I 41,1 procent af samtlige danske drikkevandsboringer er der fundet rester af sprøjtegift. Det viser en ny opgørelse fra De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Der findes en stor suppe af kemiske stoffer i vores grundvand og drikkevand, som vi ikke kender de langtidsvirkende konsekvenser af. 
Helle Raun Andersen, SDU

Det er flere end i tidligere målinger, og stigningen skyldes, at vandværkerne undersøger for flere stoffer. Og i 11,4 procent af boringerne lå fundene over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter. Alene i 2018 blev der fundet rester af tre forskellige sprøjtegifte, som man ikke vidste var der.

GEUS' opgørelse bygger på vandværkernes indberetninger af vandprøver fra drikkevandsboringer.

– Desto flere stoffer, vi måler efter, desto flere stoffer finder vi i grundvandet. Det er dybt bekymrende, siger Helle Raun Andersen til Arbejderen.

Hun arbejder til dagligt på SDU, hvor hun forsker i de sundhedsmæssige konsekvenser af sprøjtegifte og rester af sprøjtegifte.

Kemikaliesuppe

– Det betyder, at der lige nu findes en stor suppe af kemiske stoffer i vores grundvand og dermed også i vores drikkevand, som vi ikke kender de langtidsvirkende sundhedsmæssige konsekvenser af. Vi ved i realiteten ikke, hvad blandinger af selv små mængder af pesticidrester over tid betyder for vores sundhed,  

Helle Raun Andersen mener, det er vigtigt at passe på vores grundvand og at have som ambition, at vi fortsat skal kunne drikke rent, urenset grundvand. Bliver grundvandet først forurenet, kan forureningsstofferne ikke fjernes, og muligheden for ubehandlet drikkevand er dermed udelukket.

– Det er et problem, at vi ikke har været i stand til at beskytte grundvandet godt nok, og at man finder stoffer i grundvandet, som man ikke troede var i stand til at trænge ned i grundvandet. Reguleringen af de her stoffer er ikke god nok, lyder det fra Helle Raun Andersen. 

Hun anbefaler, at der bliver strammet op på godkendelsesprocessen og hvilke stoffer, der tillades. Ligesom der skal foregå en mere effektiv overvågning og kontrol af grundvandet:

– De fleste af stofferne er "gamle kendinge". Men der bliver også fundet nye stoffer, som vi ikke anede kunne trænge ned i grundvandet. Også de nye stoffer ligger i nogle tilfælde over eller tæt på de tilladte grænseværdier for, hvor meget gift, der må være i vores drikkevand. 

Sprøjteforbud er ikke nok

Vandværkernes brancheorganisation (DANVA) kalder de nye tal for "alarmerende".

– Det vidner om, at en stor del af vores drikkevandsressourcer er forurenet. Derfor er vi nødt til at passe ekstra godt på de ressourser, der ikke er forurenet, siger DANVA's kommunikationschef Karsten Bjørno til Arbejderen:

– Vi kan ikke gøre noget ved den forurening, der allerede er i grundvandet eller er på vej derned. Men vi kan undgå, at vi når dertil. Vi kræver en totalbeskyttelse – det vil sige sprøjteforbud – omkring samtlige drikkevandsboringer.

Han kalder det et skridt i den rigtige retning, at landbruget fremover ikke må sprøjte nær boringer. Men beskyttelsen af drikkevandet er først komplet, når man også har gjort de områder sprøjtefri, hvor drikkevandet bliver dannet - nemlig overalt på de markeder, hvor regnen falder.

– Det er ikke nok med sprøjteforbud i nærheden af boringerne. Vi skal have udbredt det sprøjtefri, økologiske landbrug endnu mere – eksempelvis ved at fjerne moms på økologiske fødevarer og øge tilskuddet til landmænd, der vil omlægge til økologi, mener Karsten Bjørno.

Siden 1994 er mere end 500 boringer blevet lukket på grund af sprøjtegift.

Fundene af sprøjtegift er særligt alvorlige på en række danske øer. Øerne er nemlig særligt sårbare over for forurening, fordi man ikke kan lave nye boringer på grund af saltvand, og fordi man ikke kan oprette rørføringer fra fastlandet for at sikre rent drikkevand.