11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Starter året med at fyre 33 ansatte

Chock-start i Herning Kommune

Starter året med at fyre 33 ansatte

Lærere og andre faggrupper på fire skoler i Herning fik i mandags en fyreseddel. Fyringerne rammer især kommunens svageste børn, kritiserer lærerforeningen.

Arkivfoto
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

33 ansatte på fire skoler i Herning Kommune fik en hård start på det nye år. I mandags blev de varslet fyret som konsekvens af en byrådsbeslutning i december måned. 

Denne sorte mandags varsel om afskedigelser er den første del af udmøntningen af byrådets besparelseskrav.
Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening

Kommunen skærer næsten 20 millioner kroner af udgifterne til specialundervisning på grund af en 'kendt budgetmæssig ubalance'.

Herningegnens Lærerforening kender ikke til, at skolerne har "brugt for meget" og mener ikke, at beslutningen er truffet på et "tilstrækkeligt oplyst grundlag", siger lærerformand Helen Sørensen i en pressemeddelelse og beklager, at afskedigelserne rammer undervisningen af de svageste børn i kommunen.

"Denne sorte mandags varsel om afskedigelser er den første del af udmøntningen af byrådets besparelseskrav. Senere følger 6 procent på de øvrige specialklasser samt  de besparelser,  som derudover  skal udmøntes på almenområdet i 2019", fremhæver Helen Sørensen 

Fra 931 til 790 på 10 år

Kommunen har afvist lærerforeningens ønske om en genansættelsesklausul, hvor kommunen lover at genansætte de fyrede, hvis der bliver ledige stillinger.

Fyringerne rammer lærere, pædagoger, fysioterapeuter og andre faggrupper. 

I skoleåret 2007/08 havde Herning Kommune 931 fuldtidsansatte lærere/børnehaveklasseledere. Det var 10 år senere faldet til 790 lærere /børnehaveklasseledere. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jan. 2019 - 11:41   11. jan. 2019 - 10:14

Nedskæringer

noc@arbejderen.dk