Den 27-årige indsatte Christian havde glædet sig til at få besøg i weekenden i det åbne fængsel Søbysøgård på Fyn, hvor han har siddet siden januar. Og han var i gang med at forberede sin næste udgang.

Som indsatte er vi jo i forvejen pressede. De nye stramninger stresser os yderligere.
Christian, indsat

Men nu må han – på ubestemt tid – undvære kontakt med verden udenfor murene. Årsagen er faren for smittespredning i forbindelse med coronapandemien.

– Al udgang, besøg, beskæftigelse og frigang til skole udenfor murene er blevet stoppet. Skolelærerne er sendt hjem, og vores kondirum er også lukket, fortæller Christian til Arbejderen. 

Han er talsperson for sin afdeling, men taler i denne sag på egne vegne.

Minder om lukket fængsel

Siden i onsdags klokken 10 har det været slut med besøg og udgang.

"Alle besøgstilladelser er tilbagekaldt, og besøgende, der møder op til et besøg, vil blive afvist af personalet", skriver Kriminalforsorgen blandt andet på sin hjemmeside.

Herudover er alle tilladelser til udgang blevet tilbagekaldt. Kun hvis der er tale om "ganske særlige omstændigheder", kan en indsat få lov til udgang.

– Som indsatte er vi jo i forvejen pressede. De nye stramninger stresser os yderligere. Vi er berettigede til at sidde i et åbent fængsel med de rettigheder, der hører til her. Men nu minder vores afsoningsforhold mest om forholdene i et lukket fængsel. Og vi er frustrerede over måden, det her er sket på: Nemlig ved at man med et pennestrøg har ændret de retningslinjer, vi er indsat under, og fra den ene dag til den anden gør de her forhold lovlige.

Stor omvæltning

Det er Kriminalforsorgen, der har indført begrænsningerne af de indsattes rettigheder for at forhindre coronasmitte.

Også indenfor murene er hverdagen forandret. Afdelingerne må ikke være udenfor samtidig. Derfor må de indsatte kun være ude cirka fem timer om dagen.

– Så nu vader vi bare rundt på vores afdeling eller er i vores celle. Det er en stor omvæltning i forhold til den hverdag, vi havde for en uge siden, hvor vi stod op og gik på arbejde og kunne gå frit rundt på området og tale med de andre indsatte og bruge kondirummet, uddyber Christian.

Sætter indsatte tilbage

Også anden kommunikation med omverdenen – eksempelvis via internettet – er i øjeblikket lukket ned.

– Vi kan ikke booke en computertid og komme på internettet, fordi skolen er lukket. 

– Det sætter en masse mennesker tilbage, der er på vej ud. Det har store konsekvenser. Det betyder blandt andet, at vi ikke kan tjekke vores e-Boks eller foretage anden kontakt med myndighederne og søge eksempelvis huslejetilskud. Folk kan ikke søge job og forberede deres prøveløsladelse.

I det åbne fængsel har Christian dog stadig adgang til sin telefon, som Arbejderen fanger ham på.

Yderligere stramninger

Kriminalforsorgen har ret til at indskrænke de indsattes rettigheder endnu mere, hvis myndighederne skønner det nødvendigt for at isolere dem yderligere. Kriminalforsorgen kan for eksempel fratage indsatte retten til fællesskab med andre og rykke indsatte fra ét fængsel til et andet uden videre.

– Det er ikke de vilkår, vi er gået med til. Vi er berettiget til at sidde under åbne forhold. De nye stramninger betyder, at vi bliver endnu mere straffet.

Derfor mener Christian, at politikerne og Kriminalforsorgen bør overveje at nedsætte de indsattes straf.

– Hvis der er færre indsatte, minimerer vi smittefaren, og så kan vi genindføre arbejde og uddannelse for de indsatte, der skal blive i fængslet.

Fængselsstrejke

I fredags strejkede 35 indsatte i Vestre Fængsel over stramningerne.

Der sidder lige nu knap 4000 indsatte i de danske arresthuse og fængsler. De indsatte kan dog godt få besøg af deres advokater.

Ledelsen hos Søbysøgård ønsker ikke at deltage i et interview.

Fængselsforbundet forstår frustrationer

Hos de fængselsansattes fagforening Fængselsforbundet er der forståelse for de indsattes frustrationer:

– Jeg kan godt forstå, at de indsatte føler sig pressede. De er i en særlig sårbar situation, og så er det træls ikke at kunne få besøg af sine børn, kæreste eller mor, siger formand Bo Yde Sørensen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Jeg har svært ved at se andre udveje. Det er store indgreb i de indsattes rettigheder. Det ville være en katastrofe, hvis ikke vi gjorde, hvad vi kunne, og forsøgte at inddæmme smittefaren. Tænk, hvis ansatte og indsatte blev smittet, og corona spredte sig indenfor murene. Hvis 100 indsatte bliver smittet, så står vi overfor nogle helt andre tiltag som eksempelvis at skulle tvinge de indsatte i isolation.

– Når der bliver lagt restriktioner på besøg, udgang, arbejde og uddannelse, ja så er der ikke særligt meget tilbage i et fængsel. Det må vi være ærlige at sige. Vi forsøger at få en dialog med de indsatte. Og så prøver de ansatte at være knap så firkantede og udvise en større forståelse overfor de indsatte. Vi ved godt, at de er i en presset situation, og vi må prøve at få det bedste ud af situationen og forsøge at få tingene til at glide, opfordrer formanden for de fængselsansatte.

Justitsminister skal svare på spørgsmål

SF's retsordfører Karina Lorentzen og Enhedslistens retsordfører Rosa Lund har sendt en stribe spørgsmål afsted til justitsminister Nick Hækkerup.

Ministeren skal blandt andet svare på, om det ikke er en idé midlertidigt at løslade indsatte og i stedet føre tilsyn med dem eller helt at løslade indsatte, der har under en måneds afsoning tilbage for at reducere smittefaren for indsatte og ansatte i fængslerne.

SF's retsordfører kræver også justitsministerens svar på, om der er udarbejdet vejledninger til de indsatte og deres pårørende om coronasituationen, og om de indsatte har mulighed for at blive testet – samt om Kriminalforsorgen har iværksat særlige tiltag for at beskytte indsatte med nedsat immunforsvar.

Endelig skal ministeren svare på, om indsatte risikerer at blive udskrevet til hjemløshed, og om Kriminalforsorgen har taget initiativer for at undgå konfliktoptrapning og negative psykiske konsekvenser hos indsatte, der oplever øget isolation.

Justitsministeren har endnu ikke svaret på spørgsmålene.

Mindst 70 indsatte og pårørende til indsatte har siden onsdag klaget til Folketingets Ombudsmand. Klagerne ønsker overordnet set, at Ombudsmanden skal sørge for, at de får strafafbrydelse.