Regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om at spare - foreløbig - en milliard kroner i den danske ulandsbistand på næste års finanslov. Hvis det bliver nødvendigt, kan der spares yderligere 500 millioner kroner, skriver DR.
Virkeligheden var jo, at hvis vi ikke havde sat os til forhandlingsbordet, så var der blevet skåret 2,5 milliarder kroner.
Trine Pertou Mach
Aftalen betyder, at en række programmer i Asien og Afrika bliver annulleret eller uskudt, ligesom at nogle Danida-projekter med lokalt erhvervsliv bliver skåret et trecifret millionbeløb. Derudover skæres der på en lang række områder - blandt andet 227 millioner kroner i Det Arabiske Initiativ.
- Det, synes vi, er noget hø. Men virkeligheden var jo, at hvis vi ikke havde sat os til forhandlingsbordet, så var der blevet skåret 2,5 milliarder kroner. Så vi synes, det her er det mindst ringe af de to, siger SF's udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, til DR.
Samlet set har SR-regeringen og de to støttepartier fundet 2,5 milliarder kroner, som skal gå til næste års regning for et øget antal asylansøgere.
Udover en eller halvanden milliard kroner fra ulandsbistanden kommer 700 millioner fra for meget indbetalt kontingent til EU og de resterende 300 millioner kroner er fundet på reserver andre steder på finansloven.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278