Vi skal have tillid til EU-landenes retssystemer, mener de politikere, som anbefaler at stemme ja til at afskaffe retsforbehopldet den 3. december. Samtlige EU-lande har nemlig underskrevet den Eurpæiske Menneskeretskonvention. 

Alligevel bliver EU-lande hvert år dømt ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol for ikke at leve op til princippet om en retfærdig rettergang.

Det er yderst tvivlsomt, om det er forsvarligt, at opretholde en så grundlæggende tillid til alle 28 EU-landes retssystemer.
Jacob Mchangama, tænketanken Justitia

Menneskeretsorganisationen Fairtrials.org har samlet en række eksempler på retstilstanden i de forskellige EU-lande. Fairtrials.org er et netværk af 120 advokater, ngo'er, juraeksperter og akademikere i samtlige 28 EU-lande.

Halter med retssikkerhed

Især i Polen - der suverænt er det EU-land, der kræver flest borgere udleveret via EU's arrestordre - halter det med retssikkerheden. De sidste syv år er Polen 84 gange blevet dømt for at overtræde retten til en fair retssag. En del af overtrædelserne handler om retssager, der trækker i langdrag og mangel på retshjælp. Herudover nægtes de tiltalte adgang til sagens dokumenter. Og anholdte får ofte først retshjælp efter 48 timer i politiets varetægt.

Rumænien er de sidste syv år næsten 100 gange blevet dømt for at overtræde retten til frihed og en fair retssag og for retssager, der trækker ud. Herudover er der problemer med få myndighederne til at acceptere princippet om, at du er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Også i Holland er der problemer. Her er der strenge begrænsninger i mistænktes adgang til retshjælp under politiets forhør.

>> Få et overblik over retstilstanden i de forskellige EU-lande på Fairtrails.org 

Hvis det bliver et ja den 3. december, bliver Danmark en del af EU's efterforskningskendelse, som bygger på princippet  om "gensidig anerkendelse". Dermed skal vi anerkende udenlandske afgørelser fra domstole og politi om overvågning, ransagning og aflytning af danske borgere, uden at sagen skal afprøves ved en dansk domstol.

Bedre tryghed?

Advokat og formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, stiller overfor Arbejderen spørgsmål ved, om det vil gøre danskerne mere trygge, som ja-partierne argumenterer med:

- Bliver vi mere trygge af, at andre EU-lande kan kræve dig ransaget, aflyttet eller udsat for diskret overvågning af anonyme embedsfolk - uden at du er fuldt ud bekendt med mistankegrundlaget imod dig og de regler der ligger bag, fordi det er et andet EU-land der har truffet beslutningen, spørger hun.

Den retspolitiske tænketank Justitia har netop udgivet et notat om gensidig anerkendelse og retssikkerhed.

- Det er yderst tvivlsomt, om det er forsvarligt, at opretholde en så grundlæggende tillid til alle 28 EU-landes retssystemer. Enhver stat har pligt til at beskytte sine borgere mod overgreb. Internationalt samarbejde er nødvendigt for at bekæmpe international kriminalitet. Men alle borgere har krav på, at deres egen stat ikke medvirker til, at de bliver udleveret til en retsikkerhedsmæssig uacceptabel situation, siger direktør for tænketanken, Jacob Mchangama, til Arbejderen.