Andelen af unge med forældre uden ungdomsuddannelse, som selv får en ungdomsuddannelse, er faldet med 2,9 procentpoint fra 1998 til 2018. Det viser en ny analyse fra Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

Det er stadig dem med den svageste baggrund, der kommer sidst i køen
Rasmus Landersø, Rockwool Fonden

Den sociale mobilitet er således faldet, når det gælder personer med mindst uddannelse.

Analysen viser, at mens 84,4 procent af dem, hvor forældrene har en ungdomsuddannelse, også får en, gælder det kun for 59,3 procent af de 25-årige med forældre uden en ungdomsuddannelse.

– Det er meget bekymrende, fordi vi ved, at uddannelse er nødvendig for at klare sig godt på arbejdsmarkedet i de kommende mange år, siger Søren Heisel, som er forbundssekretær i 3F, til Arbejderen.

>>LÆS OGSÅ: 170.000 unge er hverken i job eller uddannelse

Han konstaterer, at det er blevet sværere at kravle op af den sociale rangstige, hvis man kommer fra bunden:

– Det gælder ikke mindst, når vi taler uddannelse. Derfor er det også helt skævt, når der spares på uddannelsesområdet. Vi har i stedet brug for mere og bedre uddannelse og efteruddannelse og nye indsatser i forhold til at få løftet de svageste uddannelsesmæssigt.

Sidst i køen

Rikke Straarup er chefkonsulent i Børnerådet, som er et statsligt råd, der skal varetage børns interesser. Hun siger til Arbejderen:

– Det er bekymrende. Vi ved, at der er kommet flere fattige børn i Danmark de seneste år. Disse børn har et dårligere fysisk og psykisk helbred, og de er i højere risiko for ikke at få en uddannelse sammenlignet med den resterende befolkning. 

>>LÆS OGSÅ: Flere børn i Danmark vokser op i fattigdom

Rasmus Landersø er seniorforsker ved Rockwool Fonden. Han mener, der er nogle helt fundamentale problemer, som "vi ikke har løst."

– Det er stadig dem med den svageste baggrund, der kommer sidst i køen. Det var det før, vi fik velfærdsstaten, det var det under udbredelsen af velfærdsstaten, og det er det i dag, lyder hans kommentar til Momentum-analysen.

Pædagogik, også på de svage børns betingelser

Bente Jensen er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Hun har forsket i udsatte børn og social arv gennem flere årtier. Hun siger til Arbejderen:

– Hvis vi skal gøre noget, som skal gøre en forskel for børn, der vokser op i familier med sociale problemer og bidrage til at bryde social ulighed, skal vi gribe tidligt ind. En tidlig indsats skal starte allerede i dagpleje og vuggestue og fortsætte op i de tidlige skoleår. Samtidigt skal man fokusere på to spor. Et spor drejer sig om at løfte børnenes sociale og sproglige færdigheder. Det andet drejer sig om inklusion i sociale fællesskaber.

Professoren arbejder i et konkret projekt, hvor målet bl.a. er, at institutionerne bliver bedre til at inkludere alle børn frem for at favorisere nogle bestemte børnegrupper. 

Social lighed

Claus Holm er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet og forsker bl.a. i undervisningskompetence og ulighed.

Han fortæller til Arbejderen, at spørgsmålet om social lighed aktuelt står i skyggen af mediernes og politikernes fokus på social mobilitet. Han uddyber:

– Social mobilitet handler om at få de kvikke individer til at bevæge sig opad i det sociale hierarki, mens social lighed handler om social opstigning for en samfundsklasse som helhed. Lige nu er der på tværs af de politiske partier og på tværs af fagbevægelse og arbejdsgivere en bekymring for en stigning i den sociale ulighed. Mit bud er, at det nok ikke kun sker gennem uddannelsespolitik. Social ulighed er en mere sammensat størrelse.  

Han stiller spørgsmålstegn ved effekten af regeringens udspil fra august sidste år, der går ud på at bruge en milliard kroner på at støtte udsatte børn i deres første 1000 dage:

– Det er tvivlsomt om det alene at rette fokus mod en lille gruppe, som 1000-dages-indsatsen gør, skaber lighed, endsige hvor meget det reelt mindsker problemet med negativ social arv. Derimod er det en bredere indsats i forhold til strukturelle forhold om fordelingen mellem rig og fattig i forskellige og samlet henseende, der ser ud til at være afgørende også at prioritere.

Se på madpakken

Claus Holm fortsætter:

– Mit ærinde er derfor, at det i højere grad anerkendes, at de kommunale tilbud nogle gange kæmper en ulige kamp. En kamp, hvor vægten af generel ulighed godt kan være tungere, end den sociale indsats kan opveje. Den grundlæggende ulighed bliver ikke mindre af, at nogle enkeltindivider springer et niveau opad i hierarkiet.

– Men faktisk er der et helt andet sted, vi skal kigge først – nemlig på børnenes madpakker, børnenes morgenmad og børnenes sengetider. En undersøgelse fra 2016 viste, at 38 procent af de danske elever i 4. klasse føler sig trætte hver dag eller næsten hver dag, mens 20 procent af de danske elever føler sig sultne hver dag. Eleverne møder ganske enkelt for trætte og for sultne op til at modtage undervisning og lære at læse godt.