I 2013 blev der tilkendt under halvt så mange nye førtidspensioner som i 2012. I mange kommuner er antallet af nye førtidspensionister faldet med over 70 procent, viser nye tal fra Ankestyrelsen.
Det markante fald er sket efter, at reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013.
Mens der i 2012 blev tildelt 14.450 nye førtidspensioner, var antallet sidste år helt nede på 5687.
Det var også et erklæret mål for SRSF-regeringen, at antallet af førtidspensionister ikke mindst blandt unge skulle skæres kraftigt ned.
I mange kommuner er antallet af nye førtidspensionister faldet med over 70 procent.
I stedet for at få en pension skulle de unge gennem såkaldte ressourceforløb bringes tættere på arbejdsmarkedet. Målet var, at der i 2013 skulle igangsættes 14.600 ressourceforløb. Men faktum ved årsskiftet var, at der over hele landet i hele 2013 kun var oprettet 1500 ressourceforløb.
Det er ikke sådan, at de mennesker, som tidligere ville have fået en førtidspension, i stort tal er kommet ud i et fleksjob. I hvert fald er der ikke sket en stigning i antallet af nye fleksjob.
I 2013 var der ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 13.073 personer, der startede i et nyt fleksjob. Det er lidt mindre end i 2012, hvor 13.661 startede i et nyt fleksjob.
Tallene dækker over, at der er sket et fald i almindelige fleksjob. En pæn del af dem er blevet fortængt af de såkaldte mini-fleksjob på under 10 timer om ugen. Dem er der kommet næsten 6000 af i 2013, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er langt flere end forventet.
Arbejdsgiverne får en bonus på 25.000 kroner for at oprettet minifleksjob.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278