Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og Rambøl har netop fremlagt deres nyeste evaluering af folkeskolereformen, som blev vedtaget af et bredt folketingsflertal i 2013 og trådte i kraft i august 2014.

Evalueringen består af fire rapporter, som samlet tegner et billede af en reform, som ikke har nået de mål, man stillede sig.

Når murene slår revner, klares det ikke med nyt tapet.
Jakob Sølvhøj, Enhedslisten

Det var blandt andet et mål at øge elevernes læse- og regnekundskaber og karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen. Det viser sig nu, at niveauet ved de obligatoriske, nationale tests i dansk og matematik falder, og at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangseksamen i 2017/18 er faldet en smule sammelignet med 2014/15.

Et andet mål var at øge elevernes trivsel, og her viser det sig, at langt de fleste elever stadigvæk, som i 2014, er glade for at gå i skole, men at der generelt ikke er sket forbedringer.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at man ikke er i mål.

– Vi er ikke der, hvor vi gerne ville være - hverken med de børn, der har svært ved det eller de dygtige børn. I forhold til bevægelse og åben skole kan vi også gøre det bedre, siger hun til Jyllands-Posten.

Mindre variation i løbet af skoledagen

Elevernes læring og trivsel skulle med skolereformen forbedres via øget differentiering i undervisningen og en længere, men mere varieret skoledag med mere motion og mere kontakt til lokalsamfundet.

Evalueringen viser nu, at lærerne gør mindre for at variere skoledagen. De anvender i markant mindre grad end tidligere undervisningsdifferentiering og udflugter til lokalsamfunder. Motion i løbet af dagen er der heller ikke blevet mere af.

Samtidig er brugen af vikarer steget med 47 procent siden 2014, og hver tredje skole oplever, at de har mangel på kvalificerede lærere. 

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College. Han mener, at politikerne nu må handle og give reformen et gennemgribende tjek. 

– Skolereformen har ikke nået sine mål. Man skal reagere på, at man ikke kan se en udvikling i børnenes faglige niveau, og at man også i følge forskningen nu på fjerde år ser vanskeligheder i forhold til at gennemføre reformens elementer, siger han til Jyllands-Posten.

Forsigtige positive tendenser

Rapporterne fra VIVE og Rambøl viser dog også forsigtige positive tendenser. For eksempel oplever hver tredje lærer nu, at understøttende undervisning fremmer elevernes læring, og det er flere end tidligere. Desuden samarbejder flere lærere om undervisningen, og pædagogerne oplever, at de bliver inddraget mere.

Pædagogerne har endvidere genvundet en oplevelse af, at deres arbejde nu bliver anerkendt af ledelsen, hvilket de ikke havde i skolereformens første år.

Forligskredsen bag skolereformen har aftalt en evaluering i 2020, men manglen på resultater i forhold til målene sætter skolereformen under pres. Rasmus Edelberg, der er formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, maner imidlertid til forsigtighed:

– Der er ikke brug for en stor reform af reformen. Der er nok i højere grad brug for fokus på praksis og kvalitetsudvikling i skolernes hverdag, siger han til ritzau.

EL: Brug for opgør

Enhedslisten er ikke med i folkeskolereformens forligskreds. Partiets uddannelsesordfører Jackob Sølvhøj konstaterer, at den eneste målsætning, der er blevet indfriet, er den om at lade lærerne betale reformen. Det skete efter ugers lockout under OK13 og et regeringsindgreb, der afskaffede de overenskomstaftalte arbejdstidsregler. 

Jakob Sølvhøj efterlyser drastiske ændringer. I en kommentar i dagens udgave af Arbejderen skriver han følgende:

"Når murene slår revner, klares det ikke med nyt tapet. Det er på høje tid at gøre helt op med reformen og finde nye veje til udvikling af folkeskolen, hvis forældrenes fravalg ikke skal blive ved med at vokse."

Enhedslisten mener, der er brug for en ny og grundlæggende anderledes politisk aftale om folkeskole - en aftale som formulerer et alternativ til det udskældte nationale testsystem og som finder penge til en milliardinvestering, der blandt andet kan sænke de alt for høje klassekvotienter.

Jakob Sølvhøj skriver:

"Folkeskolens store udfordringer kan ikke løses af den nuværende forligskreds. Der er brug for et nyt skolepolitisk flertal. Så få dog opsagt det elendige folkeskoleforlig, så vi kan starte på en frisk efter et valg."