Det skal være sværere at få familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark.
Ansøgeren, der kommer til landet, skal have kendskab til enten dansk, norsk, svensk, engelsk eller tysk.
Sådan lyder det i et nyt forslag, som regeringen fremlagde fredag. Forslaget er en del af de stramninger på udlændinge- og asylområdet, som regeringen løftede sløret for i sommers. Heriblandt er den omstridte integrationsydelsen, som allerede er indført.
Ansøgere, der ønsker familiesammenføring, skal fremover inddeles i to grupper: "integrationsegnede" eller "potentielt integrationsegnede", som afgøres ud fra fire kriterier: erhvervserfaring, uddannelse, sprog eller andre egenskaber, der kan fremme integrationen.
Hvis man opfylder tre ud af fire kriterier, er man "integrationsegnet". Det betyder, at den herboende udlænding kan søge om familiesammenføring med en ægtefælle efter syv års ophold i Danmark.
Opfylder man færre end tre kriterier, er man som udgangspunkt "potentielt egnet" og skal opfylde flere betingelser. Blandt andet skærpes kravet til parrets fælles samlede tilknytning til Danmark og den herboende skal have haft ophold i Danmark i ti år. Derudover skal den herboende have været med i bestyrelser, foreningsliv eller have bestået en medborgerskabsprøve. Og ansøgeren, der kommer til landet, skal have kendskab til enten dansk, norsk, svensk, engelsk eller tysk.
For begge grupper af ansøgere gælder, at den herboende ansøger ikke må bo i et ghettoområde og skal være selvforsørgende.
Regeringen får opbakning fra både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Også Socialdemokraterne hilser forslagene velkommen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278