De store demonstrationer rundt om i Danmark den seneste uge har kun kunnet samle tusindvis af mennesker, fordi budskaberne mod racisme ikke kun gælder USA – de er også aktuelle herhjemme. Det vurderer sociolog og forfatter René Karpantschof.

Der er mange i Danmark, der oplever racisme i dagens Danmark fra politiets side.
René Karpantschof, forfatter og sociolog

– Når en sag om politivold og racisme i USA kan vække så massiv genklang i Danmark, så er det fordi, racisme også er et problem herhjemme, siger René Karpantschof til Arbejderen.

Han deltog selv i demonstrationen i København søndag.

– Det var den største antiracistiske demonstration, jeg nogensinde har set herhjemme. Derfor er det en god idé at stille spørgsmålet: Hvad ligger bag protesterne herhjemme, siger Rene Karpantschof til Arbejderen.

Tusindvis af danskere har den seneste uge været på gaden flere steder i landet. Størst var demonstrationen i København, der i søndags samlede omkring 15.000 mennesker. Demonstrationen var indkaldt af Black Lives Matter-bevægelsen.

Demonstrationerne kommer, efter at afroamerikaneren George Floyd blev dræbt under en anholdelse i Minneapolis den 25. maj. Her maste en betjent sit knæ mod hans hals i mere end otte minutter, hvorefter George Floyd mistede bevidstheden og døde.

Demonstrationerne var indkaldt for at tage afstand fra politimordet og racisme – ikke bare i USA, men overalt i verden, også i Danmark.

– Der var ikke kommet så mange til demonstrationerne herhjemme, hvis det kun var i USA, den var gal med racisme. Herhjemme bliver medborgere med anden etnisk baggrund kaldt "aber" og overfaldet. De bliver chikaneret på gaden, i bussen, i medierne og på arbejdsmarkedet. Men også af det officielle Danmark, heriblandt myndigheder og Folketinget. Demonstrationerne var en slags forløsning for flere års opsparede frustrationer over racisme i Danmark, vurderer René Karpantschof.

Han kalder ghettoloven for et "klokkeklart eksempel" på diskrimination fra myndighedernes side.

– Det er et klokkeklart eksempel på forskelsbehandling, at politikere og myndigheder smider beboere i de almene boliger ud og sælger eller jævner folks hjem med jorden på baggrund af beboernes etniske baggrund. Man gør beboernes etniske baggrund til et problem i sig selv.

Han advarer om, at racismen på flere måder er en alvorlig trussel for menneskeheden:

– Jeg er bekymret over den racisme, der vinder frem i den vestlige del af verden. Der er stor frustration iblandt den brede befolkning over den galoperende økonomiske ulighed og klimakrisen. Der er grupper, der forsøger at skabe modsætninger og puster til den racistiske ild og forsøger at gøre flygtninge, indvandrere og minoriteter til syndebukke for verdens elendighed, fortæller René Karpantschof.

Han uddyber:

– Det var opløftende at se tusindvis af mennesker – især unge – sige fra overfor racisme. Der var en helt ny generation på gaden. Demonstrationen var en protest mod racismen, i USA og i vores eget samfund. Og for at vise sympati og tage afstand fra mordet på den afroamerikanske George Floyd. Men der var også en glæde og gejst over at gøre noget. Folk var mobiliseret af oprøret – nu vil de ikke finde sig i det mere – nu skal tingene laves om.

Også racisme herhjemme

Både Politiforbundet og Dansk Folkepartis Søren Espersen har været hurtige til at afvise, at racisme er et problem herhjemme.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, bebudede i sidste uge overfor DR, at der ikke er racisme i dansk politi, og talte om, at politiet ikke lader sig styre af racistiske fordomme, men bruger en "sjette sans", når de skal vurdere, hvem der opfører sig mistænkeligt.

Den udmelding undrer sociolog René Karpantschof.

– Det passer jo ikke med de oplevelser, som mennesker med anden etnisk baggrund har rundt om i landet, forklarer han.

Især unge med anden etnisk baggrund bliver igen og igen stoppet af politiet i de mere eller mindre permanente visitationszoner, der er indført i flere boligområder.

– Der er mange i Danmark, der oplever racisme i dagens Danmark fra politiets side. Det er ikke lang tid siden, at en ung palæstinensisk dreng fik tæv af politiet for at have råbt "Fuck Donald Trump" foran USA's ambassade, erindrer René Karpantschof.

>> LÆS OGSÅ: Politivold mod mor og søn

I 2008 udbrød faktisk et oprør i flere danske byer efter racistisk politivold: 

– Det startede på Nørrebro, hvor politiet tæskede en vellidt palæstinensisk vognmand med knipler. Det førte til protester, bål og stenkast i kvarteret og enkelte brændende biler og tåregas på Nørrebro, fortæller René Karpantschof.

– Oprøret spredte sig til andre københavnske kvarterer og forstæder, og siden til Kalundborg, Slagelse, Ringsted, Nivå, Kokkedal, Birkerød, Odense, Aarhus og flere andre byer landet over. Efter et par ugers uro opgjorde Rigspolitiet status til mere end 800 påsatte brande, flere biler var blevet brændt af, og der var også blevet sat ild til offentlige institutioner som skoler. Skaderne løb op i over 100 millioner kroner, og mere end 150 blev anholdt og mange fængslet.

– Talsmænd for de vrede indvandrerunge i epicentret på Nørrebro angav politichikane, især i forbindelse med politiets nye visitationszoner, som den væsentligste årsag, men også en generel nedladende og ydmygende omtale af muslimer fra politikere og medier blev nævnt af forskellige aktører, fortæller René Karpantschof.

National handlingsplan

Institut for Menneskerettigheder har i årevis opfordret skiftende regeringer til at udarbejde en national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af racisme.

I sin seneste årsrapport for 2020 skriver Institut for Menneskerettigheder blandt andet:

"... ifølge det nationale integrationsbarometer oplever omkring halvdelen af etniske minoriteter diskrimination. Undersøgelser fra EU’s Menneskerettighedsagentur viser, at mange danske jøder og muslimer føler sig udsat for negative holdninger og diskrimination, og Rigspolitiets registrering af hadforbrydelser viser, at antisemitisme og had mod muslimer er et vedvarende problem i Danmark. Institut for Menneskerettigheder opfordrer derfor regeringen til at udarbejde en national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af racisme og hadforbrydelser på grund af etnicitet og religion".

I 2017 udgav Institut for Menneskerettigheder en omfattende 50 sider lang rapport om Afro-danskeres oplevelse af diskrimination i Danmark.

I Københavns Kommunes Medborgerskabsundersøgelse 2017 fremgår det, at hver fjerde unge københavner med anden etnisk baggrund end dansk har oplevet diskrimination i offentlige transportmidler.

Racistisk vold i Danmark

Racistisk vold er heller ikke noget, der kun foregår i USA. Hvert år bliver flere tusinde mennesker udsat for racistisk vold i Danmark. Det fremgår af Justitsministeriets såkaldte Offerundersøgelse fra 2019, der er udarbejdet af Rigspolitiet, Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.

Otte procent af voldsofrene oplever, at volden mod dem "helt sikkert" var motiveret af racisme. Det svarer cirka til, at op mod 5400 mennesker mellem 16 og 74 år bliver udsat for racistisk motiveret vold i Danmark.

Nogenlunde samme andel – syv procent – angiver, at volden mod dem "måske" har været motiveret af racisme.

Flere demonstrationer

I sidste uge gik demonstrerende danskere mod racisme i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Viborg, Næstved og Klitmøller.

Demonstrationerne mod racisme fortsætter. Tirsdag er der demonstration i Aalborg. Onsdag er der demonstration i Odense.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her