07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sorgenfrey fastholder ja ved folkeafstemning

På trods af kritik

Sorgenfrey fastholder ja ved folkeafstemning

Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, trækker lidt i land på hendes påstand om, at et ja vil give "langt bedre muligheder" i kampen mod social dumping. Hun mener dog stadig, at det er en fordel.

Kampen mod social dumping bliver brugt som et afgørende argument for at stemme ja af LO, AC og FTF. Argumentet afvises de berørte fagforeninger, men Bente Sorgenfrey fasstholder alligevel anbefalingen af et ja.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

FTF-formand Bente Sorgenfrey fastholder overfor Arbejderen, at hun sammen med ledelserne i FTF, LO og AC anbefaler et ja ved morgendagens folkeafstemning, fordi det vil give bedre muligheder i kampen mod social dumping.

>> Fagtop i diskret ja-kampagne

Men hun medgiver dog nu, at Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen har ret i, at et ja ikke på nogen afgørende måde vil være til hjælp i kampen mod social dumping.

– Vi har så stor tillid til vores politikere, at de vil forvalte det mandat de får ved et ja, på fornuftig vis.
Bente Sorgenfrey​, FTF

– Jeg er sådan set enig med Finn Sørensen i, at det vigtigste værn mod social dumping ligger i vores eget Folketing. Men vi trækker jo ikke frem, at de fire retsakter er det vigtigste våben, hvad det angår. Vi siger bare, at der er nogle af de her retsakter, vi kan se en særlig fordel i, siger Bente Sorgenfrey til Arbejderen.

>> Kronik: LO, FTF og AC vildleder om afstemningen

Glad for indrømmelse

I et læserbrev i Arbejderen, der er et svar til sidste uges kronik af Finn Sørensen, skriver Bente Sorgenfrey ellers, at et ja "giver fagbevægelsen langt bedre muligheder for at gennemtvinge overenskomstmæssig aflønning over for udenlandske virksomheder."

– Men jeg er da glad for, at Bente Sorgenfrey nu indrømmer, at de fire retsakter, FTF, LO og AC bruger som begrundelse for at anbefale et ja, ikke vil være afgørende i kampen mod social dumping, siger Finn Sørensen til Arbejderen.

– De fremstiller det jo ellers som om, at hele afstemningen kun drejer sig om de her få retsakter, som de anser som positive for fagbevægelsen. Og det er derfor, jeg i min kronik har kaldt deres anbefaling af et ja for vildledende, understreger Finn Sørensen.

Han henviser her til, at BAT-kartellet og 3F's byggegruppe, der har dumping-problemet tættest inde på livet, afviser at et ja vil have nogen større effekt på indsatsen mod social dumping.

I stedet er det dansk lovgivning, der for eksempel pålægger danske virksomheder og bygherrer ansvar for, at alt arbejde i Danmark udføres på overenskomstmæssig løn, som virkelig vil bidrage til indsatsen mod social dumping, understreger organisationerne.

Og her har Finn Sørensen en pointe, medgiver Bente Sorgenfrey. Uden at hun dog af den grund opgiver sin anbefaling af et ja. 

Finn Sørensen kritiserer også formændene fra LO, FTF og AC for at bruge som ja-argument, at den såkaldte Rom II-forordning vil sikre, at retssager om faglige konflikter altid skal foregå i Danmark. Sådan er retstilstanden nemlig allerede i dag, og det fremgår tydeligt af Arbejdsrettens dom i Ryanair-sagen, påpeger Finn Sørensen.

- Her kan jeg kun henholde mig til, at vores egne jurister vurderer, at det ikke kan siges så skråsikkert. For os at se vil det være betydeligt lettere, hvis vi tilslutter os disse her retsakter, siger Bente Sorgenfrey.

>> Faglige rettigheder fastholdes ved et nej

Tillid afgør sagen

Men der er jo ikke kun tale om de fire EU-love, som I refererer til, men flere hundrede EU-love, som kan blive dansk retspolitik ved et ja. Hvorfor er de fire EU-love, i taler om, så vigtige, at I anbefaler et ja på så snævert et grundlag?

– Vi har så stor tillid til vores politikere, at de vil forvalte det mandat de får ved et ja, på fornuftig vis, siger Bente Sorgenfrey.

Jeres tillid til politikerne deles ikke af en stor del af danskerne, der også nærer stor skepsis overfor EU?

– Hvis der kommer et ja på torsdag, bliver det jo ikke et meget massivt ja. Så derfor tror jeg, at politikerne vil forvalte det ja med stor ydmyghed. Det har jeg stor tiltro til, lyder det fra Bente Sorgenfrey.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2015 - 16:35   01. dec. 2015 - 16:40

Retsforbehold

he@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her