Medicinalindustriens profitinteresser skal ikke styre udviklingen og udbredelsen af en vaccine mod coronavirusset.

Sådan lyder budskabet fra to unge medicinstuderende, der kæmper for, at også verdens fattige lande får adgang til den kommende vaccine mod corona, som der verden over arbejdes på højtryk for at få klar.

Den kommende vaccine mod corona skal være tilgængelig for alle. Den skal ikke monopoliseres og være en "luksusvare" forbeholdt befolkningerne i de rige lande.
Johannes Frasez Sørensen, UAEM

De to unge er aktive i den danske gren af den globale studenterorganisation Universities Allied for Essential Medicines (UAEM), der arbejder for adgang til medicin for alle verdens lande – også de fattige.

UAEM kæmper for fair medicinpriser og retfærdig udvikling af medicin baseret på menneskers behov fremfor industriens behov for at tjene penge.

– Vi står midt i en global pandemi, der omfatter stort set hele Jordens befolkning. Det er vigtigt, at den kommende vaccine bliver tilgængelig for alle. Den skal ikke monopoliseres og være en "luksusvare" forbeholdt befolkningerne i de rige lande, siger medicinstuderende Johannes Frasez Sørensen til Arbejderen.

De to unge frygter, at de fattige lande endnu en gang vil blive taberne i det nuværende patentbaserede system, hvor der stort set kun bliver udviklet medicin til dem, der har råd til at betale dyrt for den.

Når udviklingen af medicin er drevet af økonomiske interesser og ikke et sundhedsperspektiv, risikerer man, at en ny vaccine ikke bliver tilgængelig vidt og bredt. Det vil være en katastrofe for den globale sundhed, mener de to unge.

– Vi kan ikke lade medicinalfirmaerne bestemme prisen og dermed, hvem der skal have adgang – og hvem der ikke skal have adgang – til en vaccine. Det vil få enorme sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser, især i de fattige lande, hvis corona får lov til at sprede sig. Derfor skal alle have lige adgang til vaccinen, uddyber Johannes Frasez Sørensen.

Ikke penge i vacciner

Problemstillingen er ikke ny.

– Det har i årtier været et problem, at der ikke bliver udviklet vacciner og antibiotika og forsket i sygdomme i de fattige lande. Med coronapandemien bliver medicinindustriens snævre interesser i kortsigtet profit for alvor udstillet, fortæller medicinstuderende Kristoffer Kjærgaard.

Corona er ingen undtagelse. Industriens vilje til at investere i en vaccine mod coronavirus er stort set ikke-eksisterende. Industrien er til gengæld på banen, når det gælder om at sælge allerede eksisterende produkter, der med en smule videreudvikling kan bruges i behandlingen af corona.

Men når det gælder en egentlig vaccine, så er det først og fremmest midler fra det offentlige, der sikrer forskning og udvikling i en coronavaccine.

De unge mener, at medicinindustriens svar på coronakrisen "krystalklart" udstiller, at de kommercielle interesser ikke er gode til at løse en global sundhedskrise som eksempelvis corona. 

– Der er en grundlæggende systemfejl i markedet, når det er staterne, der skal gå ind og sikre, at der bliver udviklet en vaccine mod corona.

Nej til patenter

De to unge mener, at verdens stater skal stille krav til de private firmaer – så det ikke bliver hensynet til medicinalindustriens krav om maksimalt overskud, der afgør, om alle får adgang til den livsvigtige vaccine.

– I øjeblikket bliver der skudt en masse offentlige midler i at udvikle en coronavaccine. Når man skyder offentlige midler ind i udviklingen, skal det selvfølgelig ikke ende med, at et privat medicinalfirma ender med en tyk tegnebog på baggrund af forskning, det offentlige har sponsoreret, mener Johannes Frasez Sørensen og fortsætter:

– Hvis det offentlige skal være primus motor for finansiering i udviklingen af en vaccine mod corona, bør det offentlige også stille krav om rettighederne til vaccinen og stille krav om, at den også bliver tilgængelig for de fattige lande.

De to unge mener, at den danske regering og det internationale samfund skal stille krav til virksomheder, der modtager offentlige midler. Ethvert offentligt bidrag til udvikling af lægemidler – lige fra direkte investeringer, skattefradrag og stillen laboratorier eller personale til rådighed – bør være betinget af konkrete krav om tilgængelighed, lyder kravet.

– Medicinindustrien vil ikke af sig selv skyde penge i produkter målrettet fattige lande. De målretter deres forskning og udvikling af medicin til lande, der har høj købekraft. I Danmark dør vi ikke af fejlernæring eller infektioner. Vi dør af kræft eller lunge- og karsygdomme, konstaterer Kristoffer Kjærgaard.

– Som systemet er i dag, bliver der, groft sagt, ikke udviklet ny medicin, hvis der ikke er et økonomisk incitament for det. Derfor er der for eksempel ikke udviklet nyt antibiotika i over 40 år. For antibiotika tages kun kortvarigt – i modsætning til eksempelvis diabetesmedicin, der skal tages hele livet, supplerer Johannes Frasez Sørensen.

Det er ikke kun de fattige lande, der vil have gavn af, at medicinpriserne bliver holdt i ro. Også sundhedssystemerne i de rige lande vil blive styrket af, at medicinalfirmaerne ikke får lov til at opkræve skyhøje priser for medicin.

– De høje medicinpriser udhuler sundhedsbudgetterne – også her i Vesten. Når hospitalerne skal bruge en stor andel af pengene på medicin, er der færre penge til eksempelvis at ansætte læger og sygeplejersker.

Kan det betale sig?

Når det er profit, der er drivkraften i udvikling af ny medicin, kan det betyde, at sygdomme, der kunne behandles, forbliver ubehandlede.

Det er ebola et godt eksempel på. For få år siden udbrød en ebolaepidemi i Vestafrika. Men det første udbrud af ebola skete faktisk allerede i 1976 i Vestafrika.

– Dengang overvejede man at opstarte forskning i en vaccine. Men ingen af de kommercielle medicinalvirksomheder ønskede at forske i en ebolavaccine. De kommercielle firmaer kunne ikke se ideen i at forske i en vaccine til de fattige lande. Desuden giver en vaccine ikke penge i kassen her og nu. En vaccine er noget, man har liggende til, hvis den en dag skulle blive nødvendig, konstaterer Kristoffer Kjærgaard.

Først i 2014, da sygdommen begyndte at være en trussel mod folk i vestlige lande, blev der – på bare et år – udviklet en vaccine.