De øgede spændinger mellem Iran og USA får de amerikanske våbenfirmaers aktier til at stige.

Det viser en gennemgang af udviklingen i de største våbenfirmaers aktiekurser ovenpå USA's udenomretlige dronedrab på den iranske general og diplomat Suleimani, som Los Angeles Times har foretaget.

Spekulanterne øjner en chance for at tjene penge på udviklingen. De speku-lerer i en usikker verden med øgede spændinger. Og der er store penge at tjene.
Pieter Wezeman, seniorforsker hos SIPRI

I timerne efter mordet steg aktierne med 5,4 procent hos Northrop Grumman Corp., der producerer B-2 bombefly til USA's militær. Firmaet er netop nu i gang med at udvikle et nyt B-21 bombefly, og våbenfirmaet skal sandsynligvis også udvikle nye ballistiske missiler til USA's militær.

Kampflyproducenten Lockheed Martins aktier er steget med 3,6 procent. Aktierne hos Raytheon, der producerer radarer og missiler, er steget med 3,6 procent. Og AeroVironment, der producerer droner til USA’s militær, kan glæde sig over, at firmaets aktier er steget med hele 6,9 procent ovenpå nyheden om mordet på Suleimani og udsigten til yderligere spændinger i Mellemøsten.

Få dage efter mordet på Suleimani gengældte Iran mordet og sendte en række missiler mod to amerikanske baser i Irak. Det fik – igen – våbenfirmaernes aktier til at stige.

Forudser krig

Det kommer ikke bag på det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI, at våbenindustriens aktier stiger i takt med de øgede spændinger i Mellemøsten.

– Stigningen i våbenindustriens aktiekurser i kølvandet på krisen mellem USA og Iran er udtryk for, at aktiespekulanterne håber på eller forventer, at konflikten mellem USA og Iran vil betyde mere militær oprustning i USA og dets allierede. Spekulanter lever af konstant at overvåge og vurdere udviklingen indenfor de virksomheder, der er på børsen, og analysere, hvordan deres omsætning vil udvikle sig i den nærmeste fremtid. Hvis der sker en større begivenhed, som påvirker en branche, så reagerer aktieopkøberne, siger seniorforsker hos det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI Pieter Wezeman til Arbejderen.

Når spændingerne i eksempelvis Mellemøsten øges, så forudser spekulanterne, at der vil komme en øget efterspørgsel efter eksempelvis missiler, bomber, bombefly, kampfly og droner og lignende militært udstyr. Hvis krisen udvikler sig til flere militære sammenstød eller krig, så opstår der – ifølge spekulanternes logik – en øget efterspørgsel efter missiler og andet, der bliver brugt i militære konfrontationer, vurderer fredsforskeren.

– Spekulanterne øjner en chance for at tjene penge på udviklingen. De spekulerer i en usikker verden og i øgede spændinger. Og der er store penge at tjene. Investorerne ved, at der er et stort marked for våben i Mellemøsten og Europa. Derfor køber de aktier i våbenindustrien, når der er optræk til krise og krig. Investorerne ved, at øgede spændinger og en usikker verden ofte fører til øgede forsvarsbudgetter og indkøb af flere missiler og anden oprustning. Eksempelvis kan man forestille sig, at USA, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater nu vil investere i endnu mere militært udstyr på grund af krisen mellem USA og Iran. Og det ved aktiespekulanterne.

Aktiespekulanterne reagerer overfor våbenindustrien, som de ville gøre overfor enhver anden branche, vurderer SIPRI-forskeren.

– Hvis spekulanterne forudser øget omsætning og efterspørgsel i en bestemt branche, så investerer de. Hvis der eksempelvis udbryder en epidemi, så vil spekulanterne opkøbe aktier i medicinalindustrien. Men den afgørende forskel er, at her er der ikke tale om en naturkatastrofe, men om menneskeskabte kriser, der endda kan udvikle sig til krige. Det er menneskeskabt, politisk valg, om vi skal forsøge at forebygge og løse kriser med diplomati og politiske løsninger – eller om man skal gribe ind med militær magt, forklarer Pieter Wezeman.

Fremmer bestemte "løsninger"

Våbenfirmaerne kan ikke starte krige, understreger forskeren.

– Men de kan hele tiden forsøge at undergrave den politiske debat og presse på for, at det er deres produkter, der bliver brugt til at "løse" kriser og krige rundt om i verden. Våbenindustrien er meget bevidste om at fremstille sig selv som leverandører af "sikkerhed". Der er endda eksempler på, at våbenfirmaer henviser til menneskerettighederne, når de forsøger at sælge sig selv. Den svenske våbenproducents logo er "SAAB – It's a human right to feel safe", forklarer Pieter Wezeman.

Han fortsætter:

– Våbenfirmaerne er meget åbne i deres årsrapporter og i deres investorrapporter. De beskriver, hvordan vi lever i en usikker verden med øgede spændinger, hvor der er behov for et stærkt militær til at beskytte og skabe sikkerhed. Våbenfirmaerne undlader ikke at gøre beslutningstagere og investorer opmærksomme på, at de kan levere de produkter, der kan skabe "sikkerhed".

– Det er tydeligt, at våbenfirmaerne forsøger at skubbe politikerne i retning af nogle bestemte "løsninger". Og våbenindustrien forsøger at overbevise politikerne om, at de har "løsningen på deres problemer. Selv når det gælder om at understøtte diplomatiet, så argumenterer våbenindustrien med, at det er vigtigt at have en stor kæp ved sin side, som man kan true med – det vil sige missiler af forskellig størrelse, så man kan variere sit diplomati.

– Det er velkendt, at våbenfirmaerne har ansat folk til at udføre en omfattende lobbyisme overfor politikerne. Våbenfirmaerne har en åbenlys interesse i at presse på for øgede spændinger i verden, fordi en usikker verden og en eskalerende krise går hånd i hånd med øget omsætning – og øget efterspørgsel i aktier – hos våbenindustrien, der forsøger at fremstille sig selv som leveringsdygtige i "sikkerhed".

Kommentatorer har interesse i optrapning

Flere af de kommentatorer, der udtaler sig i medierne og bliver bedt om at analysere konflikten, har faktisk selv investeret i aktier i våbenindustrien.

Det undersøgende medie The Intercept har kortlagt, hvordan flere af de kommentatorer, der roste dronedrabet på Soleimani i landsdækkende amerikanske medier, har personlige økonomiske interesser i våbenindustrien.

– Det er svært at se, hvordan en kommentator, der selv har aktiver i våbenindustrien, kan være kritisk overfor udviklingen og stille skarpe spørgsmål, mener Pieter Wezeman.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her