Reformerne af førtidspension og fleksjob har haft katastrofale følger for kronisk syge og mennesker med handicap, konstaterer forfatter og samfundsdebattør Lisbeth Riisager Henriksen.

Hun prøver nu at påvirke den igangværende evaluering af reformen blandt de partier, der stemte den igennem i 2012.

Med reformen af førtidspension og fleksjob skete der noget ekstremt vidtrækkende.
Lisbeth Riisager Henriksen

Regeringen har udelukkende fokus på justeringer af de såkaldte ressourceforløb, der skal udvikle syges arbejdsevne.

Men der er mange andre elementer i reformen, der er behov for at ændre, skriver Lisbeth Riisager Henriksen i et åbent brev til beskæftigelsesministeren og beskæftigelsesordførerne for R, S, SF, V, K og LA.

– Med reformen af førtidspension og fleksjob skete der noget ekstremt vidtrækkende. Man ændrede fundamentalt på tilgangen til mennesker med sygdom eller handicap. Man fratog syge mennesker retten til at være syge, siger Lisbeth Riisager Henriksen, der har været redaktør på to bogantologier om forholdene for kronisk syge.

For det første peger hun på, at reformen er uklar i forhold til, hvornår man har ret til at få førtidspension. Hvis der er den mindste arbejdsevne tilbage, skal der ses på, om den ikke kan udvikles. Der er ingen grænse for, hvor mange år kommunerne må bruge på at forfølge den sidste rest arbejdsevne.

Det har ført til, at det er blevet stort set umuligt at få en førtidspension, i stedet sendes syge ud i ressourceforløb og arbejdsprøvninger ned til få minutter om ugen, og sagerne trækker ud i årevis.

"Der bør fastlægges tydelige grænser og kriterier for, hvornår borgere er berettigede til førtidspension", skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Hun opfordrer også til, at det skrives ind i lovgivningen, at kommunerne ikke må gå imod anbefalinger fra praktiserende læger og speciallæger. Der er mange eksempler på, at syge sendes ud i arbejdsprøvninger og ressourceforløb, der forværrer deres helbred. 

Blandt den lange række af forslag til lovændringer, peger Lisbeth Riisager Henriksen også på de forringelser af fleksjobordningen, som reformen førte med sig. 

For eksempel er det i dag sådan, at en fleksjobber kun får løn af sin arbejdsgiver for effektive arbejdstimer. Jobcentret og kommunen går ind og laver en vurdering af, hvor effektivt fleksjobberen arbejder.

Hvis vedkommende for eksempel arbejder 16 timer om ugen, men kun vurderes at være effektiv i halvdelen af tiden, skal arbejdsgiveren kun betale løn for otte timer. Lønnen suppleres af et fleksløntilskud fra kommunen, hvor niveauet er lavere end den almindelige dagpengesats.

"Produktivitetsaflønningen underminerer de faglige overenskomster for fleksjobbere", skriver Lisbeth Riisager Henriksen. 

Hun ønsker med sit brev at være med til at dokumentere de fatale konsekvenser af reformen.

>> LÆS HELE BREVET HER