05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Statsministeren vil undgå folkeafstemning

Vil fremsætte lovforslag om patentdomstol

Statsministeren vil undgå folkeafstemning

Regeringen vil til næste folketingsår fremsætte et lovforslag om at Danmark tilslutter sig EU's patentdomstol. Statsministeren håber på, at Folketinget vil vedtage forslaget, så hun kan undgå en folkeafstemning.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt fremsætter i det nye folketingsår et forslag om at tilslutte Danmark EU's patentdomstol. Hun håber, at flertallet i Folketinget er så stort, at hun kan undgå en folkeafstemning - men det er der intet, der tyder på.
FOTO: Katrine Emilie Andersen/Scanpix
1 af 1

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) håber på at undgå en folkeafstemning om EU's patentdomstol, selvom Justitsministeriets jurister har slået fast, at der er tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark tilslutter sig domstolen.

- Regeringen vil i næste folketingsår fremsætte lovforslag om dansk deltagelse i det fælles europæiske patent. Den beslutning, med alle de tekniske spørgsmål den indebærer, bør vi kunne træffe her i Folketinget, sagde statsministeren i sin afslutningstale til Folketinget onsdag.

Spørg befolkningen

Statsministerens udmelding vækker undren hos Folkebevægelsen mod EU:

- Den er udtryk for, at statsministeren håber på, at hun pludselig kan finde fem-sjettedel flertal for sin lov. Men det kan hun ikke. Udmeldingen om, at hun vil fremsætte sit lovforslag, er nok mest henvendt til hendes EU-kollegaer, så hun kan sige, at hun har forsøgt at komme igennem med forslaget, siger Folkebevægelsen mod EU's talsperson, Sven Skovmand, til Arbejderen.

Tidligere på måneden slog Justitsministeriet fast, at EU's nye patentdomstol betyder suverænitetsafgivelse efter grundlovens paragraf 20: "Dansk tilslutning til aftalen om fælles europæisk patentdomstol vil indebære suverænitetsafgivelse. Dermed skal lovforslaget enten vedtages med et flertal på fem-sjettedele af Folketingets medlemmer, eller lovforslaget skal godkendes ved en folkeafstemning", skriver ministeriet blandt andet.

- Jeg har den principielle holdning, at når der er tale om suverænitetsafgivelse, bør regeringen spørge befolkningen. Desuden vil en folkeafstemning skabe debat og større viden om konsekvenserne af at underlægge sig EU's patentdomstol og lade EU bestemme, hvad der kan tages patent på herhjemme, mener Sven Skovmand.

Ø og DF imod

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod at lade den nye EU-domstol bestemme i Danmark. Også de undrer sig over statsministerens udmelding.

- Jeg forstår ikke, at statsministeren er så bange for en folkeafstemning. Det er hende selv, der har valgt, at hun vil være med i en EU-domstol, som betyder suverænitetsafgivelse. Hun har ikke det nødvendige flertal, så derfor må hun udskrive en folkeafstemning. Hun kommer ikke til at bruge Enhedslistens stemmer. Vi er imod patentdomstolen - også i det nye folketingsår, siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, til Arbejderen.

Statsministeren skal heller ikke regne med Dansk Folkepartis støtte til sit forslag, så hun kan undgå en folkeafstemning:

- Justitsministeriet vurderer, at der er tale om suverænitetsafgivelse. Derfor mener vi - helt principielt - at danskerne skal spørges. Statsministeren håber på, at hun kan undgå en folkeafstemning ved at vedtage patentdomstolen med fem-sjettedels flertal. Det får hun svært ved, for både Enhedslisten og Dansk Folkeparti har meldt klart ud, at vi ikke vil stemme for forslaget. Og det står vi fast på, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen, til Arbejderen.

I dag skal et firma, der vil tage patent på et produkt, søge patent i hvert enkelt EU-land. EU's nye patentlovgivning og tilhørende domstol gør det muligt for et firma at tage patent i samtlige 25 EU-medlemslande på én gang.

Formålet med EU-patentdomstolen er at håndhæve, at de 25 lande overholder patentreglerne. Folkebevægelsen mod EU advarer om, at det kræver veltrænede juridiske muskler, hvis man ønsker en fair rettergang. Det kan blive dyrt for små- og mellemstore virksomheder og ngo'er at skulle igennem retssager på fremmedsprog.

Endelig er de nye patentregler uklare i forhold til, hvad der kan tages patent på, mener Folkebevægelsen mod EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jun. 2013 - 09:15   01. jun. 2013 - 09:30

Patentdomstol

ml@arbejderen.dk
EU's patentdomstol
  • I juni 2012 blev EU’s topmøde enige om at oprette en patentdomstol. Domstolen skal bestå af særligt udvalgte patent-dommere, der skal tage stilling til sagerne.

  • I dag skal et firma, der vil tage patent på et produkt, søge patent i hvert enkelt EU-land. Med den nye patentdomstol kan firmaer fremover nøjes med at tage ét patent på et produkt eller en opfindelse i hele EU. Og firmaet behøver fremover kun forsvare sit patent ved én fælles domstol - nemlig EU's.

  • Hvis regeringen vil tilslutte Danmark den nye EU-patentdomstol, kræver det en folkeafstemning eller fem-sjettedels flertal i Follketinget. Ifølge Justitsministeriet er der nemlig tale om suverænitetsafgivelse, hvis EU-patentdomstolen fremover skal afgøre danske sager om krænkelser af patenter.

  • Erhvervsminister Annette Vilhelmsen skrev i februar 2013 under på EU's patentaftale.

  • Domstolen vil få sit hovedsæde i Paris og have specialiserede afdelinger i München og London.

  • EU's patentdomstol skal blandt andet kunne beordre ransagninger af bygninger i Danmark.

  • Dommerne i patentdomstolen bliver udpeget af et udvalg der består af patentdommere og patentagenter.

  • En dom ved EU's patentdomstol kan ikke ankes. Der er ingen højere instanser end domstolen - modsat USA, hvor Højesteret i vigtige sager kan ændre praksis for, hvad der kan tages patent på.