De to blokadevagter står og skutter sig i den blæsende novemberregn denne tirsdag morgen foran dekanatsgangen –  eller Fakultetsservice, som det hedder – på Københavns Universitet på Amager (KUA).

De står dér for at forhindre fakultetsledelsen i at møde på arbejde. Indenfor er godt 15 studerende samlet i protest over de voldsomme nedskæringer, som universitetsbibliotekerne står overfor.

Vi er bekymret for, om vi mister vores institutbiblioteker, fordi det er dér, hvor vi får den konkrete, specialiserede viden.
Amalie Tom Petersen, studerende

– Ja, det ser jo fredeligt ud, påpeger en af talspersonerne for blokaden og tilføjer:

– Vi blokerer dekanatet for at gøre opmærksom på, at bibliotekerne ikke bare er ligegyldige. Man har paradoksalt nok overset, hvordan man som studerende og forsker arbejder. Det er altså i høj grad baseret på at læse bøger – i fysisk eller elektronisk form – og dem finder man altså på et bibliotek, siger Amalie Tom Petersen, til Arbejderen. Hun er også medlem af HUMrådet, det fælles fagråd på det humanistiske fakultet.

Manglende adgang til viden

De kommende to år skal humaniora på Københavns Universitet spare 60 millioner kroner. Nedskæringerne kommer i forlængelse af en lignende øvelse tidligere på året, hvor fakultetet fandt besparelser for 32 millioner kroner, som blandt andet førte til, at 86 stillinger blev nedlagt.

Konkret er der lagt op til at hente tre millioner kroner ved at lukke institutbibliotekerne, fyre bibliotekarer og nedlægge læsepladser. Men det vil få kæmpe konsekvenser for både forskningen og de studerende, mener de aktionerende.

– Bibliotekerne står alene til at miste omkring tre millioner kroner. Og det er en relativ lille del ud af de samlede 60 millioner. Men bibliotekerne har i forvejen været underlagt besparelser i gennem længere tid, siger Fanny Agerschou, som også deltager i blokaden, og fortsætter:

– På mit eget institut – Saxo-Instituttet – havde man for bare fire år siden omkring 200.000 kroner til at købe historiske bøger ind for, men nu har man cirka det halve til at købe bøger for til hele instituttet. Og når man så vil tage tre millioner kroner yderligere, så begynder det at være på grænsen til, hvad man kan kalde et reelt bibliotek.

En af de måder, der er lagt op til at spare på, er ved helt at lukke de såkaldte institutbiblioteker og i stedet centralisere, således at man kun har fakultetsbibliotekerne. For Det Humanistiske Fakultets vedkommende vil det være Det Kongelige Bibliotek, forklarer Amalie Tom Petersen.

– Vi er bekymret for, om vi mister vores institutbiblioteker, fordi det er dér, hvor vi får den konkrete, specialiserede viden, og der, hvor der er bibliotekarer, som er inde i det specialiserede stof, og som kan vejlede forskere og studerende, siger hun.

Nedskæring på nedskæring

Københavns Universitet har i 2016 i alt skåret 300 millioner kroner og nedlagt cirka 500 stillinger som følge af regeringens besparelser på forskning og uddannelse. Og besparelserne fortsætter i de kommende år. Regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag betyder, at universitetet skal spare to procent årligt på uddannelserne frem til 2019. Dertil kommer også nedskæringer i huslejetilskud.

– Det handler om nedskæringer, der rammer mange steder, ikke blot på biblioteksdelen. Nedskæringer som hver i sær kommer til at påvirke kvaliteten af uddannelserne. Hvis der skæres på bibliotekerne, så får vi mindre mulighed for at specialisere os, og hvis man skærer på ansatte, så vil du få færre undervisningstimer til de studerende og mindre vejledning – alt sammen noget, der i høj grad underminerer vidensudviklingen og videnssamfundet, siger Fannie Agerschou, der også er med i blokaden.

Til januar skal fakultetsledelsen endeligt tage stilling til, hvordan sparekniven skal ramme.

De studerende håber, at blokaden har vist, at de studerende har brug for deres biblioteker, og at de er parate til at kæmpe for dem.

Stopper ikke

Også Enhedslistens uddannelsesordfører, Eva Flyvholm, kom forbi denne tirsdag morgen for at støtte om om blokaden. Hun lovede at følge sagen op i Folketingets spørgetime onsdag. Her spurgte hun uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), om der er udsigt til, at regeringen vil stoppe nedskæringerne på uddannelserne.

Til det svarede ministeren:

– Regeringen har i sit finanslovsforslag videreført omprioriteringsbidraget for 2017 og vi har også lagt det ind i budgetårene 2018 og frem til 2020… Er der udsigt til at stoppe? så er svaret nej. Prioriteringen, vi har iværksat,er en ny kræftplan. Hvor skal pengene komme fra?