I morgen går tusindvis af elever og studerende på gaden for at demonstrere mod forringelser af uddannelserne: En lang række uddannelsesorganisationer mødes i morgen på Christiansborg Slotsplads klokken 16 for at sige nej til mindre uddannelse.
Forslaget om karakterkrav vil ramme socialt skævt, fordi vi ved at især unge fra ikke så ressourcestærke hjem er i risiko for at få dårlige karakterer.
Monica Topsøe
Minimum 20 gymnasier over hele landet nedlægger i morgen og torsdag undervisningen for at vise deres protest over, at regeringen og de borgerlige partier i øjeblikket forhandler om at indføre karakterkrav på ungdomsuddannelserne.
Det Fri Gymnasium i København er blandt de gymnasier, der nedlægger undervisningen i morgen.
- Hvis politikerne indfører karakterkrav risikerer man, at ikke alle kan leve op til kravene. Så risikerer man at tabe en stor gruppe på gulvet, som vil være udelukket fra at tage en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Forslaget om karakterkrav vil ramme socialt skævt, fordi vi ved at især unge fra ikke så ressourcestærke hjem er i risiko for at få dårlige karakterer, forklarer Monica Topsøe fra 1.g på Det Fri Gymnasium, hvor 400 elever med stort flertal har besluttet at nedlægge undervisningen.
Nej til SKP-ydelse
Også erhvervsskoleeleverne går på gaden i morgen. De er vrede over regeringens forslag om at erhvervsskoleelever, der ikke kan finde en læreplads og er i skolepraktik, nu skal have en særlig lav SKP-ydelse i stedet for almindelig lærlingeløn i de første tre måneders prøveperiode, når de har fundet en læreplads.
- Skolepraktikydelsen er i forvejen så lav at mange har svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Dette forslag er en enorm forringelse for os elever. 12000 elever mangler en læreplads og cirka halvdelen af os går i skolepraktik. Skulle vi være så heldige at finde en læreplads skal vi nu straffes dobbelt. Jeg er også bekymret for, at mange mestre vil udnytte prøveperioden og fyre lærlingen for så at tage en ny de næste tre måneder, siger Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation.
Blandt de organisationer, der bakker op om demonstrationen, er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes ElevOrganisation.
>> LÆS MERE PÅ FACEBOOK: Nej til mindre uddannelse!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278