Fredag den 6. januar 2017 spiser den 46-årige dansk-tyrkiske journalist Hasan Cücük aftensmad sammen med sin hustru og 14-årige datter. Deres syv-årige søn spiser hos en legekammerat.

Pludselig bliver idyllen og udsigten til en hyggelig weekend brudt. Et ukendt nummer ringer til Hasans mobil.

Jeg kunne ikke deltage i min svigermors og i min brors begravelse. Jeg risikerer at blive fængslet, fordi Tyrkiet har udstedt en arrestordre på mig.
Hasan Cücük 

– Det er politiet, der spørger, om de må komme forbi, fortæller Hasan Cücük til Arbejderen.

Fem minutter efter ringer to civilbetjente på døren hos den lille tyrkiske familie.

– De fortæller mig, at der er nogle, der vil slå mig ihjel. Jeg tror først, at det er en joke. Men alvoren går hurtigt op for mig.

Samme aften bliver Hassan, hans kone og to børn flyttet til et "safe house". På det tidspunkt aner ingen af dem, at den hemmelige adresse skal være deres faste adresse de næste 14 dage.

– Det var 14 meget lange dage – uden telefon og internet, uden kontakt til venner og familie, uden kreditkort, uden job og en normal hverdag. Vi måtte ikke fortælle hverken familie eller venner, hvor vi var. Vi måtte heller ikke tale i telefon med dem eller fortælle dem, hvorfor de ikke kunne få fat i os. Jeg måtte lyve overfor min egen mor og fortælle hende, at vi var taget på ferie, og der var dårlig forbindelse, så hun kunne ikke få fat i mig, forklarer Hasan.

Han er erklæret tilhænger af Gülen-bevægelsen, som den tyrkiske stat beskylder for at stå bag kupforsøget i 2016.

>> LÆS OGSÅ: Ministre tavse om tiltag mod tyrkisk stikkerlinje i Danmark

Ud over Hasan Cücük og hans familie blev to andre mænd med tilknytning til Gülen-bevægelsen også evakueret og sat under politibeskyttelse samme aften.

Store personlige konsekvenser

Eter det fejlslagne kup i Tyrkiet i sommeren 2016 – som Erdogan beskylder Gülen-bevægelsen for at stå bag – opretter de tyrkiske myndigheder en stikkerlinje, som tyrkere i Danmark og andre europæiske lande kan ringe eller maile til, hvis de har oplysninger om politiske modstandere af styret i Ankara.

Hasan har forgæves forsøgt at få PET til at oplyse, hvem der står bag planerne om at dræbe ham.

Men Hasan Cücük er ikke i tvivl om, at Erdogans terrorstempling af Gülen-bevægelsen, stikkerlinjen og Erdogans opfordring til heksejagt på kritikere har ført til, at der er skabt et klima, hvor kritikere af regimet i Ankara skal anmeldes.

– Jeg vil ikke lade mig skræmme. Jeg lever i et frit land. Jeg vil fortsat sige min mening om forholdene i Tyrkiet og kritisere menneskerettighedernes tilstand i landet og præsident Erdogans regime. Jeg er ikke bange ... Men jeg tager mine forholdsregler og forsøger at undgå provokere tyrkerne i Danmark, siger Hasan Cücük.

Erdogan fik 63 procent af tyrkernes stemmer i Danmark. I alt fik Erdogan kun cirka 51 procent af stemmerne i ind- og udland ved det seneste præsidentvalg i 2017. Procentmæssigt er der altså mange flere tyrkere i Danmark, der stemmer på Erdogan end i Tyrkiet.

Sidste gang han var i Tyrkiet var i oktober 2015. 

De tyrkiske myndigheder har udstedt en arrestordre på ham.

– I næsten fem år jeg ikke kunnet besøge min familie og mine venner i Tyrkiet. Jeg kunne ikke deltage i min svigermors og i min brors begravelse. Jeg risikerer at blive fængslet, fordi Tyrkiet har udstedt en arrestordre på mig. Det går også ud over min familie. Da min kone mistede sin mor, kunne hun ikke deltage i begravelsen på grund af mig. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal svare min søn, når han spørger mig, hvornår vi skal besøge Tyrkiet. Jeg er jo hverken terrorist eller landsforræder.

Han føler sig heller ikke længere tryg i Danmark.

– Jeg er troende, men har ikke været i en tyrkisk moské i Danmark siden 2016. Jeg går ikke til store tyrkiske fester. Jeg undgår også at gå i biografen i Rødovre, selvom de ofte viser nogle spændende tyrkiske film.

Han har også måttet vinke farvel til sit job. Han har arbejdet som journalist i 20 år. I 2009 begynder han at udgive ugeavisen Zaman Scandinavia, der bringer nyheder fra Europa og Tyrkiet på tyrkisk.

Avis bankerot efter trusler

Hasan og hans avis mærker hurtigt de nye vinde fra Tyrkiet.

I august 2016 udsteder den tyrkiske anklagemyndighed en arrestordre på ham med begrundelsen, at han tilhører Gülen-bevægelsen. Også hans avis, der på dette tidspunkt har 3000 abonnenter i Danmark, bliver udsat for pres.

– Der går ikke lang tid, fra stikkerlinjen er oprettet, før vores abonnenter og annoncører begynder at blive truet. Truslerne kommer fra herboende tyrkere, der truer med at melde vores abonnenter for at støtte "terrorisme". Mange bukker under for presset og opsiger avisen og holder op med at annoncere. Samme år må vi lukke avisen, fordi vi ikke har indtægter nok til at holde den kørende. Man skal huske på, at 80 procent af de tyrkere, der bor i Europa, tager på ferie i Tyrkiet. Derfor frygter de at blive anholdt eller udvist af Tyrkiet, hvis de bliver sat i forbindelse med "terrorisme".

>> LÆS OGSÅ: Deniz tør ikke længere rejse til Tyrkiet

Det går også ud over hans sociale liv. 

– Flere af mine venner og familiemedlemmer har slettet mig på Facebook, fordi de skal på ferie i Tyrkiet.

Han er vred over, at store dele af hans liv på få år er blevet slået i stykker.

– Alt sammen fordi én mand – Erdogan – der sidder 3000 kilometer væk, har udråbt mig som medlem af en "terrorbevægelse".

– Jeg har ret til at bruge min ytringsfrihed til at kritisere forholdene i Tyrkiet. Det bliver jeg hverken terrorist eller landsforræder af. Erdogan forsøger at skabe frygt og en "dem og os"-stemning. Han forsøger med sin stikkerlinje at true folk til ikke at kritisere ham og skabe en stemning af, at enten er man "med ham eller imod ham". Han prøver at få fuld meningskontrol med tyrkerne i Europa.

Skuffet over PET

Selv er han blevet truet cirka 20 gange på Facebook og Messenger. Heraf har han anmeldt ti trusler til politiet.

Han er skuffet over, at PET ikke tager hans anmeldelser alvorligt, og at ingen endnu er blevet tiltalt eller dømt, på trods af at han har indsendt omfattende bevismateriale i form af screenshots med trusler.

– Det er alvorlige sager, der handler om dødstrusler og spionage for en fremmed magt mod herboende danske statsborgere. Politiet og PET bør hurtigt og effektivt efterforske den slags anklager.

– Politikerne plejer ellers at være hurtige på aftrækkeren, når det handler om at sikre lov og orden. Jeg tror desværre, at der er gået storpolitik i sagerne. Politikernes og myndighedernes manglende lyst til at føre de her sager hele vejen til domstolene skyldes, at Erdogan er deres allierede i NATO, og at Erdogan kan åbne en flygtningestrøm til Europa, hvis ikke det gode forhold bevares.