Åbner frihandelsaftalerne mellem EU og USA, TTIP, og mellem EU og Canada, CETA, op for mere vækst og beskæftigelse – eller betyder de mindre demokrati, flere skadelige kemikalier i vores hverdag og social dumping?

Disse spørgsmål er den danske fagbevægelse splittet på. Og det kom tydeligt frem på et debatmøde mellem LO's næstformand og næstformanden for 3F's Byggegruppe, som blev afholdt i sidste uge på Amager. Bag debatmødet stod Folkebevægelsen mod EU sammen med fagforeningerne 3F Kastrup, HK Luftfart og LFS.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om fagtoppens holdning til handelsaftalen CETA

Jeg kunne godt have ønsket mig, at man havde skrevet noget ind om kontrol og konsekvenser. Det er en svaghed ved aftalen. 
Arne Grevsen, næstformand i LO

LO's næstformand, Arne Grevsen, gjorde hvad han kunne for at forsvare de to aftaler foran de 80 tilhørere.

– Arbejdstager-rettighederne er blevet skrevet ind i CETA-aftalen. Og aftalerne beskriver, hvordan brugerne og miljøet skal beskyttes. Det er irriterende, at vi møder så meget modstand mod handelsaftaler på et tidspunkt, hvor man er begyndt at skrive arbejdstagerrettigheder ind i handelsaftalerne, sagde LO's Arne Grevsen.

Han henviste til, at Canada er gået med til at skrive otte grundlæggende arbejdstagerrettigheder – heriblandt retten til at organisere sig og retten til fri forhandling – ind i aftalen. Og det er "intentionen", at USA vil indskrive teksten fra de otte konventioner, forklarede LO-næstformanden.

Rettigheder uden konsekvens

Men flere af tilhørerne var kritiske og spurgte ind til detaljerne:

– Hvad er det konkret for nogle kontrolmekanismer, der skal sikre, at arbejdstagerrettighederne i CETA-aftalen vil blive overholdt? Især når vi taler om virksomheder fra lande, der har svært ved overhovedet at ratificere de her konventioner. Og der er ikke kun otte konventioner, der er 198 konventioner, ville en ung kvinde vide.

Og LO-formanden måtte indrømme, at CETA-aftalen var "svag", når det gælder om at håndhæve de fine ord om arbejdstagerrettigheder.

– I selve aftalen har man kun skrevet, hvad man skal. Men ikke konsekvensen af, hvad der sker, hvis ikke man gør som aftalt. Jeg kunne godt have ønsket mig, at man havde skrevet noget ind om kontrol og konsekvenser. Det er en svaghed ved aftalen. Ingen tvivl om det, indrømmede LO-næstformanden.

Et andet emne, som blev debatteret, var vækst og arbejdspladser.

– Som LO og som fagbevægelse har vi en interesse i handelsaftaler. De har mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser, lød det fra LO's næstformand, Arne Grevsen.

Men spørgsmålet er, om de overhovedet handler om at skabe vækst, påpegede 3F Byggegruppens næstformand, Palle Bisgaard:

–  Ifølge EU's egne tal vil TTIP-aftalen øge bruttonationalproduktet, BNP, med 0,5 procent over de næste ti år. Og CETA vil øge BNP med 0,02 procent vækst. Altså en yderst beskeden udvikling i vores økonomier, sagde han og påpegede, at de to aftaler handler om andet og mere end handel.

– Aftalerne handler om spillereglerne for de allerstørste firmaer, og om hvilken indflydelse firmaerne skal have på samfundsudviklingen. Faren er, at de her handels- og investeringsaftaler vil føre til deregulering, markedsåbninger og flytten af demokrati og indflydelse, væk fra lokale borgere og beslutningstagere til store virksomheder.

Og Palle Bisggard havde også et bud på, hvad fagbevægelsens svar burde være:

– Mere demokrati, omfordeling af rigdom fra de rige til de fattigere, flere rettigheder og mere tryghed for arbejdstagere. Gå i retning af mere lighed og en mere effektiv omfordeling.

– Man hvad gør de her handels- og investeringsaftaler? Man tager udgangspunkt i de store virksomheders interesser. Man indskrænker demokrati og flytter beslutningerne væk fra borgerne. Man forringer arbejdstagerrettigheder, man hindrer grøn omstilling og højere standarder.

Domstol presser politikere

De to faglige topledere var heller ikke enige om konsekvenserne af den kontroversielle investerings-domstol, som skal håndhæve de rettigheder, som CETA-aftalen giver til udenlandske investorer.

– Anerkender LO det pres, som domstolen og de vidtgående investor-rettigheder vil lægge på folkevalgte politikere, ville en af tilhørerne, Carl-Aage Jensen fra Amager, vide?

– Det er et meget relevant spørgsmål. Du har ret i den problemstilling. Men der står i CETA-aftalen, at man ikke ønsker at sænke standarderne, forsikrede Arne Grevsen.

Palle Bisgaard var ikke enig. Han frygter, at alene truslen om en dyr retssag og udsigten til at skulle betale erstatning, vil få de folkevalgte politikere i stater, regioner og kommuner til at afholde sig fra at lave lovgivning, der truer virksomhedernes profit.

– Domstolen beskytter de multinationale firmaer. Staten og kommuner kan vedtage, hvad de vil – men hvis de gør det, risikerer de sager og krav om millionerstatninger. Det lægger et pres på regeringerne, som vi ikke ønsker. Vi ønsker ikke at andre skal have indflydelse på, hvad det skal koste at gennemføre befolkningens ønsker, sagde Palle Bisgaard.

Han henviste også til at erfaringerne fra handels- og investeringsaftalen, NAFTA, mellem USA, Canada og Mexico er, at der anlægges massevis af retssager mod Canada, som er det land, der har de forholdsvis højeste standarder. 

Mexicanske løndumpere?

- Åbner aftalerne op for, at amerikanske selskaber, der vinder opgaver i Europa, kan tage deres lavtlønnede mexicanske arbejdere med til Europa, ville en tilhører vide.

– Det er et godt spørgsmål. Vi kender ikke omfanget af de her aftaler, svarede Palle Bisgaard og tilføjede:

– Ifølge CETA-aftalen kan et udenlandsk selskab  tage sine egne "specialister" og lærlinge med. Hvad er "specialister"? Det, CETA-aftalen kalder specialister, er faglærte med en tre årig-uddannelse, som kan tages med fra eksempelvis USA i en tre-årig periode. Jeg frygter, at vi vil se de samme problemer, som vi i dag har i EU med den frie bevægelighed. At vi vil se sager, hvor firmaerne forsøger at afprøve reglerne, før vi kan reelt kan sige, hvilke vilkår, der kommer til at gælde.

Arne Grevsen tog det dog mere roligt:

– Man har dæmmet det ind til, at det skal være personale, der ligger i et højere lønniveau, der bliver udstationeret. Det giver ikke mening, at det er en mexicaner, der er dårligt lønnet. Men der vil højst sandsynligvis komme en virksomhed, der forsøger at snyde på vægten, erklærede han.

– Hvordan kan det være, at LO går ind for CETA-aftalen, når deres faglige søsterorganisationer i store dele af resten af Europa ikke går ind for aftalen, ville en tilhører vide.

>> LÆS OGSÅ: Kampen om fagtoppens holdning til handelsaftalen CETA

Og Arne Grevsen måtte indrømme, at LO står isoleret i store dele af Europa bortset fra Skandinavien.

– Vi har haft store diskussioner i Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS. Europæisk fagbevægelse har en legitim frygt for at miste arbejdspladser. Det er jo også det, som Trump har vundet på. Ja, folk mister arbejde. Men vi bliver nødt til at være rettidige i forhold til at få en uddannelse og nye kompetencer, som kan give et nyt arbejde. Jeg har hørt fagforeninger angribe handelsaftaler med, at de spanske læderarbejdere ikke har deres arbejde mere. Men man kan ikke tjene penge i Spanien på at lave lædervarer mere. Det kunne man for 30 år siden, sagde LO-næstformanden.