09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Strid om dyneløfteri i København

Strid om dyneløfteri i København

Enhedslisten og Liberal Alliance stikker en kæp i hjulet på den københavnske beskæftigelsesborgmesters planer om mere kontrol med kontanthjælpsmodtagere.

Kommunen skal ikke snage i kontanthjælpsmodtageres Facebookprofiler, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Ninna Hedeager.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Mandag måtte beskæftigelsesudvalget i Københavns Kommune opgive at vedtage en model for den fremtidige kontrol af, hvor vidt kontanthjælpsmodtagere lever sammen med en kæreste og derfor skal have beskåret deres indtægt efter reglerne i kontanthjælpsreformen.

Vi vil ikke have kommunale spioner til at snage i arbejdsløses Facebook. 
Ninna Hedeager, Enhedslisten

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) ønsker at bruge over en halv million kroner på at kontrollere om kontanthjælpsmodtagere har en samlever. Det afviser Enhedslisten og Liberal Alliance.

Sagen tog en overraskende drejning på mødet mandag, da det viste sig, at hverken tilhængere eller modstandere af mere kontrol kunne mønstre et flertal i Beskæftigelsesudvalget. Det skyldes, at den socialdemokratiske gruppe er delt i deres holdning til forslaget.

Lilian Parker Kaule fra Liberal Alliance kalder det for en trist udvikling, når "systemet bliver indrettet ud fra en general mistillid til borgerne".

- Vi vil ikke have kommunale spioner til at snage i arbejdsløses Facebook. Arbejdsløse er også mennesker, som har ret til et privatliv uden at blive kontrolleret i hoved og bag, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Ninna Hedeager. 

Anna Mee Allerslev understreger, at hun ikke ønsker tjek af kontanthjælpsmodtagernes Facebookprofiler. Hun vil basere kontrollen  på oplysninger om blandt andet bopæl og økonomiske forhold.

Det forventes, at Borgerrepræsentationen tager endelig stilling i næste uge.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. feb. 2014 - 10:04   19. feb. 2014 - 18:54

Kontanthjælp

ur@arbejderen.dk
Reform af kontanthjælp
  • Forligspartierne (regeringen, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti) forventer at spare godt en halv milliard kroner på kontanthjælpsreformen i 2014. De følgende år stiger beløbet til godt en milliard kroner om året. De sparede penge er med til at finansiere nedsættelsen af selskabsskatten.
  • Gensidig forsørgerpligt overfor samlevende par, hvoraf den ene er på kontanthjælp, sparer statskassen for 159 millioner kroner i 2014 og godt 300 millioner årligt fra 2015 og fremover.
  • Lavere kontanthjælpsydelser til unge under 30 år giver en besparelse på knap 400 millioner kroner om året.
  • Cirka 135.000 er på kontanthjælp i dag. Forligspartierne vurderer, at reformen vil betyde, at der i 2017 er 4200 flere i arbejde og 4600 flere i uddannelse. 
  • Reformen trådte i kraft 1. januar 2014.