16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sparekniv svinges over børn i Aarhus

Skal spare 100 millioner

Sparekniv svinges over børn i Aarhus

Pædagogernes fagforening i Aarhus frygter for arbejdsvilkår og børn i nyt budgetforlig.

Børn i Aarhus risikerer at blive udsat for nedskæringer på op til 100 millioner kroner over de næste fire år.
FOTO: PN
1 af 1

Et flertal i Aarhus Byråd vil gennem effektiviseringer finde 100 millioner kroner på byens børne- og ungeområde i løbet af de næste fire år. Det bekymrer BUPL Århus, der mener, at det bare er en ny måde at skære ned på.

Det vil ramme børn og unge og det nærvær, som er helt grundlæggende for det pædagogiske arbejde.
Marianne Gilbert Nielsen, BUPL Århus.

- Jeg frygter, at det kommer til at koste pædagogstillinger. Det vil ramme børn og unge og det nærvær, som er helt grundlæggende for det pædagogiske arbejde, siger Marianne Gilbert Nielsen, formand for BUPL Århus.

Hun tror ikke på byrådets løfter om, at effektiviseringerne ikke må føre til "skjulte servicereduktioner eller urimeligt pres på den enkelte medarbejder."

- Den nyeste undersøgelse viser, at gode normeringer er vigtige. Børnene klarer sig bedre i livet, siger Marianne Gilbert Nielsen og understreger, at BUPL vil holde øje med udviklingen på området.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2014 - 10:21   07. okt. 2014 - 10:12

Budget 2015

af Nanna Thybo Jeppesen, erhvervspraktikant