Lars Løkkes udspil til sundhedsreform er det forkerte svar på det rigtige spørgsmål. Således lyder reaktionen fra FOA's forbundsformand, Mona Striib, efter at hele seks ministre i dag præsenterede regeringens oplæg til reform.

Vi skal løse flere opgaver tættere på den enkelte patient. Men jeg mener ikke, at regeringens udspil reelt gør sundhedsvæsenet mere nært.
Stephanie Lose, formand for Danske Regioner

– Spørgsmålet er både rigtigt og vigtigt: Hvordan forbedrer og bevarer vi et sundhedssystem for alle i en nær fremtid, hvor vi ser antallet af opgaver vokse eksplosivt?

– Den udfordring løser Løkkes papir- og strukturøvelse ikke. Det ligner desværre den type teknokratiske skrivebordsøvelse, som allerede presser patienter og ansatte i hele sundhedsvæsenet, siger Mona Striib.

Hun peger på, at der allerede i dag mangler social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og mange flere vigtige sundhedsansatte. Og at reformforslaget indeholder konkrete bud på besparelser og effektiviseringer under den nye struktur. Regeringens mål er, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser om året.

Heller ikke Bodil Otto, formand for HK Kommunal, der organiserer lægesekretærer og administrativt regionspersonale, mener, at udspillet løser sundhedsvæsenets akutte udfordring, som er underfinansiering.

– De nuværende udfordringer med mangel på sammenhæng i dele af sundhedssystemet kan løses, hvis sundhedsvæsnet har det rigtige antal hænder at gøre godt med, siger Bodil Otto.

Hun frygter, at den afdemokratisering, der ligger i regeringens udspil, kan gøde jorden for en model med et mere privatiseret sundhedsvæsen.

Borgernes indflydelse svækkes

Regeringen vil blandt andet nedlægge de nuværende regioner, som i dag styrer sundhedsvæsenet. I stedet skal der oprettes et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som skal stå for økonomi og styring. Under det statslige organ skal være fem sundhedsforvaltninger i områder, der svarer til de nuværende regionsgrænser. Og så skal der oprettes der 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber omkring de store akutsygehuse.

Danske Regioner mener, at borgernes indflydelse på sundhedsvæsenet svækkes alvorligt, hvis regeringens plan føres ud i livet:

– Med Løkkes plan bliver det i højere grad embedsmandsstyre og bestyrelsesstyre, der kommer til at diktere virkeligheden for borgerne, og det vil jeg gerne advare mod. Jeg tror på folkestyret, siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

Hun er dog enig i, at sundhedsvæsenet skal være mere nært. 

– Vi skal løse flere opgaver tættere på den enkelte patient. Men jeg mener ikke, at regeringens udspil reelt gør sundhedsvæsenet mere nært. Tværtimod samler man de vigtige beslutninger centralt og på ikke-folkevalgte hænder, siger Stephanie Lose.

Kritik fra opposition

Blandt oppositionen på Christiansborg er der heller ikke opbakning til reformen.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mener, at en nedlæggelse af regionsrådene vil flytte beslutningerne og ansvaret for yderområderne endnu længere væk og gøre det sværere at stille politikere til ansvar for de prioriteringer, der bliver foretaget. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at Lars Løkke ikke løser det vigtigste problem; at skabe mere tryghed og tid til patienterne.

Og Enhedslistens Pernille Skipper mener, at det er endnu en grundlæggende ulighedsreform i rækken.

– Hvis man lammer det offentlige sygehusvæsen, vil flere ressourcestærke gå til privathospitaler. Alle dem, der ikke har pengene til det, vil blive efterladt tilbage. Samtidig vil Løkke sende tusindvis af patienter ud i kommunerne, som i forvejen er pressede. Det vil ramme de svageste patienter – de ældre og kronikerne – og det vil ramme hårdest i de mindste kommuner.