EU-kommisisonen præsenterede i slutningen af april et længe ventet forslag til etablering af en "social søjle", som skal understøtte EU's Økonomiske og Monetære Union. Forslaget er fulgt op med et forslag til et nyt direktiv, der udvider EU's bestemmelser om barselsorlov og forældreorlov.
Kommissionens erklærede formål med den sociale søjle er at styrke den fri bevægelighed for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser.
Finn Sørensen, Enhedslisten
EU-kommissionen igangsatte også samtidig to høringsrunder – én om social sikring af ansatte i usikre ansættelsesforhold, en anden om revision af EU-direktivet om ansættelseskontrakter. Desuden fremlagde Kommissionen et omfattende dokument, der skal sikre samme fortolkning af arbejdstidsdirektivet i alle medlemslande.
Med de igangsatte initiativer viser EU-kommissionen, at den nye "sociale søjle" ikke blot er hensigtserklæringer. Tværtimod understreger EU-kommissionen med begrebet "social søjle", at hensigten er at gøre social- og arbejdsmarkedspolitikken til en del af fundamentet – en "søjle" – for Den Økonomiske og Monetære Union og EU's indre marked.
Derfor vil EU-komissionen også have EU-parlamentet og EU's ministerråd som medunderskriver på en erklæring om den sociale søjle. Erklæringen nævner en lang række paragraffer, som skal give "søjlen" juridisk gyldighed.
Det gælder for eksempel paragraffer om arbejdskraftens frie bevægelighed, og om virksomhedernes ret til at etablere deres hovedkvarter og datterselskaber i det unionsland de ønsker. Det gælder også paragraffer om samordning af unionslandenes socialpolitikker, om retningslinjer for beskæftigelsespolitikken, og paragraffer med krav om stadig tættere tilmærmelse mellem unionslandenes lovgivning.
Dansk nej til "social union"
Det har været småt med danske udmeldinger til det færdige udspil fra EU-kommissionen. Det ligger dog helt i tråd med det foreløbige udspil fra marts sidste år, som blev behandlet i en forespørgsselsdebat i Folketinget den 31. marts i år.
Debatten endte med, at et folketingsflertal vedtog en beslutning med følgende formulering: "Folketinget pålægger regeringen fortsat at arbejde for at sikre, at EU ikke udvikler sig i retning af en social union, og at EU ikke udvikler regler, der kan underminere den danske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel."
Kun Radikale, Alternativet og Enhedslisten stemte imod. Radikale og Alternativet fordi de gerne ser EU udviklet til en social union. Enhedslisten, fordi partiet ikke mener, at beslutningen var kritisk nok, fordi det ikke er en klar afvisning af EU-kommissionens udspil.
– Kommissionens erklærede formål med den her sociale søjle er at styrke de økonomiske friheder, altså fri bevægelighed for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser. Men det er jo lige nøjagtig de regler og de friheder – i gåseøjne – der har ført til hele problemet med social dumping, fordi de regler forhindrer os i at udføre en effektiv kamp imod social dumping, sagde Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, under debatten.
Ja fra fagbevægelsen
De faglige hovedorganisationer, LO, FTF og AC, afleverede i december sidste år et fælles høringssvar til EU-kommissionen. Det er holdt i forsigtige, men positive vendinger, men påpeger dog, at "de nationale kompetencer, og ikke mindst arbejdsmarkedets parters autonomi og de nationale arbejdsmarekdsmodeller og traditioner, naturligvis skal respekteres".
EU-kommissionens endelige udspil fra april i år er blevet hilst varmt velkommen af den europæiske LO-sammenslutning EFS (Europæisk Faglig Sammenslutning).
– Søjlen omfatter forslag, som burde have været gennemført forlængst. Vi vil stå sammen mod dem, der ønsker at kvæle den ved fødslen, siger EFS' generalsekretær, Luca Visentini.
Han bifalder, at EU-kommissionen inviterer alle EU-lande til at slutte op om den sociale søjle, selv om den kun vil have umiddelbar gyldighed for eurolandene.
Samme positive toner lyder ikke fra EFS's modstykke på arbejdsgiversiden, BusinessEurope. Især det medfølgende direktivforslag om udvidet forældreorlov falder organisationen for brystet. Det vil koste arbejdsgiverne alt for mange penge og føre til færre job.
De samme argumenter går igen i det høringssvar, der er kommet fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278