Kritisk infrastruktur er "vital" for samfundet og kan kun sælges til selskaber, hvor enten det offentlige eller forbrugerne ejer over halvdelen af selskabet. 

Sådan lyder den betænkning, som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF vedtog torsdag i Finansudvalget udenom regeringen. Efterfølgende har også Alternativet og De Radikale tilsluttet sig beslutningen.

Det her er nok en af de vigtigste sejre, jeg har været med til at sikre i Folketinget.
Pelle Dragsted, Enhedslisten

– Det betyder, at der er et solidt flertal bag beslutningen. Det her er nok en af de vigtigste sejre, jeg har været med til at sikre i Folketinget, siger Enhedslistens Pelle Dragsted, som har arbejdet for, at betænkningen blev vedtaget.

– Med vedtagelsen fra et bredt flertal hegner vi nu effektivt vores kritiske infrastruktur inde, så regeringen ikke kan sælge eksempelvis vores energiinfrastuktur til kapitalfonde eller andre private kapitalinteresser.

Store muligheder

Selvom partierne ikke præciserer, hvad de forstår ved "kritisk infrastruktur", så ser Pelle Dragsted store muligheder i beslutningen, som skal bruges til at forsvare eksempelvis vandværker, fjernvarme og affaldsbehandling mod privatisering.

– Kapitalfonde og formueforvaltere har kun ét formål med at opkøbe infrastruktur, og det er at tjene penge. Og de penge kan komme ét sted fra – nemlig forbrugernes lommer. Og derfor er fælleseje den bedste løsning, når det gælder vital infrastruktur. Der er tale om et markant kursskifte efter årtier, hvor der har været en drift imod at sælge vores infrastruktur og overlade den til markedskræfterne. Siden salget af DONG har der været en voksende modstand fra borgerne, og den har nu fået politiske resultater, siger han til Arbejderen.

– Det aflyste salg af Radius – og nu også denne aftale – markerer et vejskifte i holdningen til ejerskabet af kritisk infrastruktur. Enhedslisten vil forsøge at bruge det nye flertal til at komme i offensiven – og ikke kun forsvare allerede offentlige og forbrugerejede selskaber mod privatisering, men også forsøge at fremme demokratisk ejerskab i vores økonomi. 

Spm eksempel nævner Pelle Dragsted, at det er oplagt at forsøge at få flere forbrugerejede og offentlige alternativer til den private banksektor.

– Rundt om i verden tilbagekøber det offentlige statslig service og infrastruktur. Danmark halter bagefter. Vi skal bruge det momentum, vi har, og den holdning, der er i befolkningen, til at sprede magt og ejerskab i økonomien ud til flere. Det betyder, at vi fremover ikke kommer til at opleve en gentagelse af eksempelvis Goldman Sachs, der opkøber kritisk infrastruktur.

Radius-salg blev droppet

Den principielle beslutning kommer, efter at energiselskabet Ørsted sidste år satte sit elnetselskab, Radius, til salg. Radius ejer og driver elnettet i Nordsjælland, Københavnssområdet og dele af Midtsjælland. Det betød, at en stor del af det danske elnet kunne ende i hænderne på udenlandske private elselskaber eller en udenlandsk kapitalfond.

Finansminister Kristian Jensen gjorde det fra starten klart, at han ville arbejde for at få den bedst mulige pris for elnettet – og ikke for, at Radius forblev på offentlige eller forbrugerejede hænder. Ministeren ville heller ikke afvise, at Radius kunne sælges til en udenlandsk kapitalfond.

I januar måtte regeringen konstatere, at der ikke var politisk flertal for salget, og planen blev droppet.