skifergasboringer. Det er nemlig staten, der ejer undergrundens olie og gas, og der er tale om vigtige interesser for den danske stat. Derfor skal beslutninger om skifergas vedtages i Folketinget og af regeringen og ikke i de kommuner, hvor boringer og fracking efter skifergas måske skal foregå.

Totals tilladelse til efterforskning og indvinding af skifergas gælder indtil juni 2016. En ny boring efter skifergas i Nordjylland behøver ikke en ny tilladelse fra staten, men alene en ny miljøansøgning, gjorde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen det klart på samrådet i september.