Selvom SU-reformen blev vedtaget torsdag i sidste uge, lader de bebudede protesterne imod den vente på sig.

Vi deltager i de aktiviteter, som opstår, men vi har ikke nogen planer om at arrangere noget lige nu.
Ida Begtrup Andersen, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

SU-reformen betyder blandt andet lavere SU til hjemmeboende, samt kortere SU til studerende som starter på videregående uddannelser mere end to år efter den adgangsgivende eksamen. Forringelser, som i det tidlige forår blev mødt med massive protester og nedlæggelse af undervisningen på landets uddannelsessteder.

Dengang var det i høj grad de unges elev- og studenterorganisationer, som organiserede de fælles protester. Nu er organisationerne faldet i baggrunden, og protesterne bliver organiseret af mindre grupper eller enkeltpersoner.

En af de unge, som har taget sagen i egen hånd, og på to dage arrangerede en larmedemonstration foran Finansministeriet, er Martin Topf. Han studerer Sociologi på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Unge kalder til larm imod reformer

Han mener, at der er brug for aktivitet, fordi der blandt de studerende er stor frustration over SU-reformen, men han kan godt forstå, at den etablerede studenterbevægelse ikke tager initiativet.

- Jeg tror, at man i de etablerede organisationer er ramt af apati efter at have kæmpet en hård kamp imod reformen. Nu er den gået igennem, uden at der er blevet lyttet til de unge. Vi har tabt, kan man sige, og så kan jeg godt forstå, at man i organisationerne slår ud med armene. Der er en enormt opgivende stemning, siger Martin Topf til Arbejderen.

En anden aktion fandt sted natten til fredag i sidste uge, hvor studenteraktivister afleverede 40 kilo pasta og ketchup på trappen til Christiansborg i protest mod det nye SU-forlig.

Næstformand i Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), Johan Lindgaard Sundwall, erkender, at man har sat sig på sidelinjen, men understreger at organisationernes stilhed ikke er udtryk for tilfredshed med reformen.

- SU-reformen rammer socialt skævt, og vi er rigtig bange for, at man mister nogle elever på den her reform, som så aldrig får den uddannelse, de gerne vil have, siger han.

Det samme gør sig gældende i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Alligevel har de to organisationer ingen aktiviteter i støbeskeen.

- Vi deltager i de aktiviteter, som opstår, men vi har ikke nogen planer om at arrangere noget lige nu, fortæller næstformand i DGS, Ida Begtrup Andersen til Arbejderen.

- Der skal nok komme noget fra DGS, det lover jeg. Men protesterne skal jo også komme på et tidspunkt, hvor de giver mening. Det er det, vi er ved at afklare nu. Vi holder møder og overvejer, hvornår og hvordan vi bedst kan slå igennem, fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Studerende klar til nye protester

Ida Begtrup Andersen forklarer stilheden med, at DGS er en stor organisation, og at det derfor godt kan tage lidt længere tid at gå fra ord til handling end i mindre grupper.

- Det er mere formelt i en organisation som DGS, hvor tingene skal igennem de forskellige demokratiske kanaler for at blive vedtaget, forklarer hun.

Derfor kan de store elev-organisationer hurtigt blive overhalet af mindre grupper, som har nemmere ved at reagere hurtigt, mener Ida Begtrup Andersen.