I årevis har dansk våbenindustri modtaget inddirekte statsstøtte i milliardklassen via såkaldte modkøbsaftaler.

Det vil EU nu sætte en stopper for og har indledt en sag mod Danmark for ulovligt at kræve modkøbsordrer til dansk militær i forbindelse med tre konkrete indkøb.

 Politikerne vil have oprustning. Modkøbsaftalerne er en måde at sælge de store udgifter til Forsvaret på til befolkningen. 
Christian Bjørnskov, nationaløkonom

Modkøbsaftalerne betyder, at når dansk militær køber ind i udlandet, skal den udenlandske leverandør bruge danske våbenfirmaer som underleverandører.

EU-kommissionens brev til den danske regering er hemmeligt. Men erhvervsminister Brian Mikkelsen oplyser til Folketinget, at der er tale om tre konkrete ordrer til en samlet samlet værdi på mere end seks milliarder kroner.

>> LÆS OGSÅ: Alle danskere betaler 4320 kroner til militæret

I alt har dansk våbenindustri i øjeblikket modkøbsordrer for 7,5 milliarder kroner til gode hos en række udenlanske våbenfirmaer.

Statsstøtte

Nationaløkonom ved Handelshøjskolen i Aarhus, Christian Bjørnskov, mener, at modkøbsaftalerne burde have været afskaffet for længe siden, og at det er på høje tid, der bliver stillet spørgsmål ved dem.

– Det er slet skjult statsstøtte til udvalgte firmaer i en udvalgt industri. Modkøbsaftalerne betyder, at vi har en større forsvarsindustri, end vi ellers ville have haft. Modkøbsordrerne holder dele af forsvarsindustrien kunstigt i live, forklarer han til Arbejderen.

Christian Bjørnskov afviser, at modkøbsaftalerne sikrer danske arbejdspladser.

– Modkøbene sikrer nogle arbejdspladser i en bestemt industri på bekostning af andre arbejdspladser i andre industrier. Modkøbsaftalerne betyder, at vi har mindre af andet industri, hvor vi kunne producere noget, vi er gode til, i stedet for noget, vi er tvunget til at lave. Det kunne være andre højteknologiske industrier, eksempelvis vindmøller. Modkøbsordrerne binder menneskelige og finansielle ressourcer i forsvarsindustrien.

Politikere og dansk våbenindustri forsøger at give indtryk af, at modkøbene sikrer arbejdspladser og vækst i Danmark. Men modkøbsaftalerne gør også indkøbene dyrere.

– Når de udenlandske fimaer ikke må bruge de underleverandører, der er bedst og billigst, men via modkøbsaftalerne bliver pålagt, at de skal placere ordrer i Danmark, så lægger de udenlandske forsvarsvirksomheder disse ekstraomkostninger ved at købe dansk oveni prisen, forklarer Christian Bjørnskov.

>> LÆS OGSÅ: Granater og missiler – made in Denmark

Han er ikke i tvivl om, hvorfor modkøbsordresystemet er opfundet.

– Modkøbsaftalerne er en måde at sælge de store udgifter til Forsvaret på til befolkningen. Politikerne vil gerne give indtryk af, at det danske samfund "får noget igen". Men modkøbsaftalerne er et økonomisk fatamogana. Politikerne vil have oprustning. Modkøbsaftalerne er en måde at komme igennem med oprustningen. Men omkostningerne for vores samfund er væsentligt større, end vi tror, påpeger Christian Bjørnskov.

Gavner de få

Det er især nogle få, store firmaer, som Terma A/S, Hydrema og Systematic, der har glæde af modkøbsordrerne. Blot fem firmaer stod sidste år for 78 procent af de danske modkøbsordrer.

Generelt går det godt for den danske våbenindustri. På få år - fra 2006 til 2017 - har den danske våbenindustri fordoblet sin omsætning fra cirka 1,5 milliard til cirka tre milliarder kroner. Våbenindustrien har især nydt godt af, at skiftende danske regeringens beslutninger om at opruste dansk militær - eksempelvis med milliardindkøb af kampvogne, pansrede mandskabsvogne og nye helikoptere.

>> LÆS OGSÅ: Våbenindustri fejrer forsvarsforlig med trommer og romkugler

Alt tyder på at udviklingen fortsætter. Det nye forsvarsforlig øger det danske forsvarsbudget fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023.