Integrationsminister Inger Støjberg (V) er klar til at stramme udvisningsreglerne, efter at Østre Landsret tirsdag besluttede, at Gimi Levakovic ikke skal udvises af Danmark.
Jeg synes, at det var en meget stor fejl, da socialdemokraterne i sin tid lempede reglerne.
Inger Støjberg (V)
Levakovic, også kaldet sigøjnerbossen, blev i august kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse og dømt til udvisning.
Landsretten skærpede hans straf med tre måneder til halvandet års fængsel, men ophævede udvisningen med henvisning til Menneskerettighedskonventionen, oplyser TV2.
Uden direkte at kommentere dommen, skriver Inger Støjberg på sin Facebook-profil:
"Jeg synes, at det var en meget stor fejl, da socialdemokraterne i sin tid lempede reglerne. Nu håber jeg derfor, at jeg kan finde et flertal for at få strammet op igen."
PInd i aktion
Også Støjbergs partikammerat, justitsminister Søren Pind, gør brug af de sociale medier til at lufte sine politiske synspunkter.
"Jeg har i dag anmodet Rigsadvokaten om at sørge for, at sager som Levakovic-sagen så vidt muligt afprøves i Højesteret", skriver Søren Pind på Facebook.
Justitsministeren vil have Højesterets "udlægning af retstilstanden, inden vi sætter lovmaskineriet i gang."
Ifølge DR Nyheder vil anklager Morten Ebbe Nielsen fra Statsadvokaten i København nu nærlæse dommens præmisser og så sammen med Rigsadvokaten afgøre, om man skal forsøge at få sagen for Højesteret.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278