Selv om vi ikke hører så meget om det, forhandler den danske regering stadig på livet løs med EU for at få en aftale, efter at danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet den 3. december sidste år. Det sker på trods af, at den nye forordning om Europol endnu ikke er endelig vedtaget.

Nej'et var kun få timer gammelt, da statsministeren luftede ideen om, at Danmark skulle gå med i et såkaldt "Europol-plus", der - udover Europol - også omfatter den europæiske efterforskningskendelse, det såkaldte PNR-registrering af flypassagerer, samt Eurojust, hvor de europæiske anklagemyndigheder samarbejder.

Hvorvidt det er en god ide at godkende en endelig aftale afhænger selvfølgelig af indholdet og i øvrigt den endelige vedtagelse af forordningen og dens indhold.
Pernille Skipper, Enhedslisten

Siden folkeafstemningen har partierne i Folketinget mødtes flere gange. Statsministeren har blandt andet redegjort for sit møde EU's præsident Donald Tusk og formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker den 11. december. Her lovede de tre, at de ville respektere det danske folks nej. Men statsministeren og de to EU-topfolk blev samtidig enige om at undersøge, om Danmark alligevel kan komme med i dele af EU's rets- og politisamarbejde. De vil forsøge at finde en afklaring inden udgangen af 2016.

Grønt lys til forhandlinger

Partierne har givet statsministeren grønt lys til at tage til Bruxelles og forhandle om en dansk tilknytning til Europol.

– Jeg mener ikke, at man kan sige, at nej’et den 3. december var et nej til Europol. Tværtimod pointerede flere nej-partier – og en fælles aftale mellem nej-partier og folkebevægelsen – at afstemningen ikke handlede om Europol-samarbejde. Det må vi stå ved, og derfor holder vi vores løfte om at støtte op om forhandlinger om en parallelaftale. Hvad det så ender med, må vi se på, siger Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper til Arbejderen.

– På mødet mellem partilederne og statsministeren gav vi også vores støtte til at statsministeren indleder forhandlinger, men med det mandat, at vi også ligger vægt på retssikkerheden såvel som politisamarbejdets effektivitet, når vi skal vurdere en endelig aftale.

Har du en holdning til, at der bliver lagt op til, at Danmark skal være med i et Europol, som vi reelt ikke kender indholdet af, fordi forordningen ikke er vedtaget endnu?

– Enhedslisten lovede gentagne gange under valgkampen op mod afstemningen, at vi ville støtte op om forhandlinger af en parallelaftale om Europol. Det gør vi også nu, selvfølgelig. Men hvorvidt det er en god ide at godkende en endelig aftale, afhænger selvfølgelig af indholdet af den aftale og i øvrigt den endelige vedtagelse af forordningen og dens indhold. 

Fifleri venter forude

Men folketingspolitikerne har endnu ikke taget hul på den store debat, om de skal forsøge at få danskerne med i de andre dele af EU's rets- og politisamarbejde, som befolkningen afviste den 3. december.

– De store diskussioner, der stadig ikke er taget, handler om, hvorvidt der er opbakning til, at Danmark skal søge parallelaftaler på flere dele af det strafferetlige samarbejde end Europol. Det har Enhedslisten klart meldt nej til. Det er ikke i nej’ets ånd nu at snige andre ting med ind ad bagvejen, eksempelvis samarbejde om retsakter, som konkret vil indebære retssikkerhedsmæssige problemer, eksempelvis efterforskningskendelsen. Derudover handler det om, hvorvidt en parallelaftale om Europol skal indebære, at vi deltager fuldt og helt i Europol. Begge disse diskussioner er udskudt til senere, forklarer Pernille Skipper.

Næste skridt er, at regeringen indkalder partiernes EU-ordførere og partiledere til forhandlinger i Udenrigsministeriet for at få en debat af de andre retsakter, som regeringen vil have Danmark med i.

EU-ordførerne fra samtlige Folketingets partier skulle have mødtes med statsministeren i tirsdags. Men det blev udskudt på grund af debatten i folketingssalen om asylstramningerne. Nu ventes ordførerne at blive indkaldt i løbet af næste uge.