Medierne vil have stor opmærksomhed på Mette Frederiksen, når hun i dag aflægger sin første kongresberetning som formand for Socialdemokraterne. Der vil være mange spekulationer om, hvorvidt den nye formand vil trække partiet til venstre. 

Mette Frederiksen selv har sagt klokkeklart, at det vil hun ikke. Hun vil fortsætte Thorning-regeringens nyliberalistiske EU-politik med reformer, der rammer de mest udsatte grupper i samfundet, og med forkælelse af erhvervslivet. 

 Trods fremgangen ved valget har S mistet mange af sine tidligere kernevælgere i arbejderklassen.

- Jeg ser intet behov for at trække partiet til venstre. Jeg mener, at vi skal fortsætte den politiske kurs, vi er på, sagde Mette Frederiksen for nylig i et interview i Berlingske. 

På den socialdemokratiske kongres vil der være glæde over partiets fremgang ved valget i juni. Her fik Socialdemokraterne 26,3 procent af stemmerne mod 24,8 procent ved forrige valg.

Mister arbejdervælgere

Men det er i høj grad middelklassen, der har stemt på Socialdemokraterne. Trods fremgangen har partiet mistet mange af sine tidligere kernevælgere i arbejderklassen, viser en analyse, som tænketanken Cevea har lavet på baggrund af resultaterne fra 121 valgsteder.

- Traditionelt består Socialdemokraternes vælgerbase af arbejderklassen, og de repræsenterer historisk mange af de borgere, der lever de sværeste liv. Valgresultatet illustrerer en bevægelse mod en vælgerbase i middelklassen, siger Rune Baastrup fra Cevea.

Han henviser blandt andet til kommunerne i hovedstadsområdet, hvor der er en sammenhæng mellem Socialdemokraternes fremgang, og hvor rige kommunerne er. Vi ser, at det er i en velhaverkommune som Frederiksberg, at Socialdemokraterne er vokset mest. 

Samtidig har Socialdemokraterne mistet grebet om sine kernevælgere i de gamle arbejderkvarterer, i forstæderne og i arbejderbyer som Roskilde, Esbjerg og Randers, hvor partiet ellers har stået stærkt. Mange af de steder går Dansk Folkeparti til gengæld markant frem.

- Socialdemokraterne har sendt en masse vælgere over til Dansk Folkeparti. De har overhalet Socialdemokraterne i at være dem, der forsvarer velfærdssamfundet, siger Rune Baastrup.

Han vurderer, at de tidligere socialdemokratiske kernevælgere er skuffede over de sociale reformer, partiet har stået bag, samt salget af Dong-aktier.

Men intet tyder på, at problemstillingen med de frafaldne arbejdervælgere vil komme til at fylde særligt meget på weekendens kongres. Partiledelsen har gjort helt klart, at man ikke har planer om refleksion i den retning.

Ingen åbning overfor EU-skepsis

Allerede på valgaftenen slog Bjarne Corydon fast, at: "Vi har stået det rigtige sted som parti. Vi afleverer en økonomi i fremgang." Og Helle Thorning-Schmidt opfordrede i partilederrunden Løkke-regeringen til at "passe på vores tilknytning til EU."

Den dybe skepsis, som EU-politikken har medført i den danske befolkning og ikke mindst i arbejderklassen, har i dag slet ingen klangbund i Socialdemokraternes officielle politik. For en arbejder, der er EU-skeptiker eller modstander, står valget i dag reelt mellem Dansk Folkeparti eller Enhedslisten.

Efter valget har den socialdemokratiske top haft mere travlt med at signalere samarbejdsvilje i forhold til Venstre end med at forsvare de dårligst stilledes interesser. 

Socialdemokraterne er enige med Venstre på helt centrale områder: Begge partier vil leve op til EU's økonomiske diktater og overholde kravene i finanspagten. De er enige om at fortsætte EU-integrationen, i første omgang ved at få afskaffet det retslige forbehold, og de forsvarer dansk oprustning med indkøb af nye kampfly og fortsat dansk krigsdeltagelse.

Går efter finanslov med Løkke

Som noget af det første efter valget lavede Socialdemokraterne en aftale med Venstre-regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti, der betyder, at de fire partier binder sig til fremover at stemme for de økonomiaftaler, som "den til enhver tid siddende regering" dikterer kommuner og regioner.

Aftalen blev lavet samtidig med, at Venstre-regeringen bebudede minusvækst i kommunerne de kommende år med store nedskæringer på skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede og socialt udsatte.

Socialdemokraternes løfte om indædt kamp mod Løkkes nulvækst blev på ingen tid til en reel støtte til minusvækst. 

Mette Frederiksen har også afvist at bruge det flertal, der tegner sig udenom Venstre, til at forbedre dagpengesystemet. Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har meddelt, at de er parat til at bruge flere penge på dagpengesystemet. 

Men S-formanden vil ikke lave aftaler med et parti, der har peget på Lars Løkke som statsminister og siden erklærer sig parat til at lave aftaler med oppositionen. 

Mon ikke den argumentation er svær at forstå for de arbejdere, der er i klemme i de nuværende dagpengeregler?

I stedet vil S-toppen hellere lave en bred dagpengeaftale, hvor Venstre er med. 

Socialdemokraterne går også efter at lave finanslov sammen med Venstre. Partiet har tre mærkesager i finanslovsforhandlingerne erklærede Mette Frederiksen efter partiets sommergruppemøde i august: Den nære velfærd, et dygtigere Danmark og flere job på danske løn- og arbejdsvilkår. 

Her lægger Venstre op til store nedskæringer på den nære kommunale velfærd, nedskæringer på 8,7 milliarder kroner i uddannelsessystemet de næste fire år og forringelse af indsatsen mod social dumping!