Transportminister Ole Birk Olesen havde onsdag indkaldt partierne bag sidste års postforlig til krisemøde, efter at PostNord for godt en uge siden fremlagde sit regnskab for 2016, der viser et underskud på 1,5 milliarder kroner i den danske afdeling.

Det var en politisk beslutning i EU at liberalisere markedet og åbne op for private, der kunne løbe med al den lukrative pakkepost i byerne.
Henning Hyllested, Enhedslisten

– Den danske del af PostNord står i en alvorlig situation, og virksomhedens ledelse har fremlagt en plan, der skal skabe balance i økonomien. Jeg har orienteret ordførerne fra partierne om, at vi sammen med eksterne rådgivere er i gang med at efterprøve den plan, som PostNord har fremlagt, for at være sikre på, at den er realistisk, lød det fra transportministeren efter mødet.

Den eksterne rådgiver er Nordea, som også rådgav staten i 2009, da Post Danmark blev fusioneret med Posten Sverige til PostNord.

I dag ejes PostNord af den danske stat, som har 40 procent af aktierne, og af den svenske stat, som har 60 procent.

Minister afviser støtte

Ole Birk Olesen afviser, at det er nødvendigt at støtte PostNord med ekstra penge.

– Postområdet er fuldt liberaliseret i Danmark og i EU, så det er ikke en option at sætte PostNord på finansloven. Der er behov for at analysere situationen grundigt, før der kan tages stilling til, hvordan denne alvorlige situation skal håndteres, mener transportministeren.

Spørgsmålet er dog, om ministeren har flertal til sin politik. Dansk Folkeparti, som er en del af forligskredsen, mener, at der skal ekstra penge på bordet:

– Da posten i Danmark gav overskud, fik PostNord 60 procent af overskuddet. Men hvis ikke PostNord vil finde pengene, så kan det være nødvendigt med en kapitalindsprøjtning fra staten, siger Dansk Folkepartis postordfører, Henrik Brodersen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Posten er en del af samfundets infrastruktur. Der er heller ikke nogen, der mener at politi, domstole, brandvæsen, sygehuse og militær skal give overskud. Alle disse institutioner mener vi er vigtige dele af samfundet, som vi hvert år støtter med milliarder. Vi er nødt til at have et postvæsen. Det er en vigtig del af samfundet, som vi skal have råd til. Svaret er ikke privatisering. 

>> LÆS OGSÅ: Aktiv dødshjælp i Posten

Også SF, der er en del af postforliget, er klar til at tilføre penge til PostNord.

– Alle i Danmark skal være sikre på at modtage post. Og vi mener, at befordringspligten skal fastholdes på offentlige hænder. Og det koster penge, siger Karsten Hønge til Arbejderen.

– Scenarierne ligger ikke klar endnu. Vi mener at der skal ny kapital til. Staten må lægger nogle flere penge på bordet. Men det er kun en del af løsningen. Det er så store penge, at det er der ingen, der vil finde på finansloven. Det er jo ikke et beskæftigelsesprojekt, vi har kørende i postvæsenet. Vi bliver nødt til også tænke postvæsenet på en ny måde. Hvad vil det sige at modtage post? Hvor tit og hvorhenne skal man modtage post? Og det er indlysende nødvendigt, at det kan blive nødvendigt at fyre flere. Man kan ikke have folk gående, hvis ikke der er noget at lave, uddyber Karsten Hønge.

Politikerne er en del af problemet

Enhedslisten, der står udenfor postforliget, påger på, at politikerne i høj grad er en del af de problemer, som posten står i i dag.

– Det er politikerne, der har indført tvangs-digitaliseringen, der førte til massivt færre breve. Og det var en politisk beslutning i EU at liberalisere markedet og gøre op med statens monopol og åbne for private, der kunne løbe med al den lukrative pakkepost i byerne, mens det offentlige postvæsen stod tilbage med pligten til at sikre post over hele Danmark, siger transportordfører Henning Hyllested til Arbejderen.

– Derfor må politikerne på banen. De har en forpligtelse til at rydde op og gå ind med statstilskud, så vi kan sikre ordentlig service og ordentlige løn- og arbejdsforhold. Spørgsmålet er, hvad er det for et postvæsen, vi ønsker i Danmark i fremtiden, lyder det fra Henning Hyllested.